Viser opslag med etiketten Tæppe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tæppe. Vis alle opslag

mandag den 15. juni 2009

Blomstereng quilt til mig!

Nu blev det så tid til, at jeg også skulle have mig en quilt til at putte under i sofaen! Det er selvfølgelig min blomstereng!

Jeg elsker farverne, mønsteret, konsistensen - ja det hele ved denne quilt og det bedste ved det hele er at den er min!

Jeg har med frihånd quiltet doodeling/stipling mellem alle blomsterne og "slingerlige" rundt i kantern og i midten af alle blomster. Det giver en dejlig fast quiltning, som jeg er vild med. Jeg har bomuld/polyester (mon det er polyester???) 80/20% mellemfoer, som jeg elsker at arbejde med. Det er tyndt med lunt!

Bagsiden er et Kaffe Fasset stof der lige er øget lidt med kantrester, for at det kunne blive bredt nok. Og det var lige til øllet - jeg skar ½ - 1 cm fra i hver side efter quiltning. Lige på et hængende hår!


Mønsteret er af Jan Mullen. Hin sensommerdag sidste år var jeg på et kursus med Lene Krogh Andersen i Butik Himmelblå og fik styr på teknikken.

Nå, men nu står det på QU baggrunden, som jeg er ved at sy sammen. Alle mine Drunkards Path blokke var mere eller mindre skæve (det har noget med teknikken at gøre...), så jeg har besluttet at skære alle lapper ned til 2 3/8" før sammensyning. Idag har jeg gjort klat til midterstykket og imorgen håber jeg at komme til resten. Det er altså lidt øv at skulle skøre 1,5 mm af to sider af i forvejen små blokke. Men for at undgå, at det bliver helt vind og skævt er det vejen frem... håber jeg!

Maria

A quilt for me! I love the fabs, the colors, the pattern and the quilting!

fredag den 12. juni 2009

Lidt ekstra...

Når bagsidestoffet bare ikke er stort nok, kan man da heldigvis sy lidt sjovt ind i det, så det kommer til at matche godt til forstykket.

Så nu skal jeg lige om lidt for 3. gang i denne uge i gang med mine sikkerhedsnåle og lave "sandwich". Tænk, jeg giver mig til at quilte det 3. tæppe på 5 dage idag - det er da lige i overkanten! Men så har jeg heller ikke flere UFO-tæpper gemt nogle steder, bare små-UFO-er... og mange af dem...


Tidligere idag måtte jeg også lige sy nogle hjørner til denne UFO og så skulle der bare tænkes rigtig godt. Kurset, hvor jeg syede midterstykket til toppen, var i efteråret og jeg kunne ikke lige finde blokbeskrivelsen. Men efter lidt tanker og nogle mål, gik det alligevel.

Nu skal det "sikkerhednåles" så jeg er løbet...

Maria

torsdag den 11. juni 2009

Laaang vej rundt

Jeg er ved at sy lukkekant på - i hånden!!! Det er godt nok længe siden jeg sidst har gjort det. Det er faktisk ret så hyggeligt, men det tager bare så lang tid... Men i morgen når jeg enden - eller måske begyndelsen og så har jeg et tæppe klart til lørdagens "Himmelblå" arrangement!

Er bagsiden ikke bare vild?! Jeg er i hvert fald vild med den - kan jo aldrig få nok Kaffe Fasset!

Maria

onsdag den 10. juni 2009

Quilte-købing

Det er lige her hos mig! Nu er Heidruns Blomster quiltet færdig og klar til lukkekant, så hvorfor ikke lige quilte en UFO? Det er da logisk, nu hvor den rigtige fod sidder på symaskinen! Nej, helt ærligt, så er der på lørdag "Patchwork Udstilling" i Butik Himmelblå og jeg har slet ikke noget færdigt fra efterårets kurser... Vi må godt nok gerne udstille ufærdige kursusprojekter, men jeg vil have bare ét tæppe færdigt, så på med vanten Maria...

Ja, det er så bagsiden af mit kursustæppe, lidt vildt selv fra denne side ikke?!

Maria

tirsdag den 2. juni 2009

Farver i striber... striber i farver...

Så er kantstriberne til "Heidruns blomster" syet sammen.


Imorgen skal det gerne blive til 8 hjørneblokke (2 x 4 ens blokmønster) og applikations dele i bla. Sunbonnet Sue til midten. Jeg har som vanligt tegnet det hele op i EQ6, men af uvisse årsager er det forsvindet! ØV!!! Det har jeg aldrig oplevet før, og håber heller ikke at komme til det igen. Heldigvis havde jeg lavet et print af mønsteret, dog uden mål, men så har jeg da noget at arbejde ud fra.

Maria

onsdag den 27. maj 2009

Moody babytæppe

En kær veninde af mig venter tvillinger inden alt for længe. Nu er hun ikke til det helt store hjemmelavede, så hun har helt selv fået lov at bestemme, hvad jeg skulle sy. Et tæppe der passer til kravlegården...


Det er jo ikke så stort, bare 80 x 80 cm og godt for det. For flannel et jo skønt at ligge på, men hold fast hvor er det besværligt at arbejde med. Det strækker og strækker både den ene vej og den anden.

