Viser opslag med etiketten Charm Pack. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Charm Pack. Vis alle opslag

torsdag den 18. februar 2010

Lapper til øst og vest...

I løbet af de sidste uger, har jeg sendt små bunker af lapper ud i verden. Nogle til en gammel veninde Louise (non blogger), der skal sy valmuebilleder og ikke lige ligger inde med et udvalg af rester i varme farver. Men da jeg jo gør det, var der ingen ben i lige at lave en skøn bunke og sende til hende.

Mon jeg snart tager mig sammen og syr nogle til mig selv?
Den anden bunke sendte jeg til Michele i Canada, der skal sy en quilt af små lapper på 2 x 2 inch (dette er incl sømrum!!!). Michele manglede specielt rød/pink/orange, så dem lavede jeg flest af. Posen til venstre har 4 lapper af hvert stof og den til højre 1 - 3. Jeg syntes, det er lidt sjovt at sende stof så langt væk og så vide, at det bliver brugt i et tæppe!
Men, nu er det jo en tendens til, at der kommer mere stof ind i skabene (eller oven på dem) end omvendt her hos mig!!!  Og det har også været tilfældet i samme periode, men det er ikke kun min skyld (eller hva´?). Da vi var i Veng og sy ville nogle af de andre gerne have en rundvisning på e-bay. For at det skulle blive sådan rigtig godt, var vi jo nød til at byde på noget (og fik også den dejlig charm pack til Berit). Men så er det jo at skaden er sket... for mig altså! For der skal jo tjekkes op og betales, og når jeg så har logget ind, ja så skal jeg jo også lige lave en søgning på et eller andet (Kaffe Fasset, Honey Bun...) og jeg bliver bare så nemt fristet til at byde...

Det er altså svært at lave være, for det koster bare ingenting i forhold til her i Danmark og så er udvalget jo uendelig stort! På billedet ses to turnovers (de der trekanter), som jeg har planer med og så 3 honey buns (stofstrimler på 1½ inch x fuld stofbredde). Hvad skal de så bruges til??? Ja, det syntes jeg også selv er ret så spændende... Det vil tiden vise!

Men jeg har faktisk gang i et lille honey bun projekt, så inden længe kan jeg vise en anvendelses mulighed!

Nå ja, tror lige jeg vil fortælle lidt om konceptet Pre Cuts fra Moda. Hver pakke/rulle/trekant indeholder et (eller to) stykker af alle stoffer i en kollektion. Det betyder at alle stoffer matcher hinanden på kryds og tværs. Der er masser af inspiration/mønstre at hente på Moda Bake Shop.
Det kan jo være svært at se, om man egentlig kan lide den pågældende serie, når det kun er forsiden der vises, men hele serien kan altid ses på Modas hjemmeside.

Der er en del andre firmaer, der efterhånden laver lignende stofpakker. De kalder dem noget andet, men konceptet er det samme.
Dejlig og nemt (for den lidt dovne - mig altså) at gå til, uden de store overvejelser om, hvad der passer sammen.  Og det er der jo også brug for ind imellem!

 Maria

torsdag den 30. april 2009

Babytæppe i pasteller


Nu da tæppet er kommet frem til min dejlige veninde og hendes nyfødte datter, kan jeg også vise det her. Oprindeligt viste skanningen, at det ville blive en dreng, så jeg havde undladt alle de lyserøde kvadrater. Samtidig med at jeg skulle til at sy blokkene sammen kom der en SMS, hvor der stod noget om en... pige. Frem med det lyserøde og straks en order afsted på tøsestof til kant og lukkekant! Så endte jeg ud med dette meget nuttede og tøsede tæppe med tykt foer og tyk fleeze på bagsiden.

Maria

This babyblanket is a gift for my lovely friend and her newborn baby.

torsdag den 12. marts 2009

Forårs dug/Tablecloth for spring


Endelig en UFO mere der er fløjet af reden. Toppen syede jeg sidste sommer af en charm pack og ½ m lyst stof, men så kom jeg bare ikke længere. Men med al det skriveri om charm packs, kom jeg i tanke om den, købte et stykke af det skønne citrongule stof til kanten og vipti - nu er den klar til mit sofabord.


Quiltningen... endnu engang endte jeg ud med doodeling (kruseduller der ikke må røre/krydse hinanden). Jeg havde ellers alle mine ganske udemærkede bøger med quiltemønstre fremme forleden aften, meen... endte så igen igen op med at doodle. Ok, jeg elsker at gøre det og er vild med det udtryk det giver, så det bliver ikke sidste gang.
Men, hvad så med stjernerne??? Jeg kan ikke huske, at jeg har quiltet så mange "forsøgs mønstre" før - for så at ende ud med blot at quilte 1/4 inch inden for kanten og et kryds i syningerne i midten. Noget traditionelt, men fint nok og jeg kunne jo ikke blive ved med at quilt og pille op i det uendelige.

