onsdag den 16. december 2009

OPAM vinder i november...

ja det var altså mig. Hver måned har  Kris og May Britt - ophavskvinderne bag OPAM (et projekt om måneden udfordringen) - trukket en vinder og i november blev det mig!!! Tusind tak for gaven!
Julemønsteret er så sødt og jeg får straks kriblen i fingrene for at sy en lille dug til vores sofabord, men der er jo liiiiige nogle julegaver der skal laves færdige... Så de må jo komme først!


I won novembers OPAM price. Take a look at all the goodies Kris sent me.
Thank you so much Kris!

Maria

lørdag den 12. december 2009

Quiltemagasiner

Jeg elsker at købe/kigge i diverse quiltemagasiner så som Kludemagasinet, Quiltemagasinet, Quilters Newsletter, American Patchwork and Quilting... Det er bare yderst sjældent jeg rent faktisk bruger mønstrene til noget! Det er kun sket 4-5 gange (og jeg har altså en pæn stak magasiner), men nu er det sket igen!

Da jeg lørdag for 14 dage siden var et tur om Helene Juul Design smuttede dette blad på mystisk vis lige ned i min taske og med mig hjem og det er blevet læst til "lasethed".


Der var straks een blog jeg vidste, at jeg måtte sy, men for at den kom til at passe til mit projekt, måtte den forstørres 160% i kopimaskinen. Jeg er blevet rigtig glad for resultatet, det rød/hvide og hvid/røde stof er simpelthen så skønt og sjovt at arbejde med. Farverne på billedet er ikke helt rigtige (- og så siger man at sparepærer ikke giver dårligere lys...), de er mere varmt røde i virkeligheden.


Lille dug med applikationer blev det til.

Applikationerne er strøget på med vlisofix, de tre lag lagt sammen og først da har jeg applikeret med knaphulssting på maskine. På den måde blev quiltningen klaret på samme tid og udtrykket er skønt. Stoffet er også købt hos Helene Juul og jeg ved at der er mere på rullerne!

Maria

Og så lige et billede af dagens høst...


fredag den 11. december 2009

"Foodprocessor...

... du er min allerbedste ven!"
I hvert fald sådan en aften som denne, hvor jeg skulle lave dej til familiens store hygge-bage-jule-lørdag. Div. ingredienser, 1 glas cola, roman på Mp3'eren, 45 min ro alene i køkkenet (børn sover - mand ser film) og så min kære 16 år gamle foodprocessor og så går det som en leg.


Så nu er dejen til pebernødder, finskbrød (figurkager) og klejner sat på køl og efter en hurtig fast hånd imorgen formiddag lige klar til at bruge!

Det er mange år siden jeg sidst har kogt klejner, og jeg glæder mig sådan. Det var en traditionat jeg,  som barn og ung pige (altså til først i 20'erne), bagte til julen sammen med min mormor. Og der var altid klejer på programmet. Nu er opskriften fra dengang fundet frem og taget i brug. Det er Julie, der har ønsket, at der skal være klejner på programmet imorgen, så jeg er spændt på, om hun kan hitte ud af at "folde" dem, men det tror jeg nu nok!

Nå ja, så er det jo også lige den der skønne rulle ude på højre side. Det er min svigermor, der lige stak alle os tøse i familien en rulle af sin ganske vidunderlige brunkagedej til fryseren. Der er vild luksus at få dejen serveret på den måde, lige til at skære ud og putte i ovene og  så dufter hele huset af jul i løbet af få minutter. Meen, de skal ikke bages imorgen. Jeg plejer selv at lave dej efter selvsamme fantastiske opskrift og det giver 3-4 gange så mange, så hvis vi skal have nogen til jul, skal de først bages om 10 dage.

Og oprydningen efter både dette og morgendagens bagegilde... ja den tager manden min sig af. Så kan jeg faktisk ikke få det meget bedre!

Maria

Kaffedimser.


Idag har min mor fået disse to kaffedimser i sin pakkekalender. De er fra A Christmas Wish free BOM, som jeg har syet elle blokkene til og så disse to ekstra. Nej, det er jo ikke lige sådan det hænger sammen! Den ene blok blev ikke rigtig i farverne (havde taget den med på påskeferie og troede, at jeg kunne huske hvordan det skulle være - hvilket jeg selvsagt ikke kunne!!!!) og den anden fik et lidt for varmt strygejern (svagt mærke). Nu er de så blevet til kaffeservietter til min mor med vores fælles yndlingsjulestof.

Maria

PS: det med mærke efter strygejern er der ingen der ser, for min mor har det altid med at hælde så rigtligt med kaffe i koppen... skvulp!

