lørdag den 4. december 2010

Brug nu pladen Maria!

Det er ikke så tit jeg syr over pap, men her på det sidste er det blevet til en del alligevel. Jeg har hele fire forskellige plader til at sætte papdele (både før og efter at stoffer er riet på) op på, og alligevel sidder jeg nu med en ret deform blokdel af en pude! Jeg har endda en oversigtstegning af blokken med bogstaver på, og tilsvarende bogstaver på papstykkerne... men når det nu skal spejlvendes og man ser tv, så... ØV! Ikke noget stort problem, men da puden er til Helene Juuls pudekonkurrence, så har jeg ikke tid til ret mange af den slags brølere. Men eftersom jeg idag har riet alt på pap og syet det meste rigtigt af første delblok, så når jeg det nu nok. Der er jo først sidste frist på fredag... Jeg har afleveret mit første bud på en pude, men eftersom jeg har købt en strimmel af flere af konkurrence stofferne (og jeg faktisk syntes de er grimme alle sammen - stor udfordring for mig!), og ikke brugt af dem alle, så er det nok en idé, at bruge dem til endnu en pude!
Så frem med opsprætteren - gå aldrig i seng fra en fejl. Det kan tage livet af et helt projekt - her hos mig!!!

Maria

Ingen kommentarer: