Viser opslag med etiketten Taske. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Taske. Vis alle opslag

onsdag den 20. juni 2012

Den lille grønne.

Nu er tasken endelig helt færdig! Jeg kom godt nok til at "flashe" den, inden den var helt i top form, både fordi den bare er så lækker og fordi jeg ikke lige vidste, hvordan jeg skulle gribe det sidste broderihalløj på forsiden an. Men nu er det gjort og jeg er rigtig godt tilfreds med det!



Det ser godt nok ikke ud af meget, men det er altså ret så uvant for mig at brodere sådan "på fri hånd" og skulle gennemskue, hvad jeg vil have hvor.

Jeg har lavet en lidt anden lynlåsløsning end i mønsteret, så åbningen i tasken kan blive så stor som muligt.


Og så har jeg også lige syet en lille lomme med i tasken.


Og den er bare så skøn!

Maria

onsdag den 15. december 2010

Sær eller blær???

Når det nu drejer sig om mig, må jeg nok indrømme, at det ikke er et enten/eller, men et udpræget både/og!

Sidste onsdag var jeg til sycafé hos Helene Juul. Pia havde sin taske med til "fri beundring" og en af de andre sypiger (A - nonblogger) savlede så meget over en af de medfølgende sybokse, at den nærmest var ved at gå i opløsning.

Så idag har jeg syet lidt til A. Det var meningen, at hun skulle have lækkerierne (hvis jeg skal sige det selv) til årets sidste møde hos Århus Quilterne, men hun kom ikke, så det må vente. Men, I her på bloggen skal nu ikke snydes af den grund.



Den lille har et kvadrat på 3½" (9 cm) som udgangspunkt, den større et på 5" (12,5 cm).
Overvejer om jeg skal forsøge mig med en boks på 3". Det svære er sådan set blot enderne... eller at det bufler så meget i enderne, at det har svært ved at blive foldet pænt ud... og så vil det i øvrigt heller ikke være plads til mere end 1½ fingerbøl i. Men der kan jo gå sport i det for sådan en som mig!

Maria

lørdag den 4. december 2010

Min søde veninde

Pia har idag været på en lille visit i mit lapperi... og så kunne hun jo passende få min veninde overraskelse med hjem.


En dejlig rummelig taske i romantiske stoffer


 med to sybokse i - en lille og en mini!

Maria

søndag den 28. november 2010

Bunden er nået! Update.

Jeg kan bedst lide, at der er en stiv bund i en taske. Skærebræt fra IKEA er genialt til formålet, men ikke særlig kønt. Så der skal selvfølgelig betræk på.

Jeg lægger to lag stof ret mod ret og stryger dem.

Lægger så det tilskårne/klippede skærebræt på og tegner rundt langs kanten, men undlader at tegne ca. 15 cm på en langside, da det skal blive vendeåbning.


Syr 2-3 mm udenfor stregen (det skal kompensere for brættets højde) og sørger for at hæfte godt ved vendeåbningen.


Klipper sømrummet ned, men ladet det have fuld bredde ud for vendeåbningen, da denne så nemmest vil blive pæn. Presser kanten. (Et nyt betræk til min strygeplade er måske ikke fråds???)



Vender retsiden ud, bukker/ruller skærebrættet sammen og møfler det ind i betrækket.


Putter begge vendeåbnings-sømrum (skønt ord!) ind på den ene side af skærebrættet og betrækket er færdigt. Jeg syr IKKE hullet sammen, for det skal være nemt at tage betrækket af og smide det i vaskemaskinen!


Og vupti - nu kan den stå selv!

Maria 

Update: Skærebrætterne fra Ikea er af et så blødt (nærmest gummigatigt) materiale, at man uden problemer kan klippe/skære dem til i den ønskede størrelse.

mandag den 1. november 2010

PURE Bokse


4 bokse i Moda Pure serien. Monstro der ikke kommer "Boks-syning" på kursus programmet hos Helene Juul til foråret? Det er også her stofferne kan købes i metermål og som jellyroll.

Underligt nok syntes jeg de er lækre,  nu brun jo ikke lige er noget for mig...

Hvis kurset er noget for dig, så meld dig på Helenes nyhedsbrev, og du vil høre hvornår kursusprogrammet kommer "på gaden".