Kantquiltningen var jeg der imod helt sikker på. Jeg så det for nyligt på en dukkequilt og syntes bare det er lækkert. Jeg har ikke prøvet det før, men blev enig med mig selv om, at det måtte være nemmest at markere linjerne med en Clover Hera Marker undervejs.



Hjørnerne markerede jeg på begge sider samtidig, da det gav mulighed for at korrigere lidt for skævheder... Ups!


An year old UFO now turned into at lovely tablecloth for the spring. An other charm pack quilt.

Maria

mandag den 9. marts 2009

Mine charm pack projekter...

Som I nok har set, er jeg ret vild med at købe charm packs - over nettet. Jeg køber dem i USA, for der er de til at komme til for penge. Har du lyst til at købe en/flere selv, kan du finde en vejledning i handel over nettet her og nogle links på webshops her.

Her nogle af mine projekter:

Et lille vægtæppe i moda "Splish Splash", som nu sidder i enden af Molly´s tremmeseng


Taske i hør, hvor lomme og indersiden af hanken er fra en charm pack.


Dug til vores sofabord syet i disappearing 9-patch.



Jeg har mest bruge mine charm packes til mindre projekter, men kan sagtens forestille mig at bruge 4 ens til et tæppe eller lignende. Ofte køber jeg også ½ yd af et af seriens stoffer, så jeg har til lukkekant, for eller lignende.


Da min symaskine det halve af året bor i vores soveværelse, tænkte jeg, at den skulle have et lille hus. Jeg er ret glad for det og for stitcheriet (som jeg selv har tegnet), men hvis jeg nu skal være helt ærlig, er det meget sjælden jeg husker at lægge det over maskinen efter brug. Men det var skønt at lave!

Har du lyst til at se flere "Charmerende projekter", så så klik på "charm pack" ude til venstre under etiketter.

Maria

All the projekts you´ll find here, are made out of different charm packs. It´s allmost impossible to buy a charm pack in Denmark (and too expensive) so I´m purchase mine in USA.

Charm Pack Mønstre/Patterns

Her et hurtigt indlæg med links til inspiration og nogle gratis mønstre på ting syet af charm packs.
Flickr gruppe
Fat Quarter Shop
Moda Bake Shop

Du kan finde meget mere, hvis du skriver charm pack patterns i google...

Maria

onsdag den 4. marts 2009

Charm Packs

I går efterlyste Anna mønstre at bruge til charm packs og vise sit dejlige tårn af selv samme. Uhm, tænkte jeg, det ser lækker ud! Gad vide hvor mange jeg rent faktisk har på lager?
Så jeg har været i gemmerne...


Her over ses de "autoriserede" fra Moda, men jeg har også andre skønne fra bla. Amy Butler, Kaffe Fassett og naturligvis bali stoffer.
Her er det ikke nødvendigvis hele kollektionen, men stof ståret i 5" (12,5cm) stykker. Lige til at gå til!

Hvad bruger jeg dem så til - alstå ud over at gemme?! Ja, det kommer jeg nærmere ind på en af dagene!

My lovely stash of charm packs!

Maria

fredag den 27. februar 2009

Valmuer/Poppy

Der har været lidt stille her på bloggen, men bestemt ikke i mit syrum. Jeg har nemlig lavet hemmeligheder, men nu har fødselaren (min mor) fået 2 af sine 3 hjemmelavede gaver, så nu kan jeg også vise noget her. Den sidste gave mangler stadig lidt håndquilting, så billede må vente!

Mønsteret til ophænget med valmuer har jeg set i et tysk patchworkblad (fra 2008 tror jeg)og lidt siden har jeg vidst, at jeg bare måtte sy det. Ophænget er i balistoffer som jeg elsker og i de farver jeg er allermest vild med. Men umiddelbart har vi ikke plads til et ophæng i det oprindelige format, hvorfor det ikke er blevet til andet end tanken og glæden ved at vide, at en dag skulle jeg sy det! Omkring jul blev jeg så spurgt om jeg ville sy et billede til noget familie og da jeg selv måtte bestemme motivet, ja så begyndte jeg straks at købe stof ind til projektet, bare så det lå klart i skabet...

Men, faktisk har jeg nu syet to forskellige udgaver af dette billede og endnu ikke det jeg skal bruge som gave. Sidste lørdag mødtes vi i Århus Quilterne for at sy en ny quilt til lokalcenteret og tænk det var det billede. Det foreløbige resultat kan ses på Lenes blog.

Et par dage senere "kom min mor til" at nævne, at hun faktisk godt engang kunne tænke sig et billede ud til sin entré... og så måtte jeg bare lynsy denne noget komprimerede udgave. Hold fast hvor det bare lyser op nu der, det er som at træde ind i et sommerlandskab. Desværre (eller heldigvis) ender jeg nok med at måtte genbestille noget at stoffet, for udover det jeg skal bruge til gave (3 billeder på 30 x 90 cm) ja, så må jeg altså også have en lignende serie selv... Uha, hvor jeg glæder mig til at komme i gang med dem!


Den anden gave er et dejlig tyk og vamset gulvtæppe i Forsvunden Nine-patch. Nemt og hurtigt at sy, men uundværligt på et lidt koldt køkkengulv! Der er et stykke af et gammelt vattæppe og et lag meget tykt pladevat i, så nu får vi ikke længere kolde fødder, hvis vi sidder der lidt (for) længe...

This week I´ve made birthday gifts for my mom. Now, she has had the gifts and I can show you 2 out of 3. The last one is still missing some handquilting, but I´m getting there!

Maria

lørdag den 14. februar 2009

Show Some Sewing Love Swap

I går kom min helt vidunderlige pakke fra Bettsy. Lige til tiden, da det er en Valentins Swap.


I pakke var den sødeste lille taske med toiletpung til, et målebånd (falder på et tørt sted, da de 5 jeg har altid lige er blevet væk...), en charm pack og to meget tøsede karklude!
Jeg blev bare så utrolig gald. Tænk at et helt fremmed menneske har lavet dette til mig! Jeg ved jo godt at det er konceptet i en swap, men det er nu alligevel lidt utroligt!

Yesterday my swap package arrived and I am completely overwhelmed. Thank you Bettsy for makeing me the most wonderful package. I love it all and will immediately start to use it.

Nu kan jeg så også vise min swap gave til AwtemNymf
En mini quilt i log cabin syet af en charm pack. Hver stolpe er ½" bred og det er syet som stamps.


Bagsiden har jeg lavet af restern af charm pakken inspireret af Crazy Mom Quilts


This is my swap package. A tiny log cabin quilt to AwtemNymf.

Maria

mandag den 15. december 2008

mandag den 13. oktober 2008

Finn's Challenge... no 1

Endlig har jeg min første UFO færdig!
Denne løber fik min mor i morsdags gave - tja, det vil altså sige, at hun fik lovning på den! Og nu er den blevet færdig.
Den blev syet som en lille "hvad kan jeg få ud af en charm pack "test, jeg lavede med mig selv i vinters/foråret. Her er alle 5" firkanter ikke brugt og kant/bagside er købt sidenhen.

Den er syet på maskine og quiltet i hånden og er nu klar til at blive afleveret i morgen.

Charm pakken er valgt med baggrund i farverne og jeg opdagede først senere at det faktisk er julestof. Det skal nu ikke forhinder min mor i at bruge end hele året. Der er en enkelt engel i midtstjernen, men engle kan vi altid have glæde af!

Maria

Jeg har endda også fået syet mit lille "Moma Quilt" mærke på...
Jeg er ikke ret vild med at skrive bag på det jeg laver, men samtidig skal dette sidste skridt bare være nemt, og så syntes jeg dette er en fin løsning! Jeg bestiller dem her

mandag den 6. oktober 2008

Stitching...

Det har hele tiden været min plan at sy en "stitchingbag" til min Angel swap-partner, men jeg har lige skulle få mønsteret tegnet først. Nu er tasken så syet og den er blevet ret så skøn, syntes jeg...


Maria

onsdag den 10. september 2008

Ta da... flyveklar UFO

Her er den så, min lille bitte dug i Square Dance og den er færdig!
Jeg syede toppen på et skønt kursus på Quiltegavlen først på sommeren og så har den ellers bare hygget sig i bunken siden da. Men nu skal den på bordet.

Square Dance er det nemt men meget virkningsfuldt mønster ar arbejde med og det bliver bestemt ikke sidste gang jeg gøre det! Men næste gang med stoffer der variere mere i farver... tror jeg!

Maria

"Lille Toyotas" første projekt kommer her senere idag!

Se hvad jeg fandt: den skønneste Giveaway!