Prikkerne går igen på bagsiden og er også dejlig flannel.

Det er til ære for og måske også for at drille min veninde lidt, at jeg har valgt køer. I mange år var alt med køer et stort hit hos hende, og vi andre kan godt lide at minde hende om den periode. Og så passer det jo farvemæssigt godt til både drenge og piger.

Nu skal jeg så bare have udtænkt, hvad jeg skal sy til tvillingernes storesøster, men måske skal jeg tage udgangspunkt i dette..

Idag har jeg bare så mange syprojekter på dagsordenen:

Opstart på et skønt "afskeds" pigetæppe med mange glade stoffer...


Afpapning og planlægning af quiltning at "Grønt på glas"... Et vægtæppe jeg startede op i fredags, så jeg havde noget at sy på bus/færge til NQT i Göteborg.

En lille gribebold i femkanter...

Symaskinen kalder - jeg iler!!!

Maria

fredag den 3. april 2009

Lyn quilt

Hvad gør jeg, når mand og søn en torsdag aften kl. 20.20 lige nævner, at fredag kommer sønnens pædagog gennem 5 år på besøg i børnehaven med sin lille nyfødte datter??? Tænke, tænke, skære, sy, presse, sy, presse, lave sandwich, quilte i frihånd, sy lukkekant for/bag og kan så 4 timer senere skrive et lykønskningskort og lægge ved babytæppet, som idag er kommet med en glad søn i børnehave.


Godt at der altid er lidt på lager! Tæppet er i flannel på begge sider. Kvadraterne er rester fra et tæppe, som jeg endnu ikke har syet... dvs. det der skal bruges til lige det tæppe er taget fra, så det lige ligger klar til mig. Bagsiden købte jeg sidste år til Julies blomstertæppe, men så var det alligevel ikke lige sagen da hun så den.

Det var bare en effektiv dag i går, for jeg fik også quiltet og syet lukkekant på et Quilt Pink tæppe.


Maria

fredag den 12. december 2008

Næste tæppe...

Idag har vi været til julefest i børnehaven og efter nogle intense dages arbejde med applikation og quiltning, var Sommerfuglestuens hånd- og fodaftrykstæppe også klar til ophængning. Ungerne var bare vilde med at finde deres egen hånd eller fod på tæppet.


Det har været sjovt at lave, men to tæppe af denne art på én uge er nok alligevel lige i overkanten. Mon jeg nogensinde lærer at begrænse mig??? Nå nej, nok ikke!
Tæppet er syet og frihåndsquiltet på maskine og måler 90 x 130 cm.

Imorgen kan jeg så forsøge at danne mig et lille overblik over, hvad der ellers gerne skal være færdigt inden jul! Og hvad jeg har mest lyst til at kaste mig over - af det jeg allerede er i gang med altså...
Mine 6 UFO´er i Finn's New Years Eve Challenge må jeg nok se langt efter... 2 er færdige og måske en enklet mere kan komme på listen inden nytår... Meen, det kommer jo an på hvad jeg ellers lige får af gode ide´er!

Maria


Nå ja, et lille ups fra i går; efter af have spolet sort sytråd nok så nydeligt, kom min symaskine lige på at supplere op med lidt hvid fra spolen der anes i baggrunden... Men det er da alligevel noget bedre, end en ret så stor tot af mit hår! AV skulle jeg hilse at sige!

Skønt tæppe med selvportrætter

Hvis man giver 18 elever i en 2.klasse nogle stoftusser, et stykke stof hver og instrukser på at tegne deres eget ansigt, kan resultatet blive sådan:

Er det ikke bare skønt?
Da alle ansigterne var klar fik jeg stakken, skar billederne til, satte sorte rammer på for at give ro og samlede så det hele med farvestrålende stolper. Alle stoffer er naturligvis valgt at min datter...
Tæpper er syet og frihåndsquiltet på maskine, måler 100 x 190 cm og nu hænger det så til stor glæde for alle unger, forældre og lærer i min datters klasseværelse!

Maria

tirsdag den 18. november 2008

Flittige dage

Uha, jeg får bare noget fra hånden i disse dage!
Blokkene fra week-endens kursus er ved at være klar til sammensyning. Dog mangler jeg lige 4 stk. med store røde blomster, men jeg kan ikke helt beslutte hvilken farve de skal have i det lille midterstykke...Nå, måske et varmt strygejern kommer til at gøre underværker!!!

Filteprøve! - kom jeg i går i tanke om!!! Her ses det stykke jeg havde strikket af mit nye sjal før og efter filtning i vaskemaskinen...
...nu et lille dukkesjal. Men nu har jeg en idé om, hvor helt urimeligt stort mit ufiltede sjal skal strikkes!

Se her; en dejligt bunke med hånd-og foraftryk fra næsten alle børnene på min søns stue i børnehave . De skal have et farvestrålende vægtæppe hvor alle har givet "en hånd". Det er skønt at arbejde med!
Nu mangler jeg bare de sidste to aftryk... men tror nu alligevel jeg begynder at sy sammen idag!

Maria