Maria

Nu er der så frit valg på alle hylder... juleløber...ny sjov taske/pung...rynkebånd på gardiner (gab)...sy blokke til design udfordring pk 4...sy lidt på julemysterie i hånden...strikke...sy på hemmelig gave til veninde...eller hitte på noget helt andet?

fredag den 5. februar 2010

Toilettaske til Karina


God rummelig taske lavet i vilde farver.

Indsat snørrelukning, så indholdet ikke rasler ud... 
For ar gøre bunden stabil har jeg beklædt to stykker pap med stof og derefter har jeg syet et cover af klar voksdug (det der gode billige fra Jysk). Så kan bunden tages op og tørres af, og resten kan puttes i vaskemaskinen... 




Tror jeg må sy en taske i samme snit til mig selv... og måske bare skifte den tyrkis ud med en limegrøn?

Maria

onsdag den 4. november 2009

Pakke kommet frem!

Nu er min englepakke kommet frem til Marit i Norge, så nu kan jeg vise hvad jeg har lavet/sendt til hende.


En nålepude med pynt, en pose med stitchery, røde og grønne perler med sølvmønstre, et af mine egne mønstre til håndsyning og en - syntes jeg selv - helt vidunderlig taske. Taskemønstret fandt jeg for nogen tid siden i en japansk bog og vidste med det samme at den skulle jeg sy... Og så var dette en fantastisk mulighed for at gøre det.



Den er firkantet i bunden og samles i siderne med bindebånd med små stofperler i enderne. Det bliver ikke sidste gang jeg skal sy den model! Se lige hvor forskellig den er i udtrykket på hhv. den "grønne" og den "røde" side.

Maria

torsdag den 29. oktober 2009

Pusletaske



For et par måneder siden spurgte min gode veninde Anita, om jeg ville sy en pusletaske i "fold ud" system til hendes lille datter. Selvfølgelig ville jeg det. Men den var lidt længe undervejs og er først blevet afleveret nu. Jeg havde 4 kriterier: 1. den skulle være "voksenpæn" udenpå, 2. den skulle være babynuser indene, 3. der skulle være noget aftørreligt på puslepladsen, 4. det hele skulle kunne smides i vaskemaskinen. Jeg syntes det lykkedes ret godt med lidt fiksfakserier undervejs, men så´n nogen bruger jeg jo altid!



Simpelt lukkesystem med carabinhager i begge sider.

Når disse bliver åbnet, kan tasken lukkes op...



...og foldes ud!



Stitcherierne er lidt svære at se her, men kan ses tættere på her!

Maria

søndag den 9. august 2009

Lige lidt ekstra!

Idag var det så, jeg skulle bruge min værtindegave til vores Bedste og den blev da også færdig... sådan da... Jo altså, først var det planen at lave en stitchery mappe, men så kom jeg på, at jeg da også lige kunne sy en posetaske der passede til. Mappen blev færdig, men der manglede lige lidt her og der på posen... Men inden en vidunderlig frokost var nydt, det var spillet Kroket med ungerne og den varme chokolade med boller, lagkage og kagemand var sat til livs, var jeg færdig med det hele!

Nu er det sådan at Bedste har syet patchwork i mere end 15 år, men det med tasker er ikke lige hende, så derfor turde jeg godt vove mig ud i det. Og det forlyder i hvert fald, at hun glæder sig til at svinge lidt med sættet, når hun onsdag skal mødes med sine "ugentlige" sydamer.





Og se lige der - en lomme med lynlås!!!!!

Er der noget bedre end at give en hjemmelavet gave? Specielt når modtageren bliver glad for den?

Maria

Jeg sneg mig til at tage en bunke billeder af Bedstes ophængte patchwork. De kommer søndag - glæd Jer!

torsdag den 7. maj 2009

Plage, plage, plage....

Af princip og erfaring er det sjældent at plageri giver pote hos mig (altså bortset fra når jeg plager mig selv om lov til lige at købe lidt stof, værktøj, taskehanke...), men i går måtte jeg alligevel revurdere mit synspunkt. Siden jeg syede den første posetaske for små to uger siden, er min mor kommet med først små diskrete og sidenhen store larmende hentydninger til, at hun da godt kunne tænke sig sådan en taske i ex. julegave... Julegave??? Ja, så var det at jeg kapitulerede. Med den rumme tid der er til jul, kunne hun jo nå at "plage" om en posetaske 130 gange... så, hun fik lov og jeg fik fred!


