mandag den 28. marts 2011

Aldrig mere!!!

Efter jeg syede min nye tool-boks, besluttede jeg mig for at sy en mere, men ikke til quiltegrej, men sådan specielt indrettet til en computer. Jeg syede den første i hør, og det var noget værre bøvl. Alt for tykt at sy gennem mange lag i. Hvorfor jeg så lige valgte at bruge et lækkert stykke kraftigt møbelstof til taske nr to, ja det har jeg undret mig over lige siden!!! Jeg har knækket mere end 10 synåle (80, 90, topstitch, til cowboystof). Jeg syr gerne sådan en taske igen, men så skal det være i noget tyndere stof. Dog, trods besværet, er jeg rigtig godt tilfreds med resultatet.

Sort med malerklatter. Der er en bred lomme på bagsiden og under klappen to lommer i halv bredde. Jeg har syet skulderstrop på i endestykkerne - den slags der ændres i længden efter behov.

Indeni er der en laptopindsats - en stor lomme som ikke er syet på i bunden, men bare sørger for at holde sjoveren på plads. Derudover en stor lomme mod forsiden, og 5 røde lommer i forskellige størrelser, syet med biser, så de kan rumme en hel del. Der er ikke megen plads mellem indsatsen og lommen, men der kan nu nok alligevel være en hel del.

Nu skal modtageren så tage stilling til, om der skal eftermonteres lynlås, om der skal strop med velcro ved indsatsen og hvilken slags lukning der skal på. Spændende?

Maria


5 kommentarer:

Berit sagde ...

Den er da fed. OG STOFFET ER KOMMET I HUS!!!

Solveig Bloch sagde ...

Uff da, men mye strev og slit fører til et godt resultat.Superflott veske!

Bedstes Patchwork sagde ...

Lækker taske du har fået lavet.

Gitte Møldrup sagde ...

Dejligt at kunne pakken PCén ind i en flot taske.
Jeg har, på kursus hos Pelse, stiftet bekendskab med nogle meget kraftige nåle, som bl.a. kan sy i mayonaisetuber - øhh, de er lige momentvis væk, jeg ved heller ikke om de vil lave for store huller i stoffet.
Jeg kan sende oplysninger til dig når de dukker op, hvis du er interesseret :0)

Helene Juul sagde ...

Hende, der har fået den er RIGTIG GLAD for den!!! :-)
Jeg har allerede haft den med på arbejde. Jeg tror en strop ville være fint og et par magnetlåse, men lad os se på det.
knus fra verdens heldigste fødselar