Nå ja, resten af stitcherierne ligger i en nydelig bunke... og venter på at jeg kommer forbi... måske endda inden jul!

torsdag den 10. december 2009

Vendeserviet

Da jeg, for snart længe siden, var en tur nede hos Karina lavede jeg en "syprøve" på Quilt-as-you-go teknikken. Nu er den færdig og havnede i min mors pakkekalender... og nu i hendes brødbakke.



Maria

lørdag den 5. december 2009

4. omgang udfordring...

Idag har jeg været hos Helene Juul til snak, hygge og udlevering af 5. omgangs udfordring og stof. Vi skal sy trekanter... hvilket ikke er den største udfordring... det er stoffet!!! Uha, 3 stykker i orange med hhv. hvid og lys lyserød baggrund. Sådan nogle stoffer som jeg aldrig ville kaset et blik på! Så det er godt nok en spændende udfordring!


Men først skal 4. omgang lige vises. Udfordringen til idag var stjerner, så det her jeg syet masser af - alle med kalejdoskopblok i midten. Den mangler en bred spacer (kant) af samme stof som kalojdoskoperne, før jeg begynder på trekanterne, men nu tager jeg mig lige en lille pause fra denne Udfordring.

Maria

fredag den 4. december 2009

Lige en strik til...


Måtte lige forbi Himmelblå her i eftermiddag efter lidt mere Kauni garn. To nøgler til min mor (gul/grøn og lilla) og de to andre til mig selv.

Men det bliver ikke idag jeg tager hul på det, for der er jo lige nogle stjerner der skal syes på en Udfordring. Jeg havde ellers lavet mig en fantastisk plan om at sy fra kl 9 - 12 og så være klar til morgendagens kursus, men med to ungern hjemme, har jeg end ikke fået set på sagen.
Men nu er manden fragtet til Herrejulefrokost (en rigtig våd en af slagsen vil jeg tro) og børnene bliver snart hentet af bedsteforældre til jule-hygge-overnatning og så skal jeg sy!!!

Maria

Kaffe Kit! Nu med update!


Så kom det endelig!!! Jeg har ventet og ventet, så jeg var som et lille barn til juleaften, da der endelig lå besked fra posthuset. Metervis af de lækreste Kaffe Fasset stof og bogen... Da jeg bestilte dette lækre kit, kunne jeg ikke se at bogen fulgte med, så nu har jeg to af dem...

Så er det store spørgsmål bare, hvornår jeg skal sy af den fantastiske quilt??? Engang først i det nye år tror jeg. Farverne kan da ikke andet end gåre glad i laaange møøøørke januar!

Maria

Ps: Det der halstørklæde med "ostehuller" tog min søde mand straks i hænderne... og derefter op til ansigtet og sagde "kuk kuk" gennem hullerne...

Update ang. kit:
Ofte køber jeg stof hos Hancock´s of Paducah. De har pt. en del kits, som kan findes her.

torsdag den 3. december 2009

Giveaway hos Lenes Quilt!

Min dejlige syveninde Lene, har den skønneste jule giveaway i anledningen af 200 indlæg på bloggen. Tillykke Lene!

Maria

Huller

Det har frembragt stor morskab i min lille familie, at jeg på det sidste har strikket huller! Men efter at strikketøjet har været en tur i vaskemaskinen, tror jeg, de kan se idéen!

Faktisk købte jeg dette nøgle Kauni garn allerede sidste år i december, men nåede aldrig at strikke af det. Heldigvis kommer julen jo en gang hvert år, så jeg ventede bare en omgang med at strikke denne gave.
Sjovt nok... Jeg er ikke længere den store strikker (det der patchwork har det jo med at tage over...), men op mod jul får jeg altid sådan lyst til at strikke...

Skulle du have lyst til at strikke sådan et tørklæde med ostehuller, kan du finde en opskrift her. Min er dog modereret, så jeg kun har 60 masker og så er det strikket på pind 5. Derefter filtet i vaskemaskinen på 40 grader på et 15 min. lynprogram sammen med nogle cowboybukser. Som det måske kan ses på billedet, filter garnet forskelligt alt efter indfarvning. Det mørkeste brune er meget filtet, det blå meget lidt... men nu er det jo håndarbejde, så der må gerne være forskelle!

Garnet er købt i Butik Himmelblå.

Tror lige jeg må strikke et mere...

Maria

Det er faktisk ikke fordi jeg ikke syr i disse dage, men når man hitter på at skulle sy 28 Ohio Stars ( i tre forskellige størrelser) til den lidt hemmelige Design Udfordring, så bliver der ikke meget at vise... før på lørdag!