Stofvalget var rimelig nemt, for det var ikke mere end et par dage siden, hun sukkede over dette tyrkise stof (som jeg har meget af - fra Panduro ophørsudsalg) og så var det jo bare at finde noget der passede godt til. De brune/grønne stoffer er fra Hannes og det stribede fulgte med et eller andet køb på nettet.


Denne taske har også fået en dejlig stor tredelt lomme og kan som de andre foldes sammen til at næsten ingen ting når den ikke er i brug.

Nu er tasken kommet til sin rette ejerkvinde og den er lige nu placeret på en prydhylde, inden den snart bliver taget i brug! Maria

A bag for my dear mother.

torsdag den 30. april 2009

Alle gode gange tre - 3. småprojekt


Det er sjovt som et mønster nogle gange næsten kan få magten over mig! Jeg var i hvert fald lige nød til at sy endnu en posetaske. Denne bliver en gave så farverne er specielt afstemt efter modtageren. Den er lidt større end de to første og så har den fået lomme! Denne er lavet af resterne fra strimmelstykket.


Mønsteret er lavet så tasken kan vendes - altså en to-i-én model. Super smart, men det har givet mig lidt hovedbrud ift. hvordan lommen kunne sættes fast. Så jeg endte ud med at bruge to af quiltelinjerne og så ellers er den bare syet fast i siderne. På den måde blev der to store og én lille lomme, alle gode dybe, så de også kan bruges, hvis den side vender ud.

OPAM:
Tænk, jeg har lavet 14 projekter i april. Det er bare gået der ud af, men der har jo heller ikke været nogle store tæpper eller lign. Bare en masse småtteraser og et par babytæpper. Det har været herligt, men nu må jeg snart i gang med noget der kræver lidt mere at mig og symaskinen!

Maria - ups, skal lige huske min 9-patch. Og så kan jeg se at Amandajean startede i mandsgs, så det bliver altså til to idag, så jeg ikke kommer bagud allerede nu...

Another bag, this one with a pocket.

søndag den 26. april 2009

Taget med buksene neden om knæene...

Har du oplevet pludselig at befinde dig i en situation du ikke ønsker og heller ikke helt ved hvordan du er havnet i? Uha, det er ubehageligt! Sådan havde jeg det i går aftes, da jeg havde haft tid til at tænke over min fredag sammen med den franske journaliststud. Vores aftale var at lave en tv-dokumentar om patchwork i DK og Dansk Patchwork Forening, men på en eller anden måde blev dagsordenen en helt anden. Uden at jeg rigtig fik fat i hvornår eller hvordan endte fokus på mig og mit liv - ikke at det er specielt spændende, men nok noget atypisk. Altså det vi her hjemme hos mig kalder "pornografisk journalistik"***... og det vil jeg da ikke under nogen omstændigheder lægge liv til. Så det er enden på den historie!
***Klædt af til skindet...!

Nej, lad os i stedet få noget dejlig patchwork på banen.
Så jeg satte mig straks til symaskinen i aftes og begyndet på denne posetaske, som idag er blevet færdig. Dejlige mættede Kaffe Fasset stoffet fra en pakke med kvadrater på 5 x 5 inch (12,5 cm), så det var lige til at gå til.


Mønsteret er fra Anne-Pia Godske Rasmussens bog: "Hånd i Hanke" En skøn bog jeg bare var nød til at købe på Træf sidste år. Og nu har jeg også syet noget fra den!



Maria

I´ve had to cancel my deal with the journasilmstud. She changed her agenda without my agreement and suddenly the TV documantary was about me and my life and not about patchwork in Denmark. End of story! Instead I just made a lovely bag in Kaffe Fasset fabrics!

onsdag den 15. april 2009

Tirsdags shopping!

I aftes var der atter møde i Århus Quilterne. Vi havde besøg af Lene Krogh fra Patchwork Værkstedet og på trods af at jeg ikke skulle have noget, kom jeg hjem med 8 FQ i "mine" farver. Hvad de skal bruges til... tja, jeg er også selv spændt på det!


