onsdag den 15. december 2010

Sær eller blær???

Når det nu drejer sig om mig, må jeg nok indrømme, at det ikke er et enten/eller, men et udpræget både/og!

Sidste onsdag var jeg til sycafé hos Helene Juul. Pia havde sin taske med til "fri beundring" og en af de andre sypiger (A - nonblogger) savlede så meget over en af de medfølgende sybokse, at den nærmest var ved at gå i opløsning.

Så idag har jeg syet lidt til A. Det var meningen, at hun skulle have lækkerierne (hvis jeg skal sige det selv) til årets sidste møde hos Århus Quilterne, men hun kom ikke, så det må vente. Men, I her på bloggen skal nu ikke snydes af den grund.



Den lille har et kvadrat på 3½" (9 cm) som udgangspunkt, den større et på 5" (12,5 cm).
Overvejer om jeg skal forsøge mig med en boks på 3". Det svære er sådan set blot enderne... eller at det bufler så meget i enderne, at det har svært ved at blive foldet pænt ud... og så vil det i øvrigt heller ikke være plads til mere end 1½ fingerbøl i. Men der kan jo gå sport i det for sådan en som mig!

Maria

6 kommentarer:

Skjold sagde ...

Jamen de er bare supersøde.
Og jeg har selv i virkeligheden set dem i aften.
Det er fantastisk, at du kan sy dem så små.

Anne-Mettes Oaser sagde ...

Jeg kommer jo til at prøve at gøre dig det efter ved lejlighed ;-))). Man kan da vel ikke undvære sådan en lille boks til sit fingerbøl, vel?
Hvad bruger du af mellemfor til de små? Stadig thermolam?

Jette sagde ...

Nej, hvor de søde, det er utroligt du kan lave dem så små, og alligevel få dem rettet så fint ud.
Jeg vil også gerne lige sige at jeg syntes din stjernedug i Kludemagasinet er rigtig flot.

Bedstes Patchwork sagde ...

Hvor er de søde de små bokse du har lavet og din heldige mor bliver nu igen forkælet med et par små lækre duge til julehyggen.
Jeg synes også din stjernedug i Kludemagasinet er sød.

Lone's Andet Univers sagde ...

Hej Maria

Det kan godt lade sig gøre at lave en på kun 3" x 3", også så den blir pæn - Det gjorde jeg i nat - Fordi du lagde jo op til at de godt kunne være endnu mindre en 3½". og det kunne de altså... Elsker osse små ting. Noget som ville gøre det nemmere at sy dem var om vi kunne få smalle lynlåse - det ville fjerne det "buleri" i enderne

Knuz og Ha´en skøn dag

Hilsen Lone ♥

Anonym sagde ...

Hvor er de super søde.
Har kun lige prøvet at lave en af de store.
Er nybegynder i faget.

God jul.

VH. Iben