søndag den 28. juli 2013

Så meget for så lidt!

Det er rigtig længe siden jeg sidst har syet en stor stak half square triangles (halv kvadrat trekanter lyder altså lidt underligt på dansk) - og jeg havde lykkeligt glemt hvor lang tid det tager at skære dem til! Men med fjernsyn og hyggelig Julie gik det alligevel i aftes.
Så skulle der sorteres, sættes op, byttes om..... og nu er jeg klar til at sy. Jeg har et nemt og overskueligt system til at holde orden i lapperne, men alligevel går der næsten altid koks i det et eller andet sted... mon jeg undgår det denne gang?

Maria

Knapper, lapper, perler og palietter!

Tror bare jeg vil lade billederne fra Nick Caves udstilling "The World is my Skin" på Trapholt tale for sig selv! Har du lyst til at se mere af Nick Caves arbejde, er det muligt lige her.


Maria



lørdag den 27. juli 2013

Sommerlapper!

Uhm lækre stoffer... spændende model!

Maria

Sommerlig toilettaske

Julie skal afsted på lejr i næste uge, og har længe ønsket sig en ny toilettaske som afløser for "den røde med bamserne". Hun gik i mine gemmer og fandt stof, så jeg bare skulle sy. Efter en lang periode med sort/grå som absolut favorit farver, skal der nu knald på - skønt syntes jeg! Modellen er Wenches (kursusmodel) og det er den 3. af slagsen jeg syr. Sjovt nok bliver det nemmere for hver gang - og jeg har i denne tilføjet lidt ekstra detaljer. Julie "fik lov" til at vælge den stribede til lukkekant, et af mine Riley Blake stoffer - ae, ae, ae
Jeg vender ikke lommen som beskrevet i mønsteret, da jeg syntes det giver et lidt dumt vrid i kanten.
Jeg tilføjet en god lang strop så tasken kan hænges på et dørhåndtag ved behov, 
samt et ærme til et lille stykke Ikea skærebræt. Så står tasken super stabilt!
Nu skal den så bare fyldes med alskens teen-ager grej - men det tager hun sig selv af!

Maria

tirsdag den 23. juli 2013

På skrå eller på tværs???

Den der bunke lapper jeg viste forleden, er rigtig nok endnu en model og absolut en lækker en af slagsen! Heldigvis havde jeg besluttet, at jeg også ville have en selv, så den syede jeg samtidig med modellen. Jeg ved, at hvis jeg ikke får det gjort med det samme... så får jeg det sikkert ikke gjort. 
Og det gav mig så mulighed for at lege lidt med lukkekanter på skrå af striberne eller på tværs af dem. Jeg er endnu ikke helt færdig, så jeg kan ikke sige hvad der ser bedst ud - eller om det bare ser forskelligt ud?
Så greb jeg også lige chancen for at tilføje lidt ekstra lommegear til min egen model... kan man få for mange lommer???

Maria



fredag den 19. juli 2013

Lap efter lap...

Man tager 3 skønne stoffer, nogle lynlåse, noget kraftigt mellemfor, noget strygevlies og efter en rum tid...

... er man klar til at sy i endnu en rum tid!

Maria

torsdag den 18. juli 2013

Højkulturel familieudflugt!

Det er meget sjældent at vi i samlet trop tager på museum, men i går skete det. Jeg havde fået lov (lyder ydmygt ikke?) til at bestemme, at vi skulle på Trapholt. Jeg har været der flere gange for 20 år siden, og har gerne villet tilbage siden. Når det så blev lige nu, er det fordi der er en udstilling med Nick Cave, som jeg rigtig gerne ville se. Hans udstilling kommer i et andet indlæg, for den kræver sin ret!

Vi startede med at se Dansk Stoledesign som er en permanent udstilling. Spændende og sjovt at se og læse om designere og deres arbejder. Derefter gik vi bare omkring og kiggede. Jeg har taget et par stemningsbilleder...
Niels Erik Gjerdevik - Uden titel - 1995 
Denne installation har jeg ikke navnet på, men har i mit stille sind kaldt den "KoPatter". Vi gik så at sige ind i "yveret", lynede døren til og ventede på at lufttrykket (stor blæser med i yveret) fik alle patterne til at poppe ud. Inden det skete havde vi dog forladt hulrummet igen...

Der var en stor udstilling "Danskeren" af  Søren Martinsen, som jeg var meget begejstret for. 
Han kan noget med lys/farver/tanker, der bare rammer plet hos mig.
Umådeligt fantastisk lys i dette maleri!
Nå, men måske var det ikke lige familiens kop the, så vi fortsatte til den utrolig skønne park til eftermiddags kaffe i det grønne. Min dejlige familie i æbletræets skygge,
 Vi havde meget sjov ud af to robotplæneklippere, der fræsede rundt omkring os.
Tour fan som jeg er, skulle jeg lige forsøge om der var god nok forbindelse, men det blev bare til enkelte tavse billeder... var nu også mest for sjov.
Efter kaffen satte vi kurs mod Karina til hygge, snak, grin og grill. Skøn ferieonsdag!

Maria

onsdag den 17. juli 2013

Sjal - en fantastisk byttehandel!

Nøøj se lige hvad jeg har fået! Jeg har tidligere nævnt, at Elisabeth (non-blogger) og jeg har lavet en genial byttehandel. Jeg quiltede for hende og hun strikkede til mig. Dette sjal har jeg været umådelig forelsket i i lange tider, men det ligger altså langt over mine strikkeevner. Men Elisabeth hun strikker som en drøm... hvilket tydeligt ses her. Det er simpelthen så smukt, og skal blive brugt rigtig, rigtig meget - det passer simpelthen perfekt til mig!

Maria

Hurra og tillykke!!!

I dag - altså det vil sige tirsdag, så egentlig var det i går - har jeg været til halvrund fødselsdag hos en af "Sy-damerne". Tove (non-blogger) havde inviteret et slæng af damer med aktive synåle til brunch, lagkage og alskens lækkerier.
Vi havde stykket hovederne sammen, og aftalt at sy en kaffebrik hver til Tove. 
Og så pakket "En Sydames Ønskekurv". 
 God gammeldags lagkage med makroner, syltetøj og godt med flødeskum.
 Mums siger jeg bare - en rigtig hyggelig dag i snakkende selskab - og fuld sol! 

Jeg havde syet "fjer" kaffebrikken til Tove. En aften i sidste uge, mens vi var i sommerhus, faldt jeg lige over bagsiden af et yatzyregnskab (hvor Jakob tævede os godt og grundigt) og tænkte, at den da sådan cirka havde størrelsen på en kaffebrik. Så jeg lavede en lille "test-fjer-tegning". Den fandt jeg så først dagen efter fjeren blev quiltet, men syntes det er lidt sjovt så ens de to alligevel er blevet.

Maria

lørdag den 13. juli 2013

Feriesyning...

Ikke at det blev til så meget, men lidt har vel også ret. Jeg lagde ud med de grønne hexagoner til en model, og derefter var det tid til at skære/lime og sy nogle lidt mindre hexagoner til Mrs. B. Jeg har valgt at lave min yderste kant anderledes end i mønsteret (har set det her), da jeg syntes bedre om det. Men det er altså lidt af en udfordring, at sy så mange små hexagoner i Kaffe Fassett stoffer for mønstrene er ligesom for store. Altså ikke at sy dem, men at få det til at se godt ud. Heldigvis har jeg jo laaaaang tid til det, så det kommer nok efterhånden. Jeg havde også et rigtig skønt stitchery med, men havde lige glemt at stryge noget H180 på bagsiden, så det kom ned i tasken igen.
Nå ja, så var vi også lige inden i en 1 Euro butik i Flensburg. Det er nogle fantastiske butikker, men alt muligt ragelse. Det blev lige til disse tre skønheder til mit lapperi - hvor der iøvrigt stadig er ryddet op!

Maria

Hjemme bedst...

Den sidste uge har familien været på den skønneste uges ferie i Skærbæk Fritidscenter (ja, der hvor DPF holdt træf for nogle år siden). Dejligt hus, og så havde vi bare den bedste udsigt!
 Ikke skyggen af et feriehus for næsen af os, men majs i lange rækker og masser af sol!
Plænen blev brugt til at spille, pjaske med vand, ligge på og læse, flyve med drage...
 Med Rømø 15 km væk blev det til mange ture over dæmningen...
... for at indtage de mest fantastiske (store 2 kuglers) is...
... bade i bølgen blå...
 ...køre ture på stranden og besøge Rømø Lege og Labyrintpark
En tur til Flensborg (med både frokost og indkøb af snoller),
og naturligvis udflugt til Højer Sluse bød ugen også på.
På trappen i baggrunden hørte jeg feriens "citat". Altså, vi er rigtig slemme til at se på folk/lytte til dem, og derefter have det lidt sjovt over, hvad vi har hørt/set. Ofte tænker jeg, at jeg meget håber andre gør det samme over os, for så må de have det sjovt (ex. som da manden min knækkede en hel gren af et dødt træ, for at redde en drage). Det handler ikke om at pege fingre af andre, men bare at more os over de små ting.
Nå, men feriens "citat" blev sagt af en mand (havde kone og tre halvstore børn med) i et noget forurettet tonefald. Familien havde lige passeret en lille bix med diverse turistsager, og der var tydeligvis uenighed om, hvorvidt den skulle besøges eller ej. Jeg passerer dem på trappen og så siger manden:"A ska' æ hold' ferie i a souvenirbutik!" Nøøj, hvor har vi sagt det mange gange i den sidste uge. Og har også besøgt alle de skønne "dims og dut butikker" vi er kommet forbi...

Sytøj??? Det kommer i næste indlæg.

Maria

tirsdag den 9. juli 2013

Mon det er varmen?

Hold op hvor har jeg bare fjumret! Havde nok hovedet under armen , da jeg limede stof på begge side af et stykke thermolam, men det kun skulle have været på den ene side. Men så var der jo lim på th.lam. Kom så på, at jeg nok alligevel kunne sy, hvis jeg lagde et stykke
papir på den rå limside og det virkede super fint. Ingen problemer med hverken at sy eller
pille papiret af bagefter.

Maria

søndag den 7. juli 2013

Havearbejd?

Lille effektiv skæreplads i solen.

Maria

torsdag den 4. juli 2013

Der arbejdes...

Hold da fast hvor er det nemt at sy og hitte på, når der ikke er noget til at distrahere (noget betyder her: Bunker, stakke, ruller, klumper... på gulv, borde, vindueskarm, stol...).

Og JA! jeg har ryddet op, før jeg gik i seng... i hvert fald mellem tirsdag og onsdag... i aftes havde jeg gang i skrivning af mønster, og det kom så først. Men så startede jeg bare med at rydde op!

Syr stadig på modeller, men et par stemningsbilleder er smuttet igennem!

Ups... syntes godt nok at det blev lidt stift! Indersiden af en skøn lille sag med prikker.
Hmmm... hvordan skal det quiltes? 
Fedt bliver det i hvert fald - både at quilte og bagefter!

Maria