Jeg havde min nye dejlige taske med og hvis jeg bærer den, vil min mand gerne følges med mig. Det er han tilgengæld ikke så vild med, når jeg har "porno-tasken" med. Det er nu ham selv der har givet den dette navn, bare fordi jeg satte lidt pink kaninpels på! Meen, at han har det sådanne, får mig jo ikke til at elske tasken mindre!!! Den giver også mange sjove kommentarer hvor jeg kommer frem - enten kommer andre patchworkere og skal "se" eller også kan jeg se at det bliver hvisket lidt i hjørnerne... Hvor er det godt vi kan lidt noget forskelligt alle sammen, det giver mere kulør på dagen!



An old bag and new fabrics... Can you ever get enough?

tirsdag den 14. april 2009

Ny taske/New bag

Her er den så min nye forårstaske. Lige mine farver og med det skønneste lidt blanke stof som foer - en rest fra min solskindstaske.


Jeg har lavet en todelt lomme, så der er plads til mobilen og kamera/MP3.



Som noget nyt, har jeg lavet ikke bare én men to stropper; en med karabinhage til mine nøgler og en med ... tja, aner ikke hvad den hedder, men her kan kamera/MP3/telefon sættes fast. Stroppen er så lagn, at "vedhænget" sagtens kan ligge beskyttet i lommen. Og se: en stofbetrukket knap! Super nemt at lave, det bliver ikke sidste gang! Nå ja, må lige prale lidt på min Brothers vegne: den syede gennem 18 lag stof uden at kny, da jeg syede vedhængene i enden af mine stropper. Det er da godt klaret!
Mønsteret på tasken kan købes her

I påsken fik jeg også syet to af blokkene til A Tisket A Tasket. Efter at baggrundsstoffet var skåret, blev jeg inspireret her til at lave blokkene "on point". Jeg kan lige forestille mig hvor skønt det kan blive med stolper, hjørnesten og små applikationer i de tomme "sidetrekanter". Men, men, men, nu fylder de enkelte blikke jeg anderledes når baggrunden vender sådan, så jeg kommer til at lave lidt om på opsætningen at ex. fuglene i blok 2.



Jeg har masser af stof at gøre godt med, for jeg har taget hul på den pakke med 40 FQ, jeg egentlig havde købt Nice People Nice Things. Jeg har haft mønster, stof og DMC liggende klar i skabet i 7 måneder, uden at tage hul på det og grunden er stoffet... Det havde ikke lige den nuance, som jeg gerne ville have... Men, nu bliver det så brugt her, hvor det er super godt og en ny FQ pack er på vej, så jeg kan komme igang med Nice People Nice Things.

Maria

A new bag for spring and two blocks A Tsiket A Tasket.

fredag den 19. december 2008

Det er ikke til at se det...


hvis man ikke lige ved det - dette er lune tøfler, altså inden filtning. Det må modtageren lige selv klare, da mine fødder er noget for små til at lave størrelses test på!

Og så en lille taske til en 8 års tøsefødselsdag.

Maria

onsdag den 10. december 2008

Billederne er tilbage... og en taske

Kom lige i tanke om hvordan jeg på min gamle computer overførte billeder, med et externe slot, så nu er det sat til den nye computer...
I lørdags var jeg en lille tur i KBH til fødselsdagsbrunh hos en veninde. Hun havde ønsket sig en taske i grønne farver... og altså ikke limegrønne, som jo er dem jeg er bedst til. Men jeg fandt noget skønt japansk stof og så noget lidt vildt med blomster og sølvtryk.
Jeg har foret tasken med thermolam, da jeg syntes det giver en dejlig fasthed.


Der er en stor lomme indeni og en "nøglesnor" med carabinhage, så nøglerne altid lige kan fiskes op.
Tasken bragte lykke og jeg tror faktisk også jeg skal have mig en selv - men lige lidt vildere...

Maria

onsdag den 8. oktober 2008

Skønt!

Ja, jeg er her endnu, har bare haft lidt for meget i hovedet og alt for lidt i hænderne!

Men så kom der lige lidt til hænderne; 10 x ½yd sort/hvide stoffer med posten. Det er da en skøn ting. Jeg skal på et lille week-end kursus senere på året, hvor jeg skal bruge netop sort/hvide stoffer... Jeg købte godt nok også nogle dejlige FQ på DPF Træffet, så måske havde jeg stof nok... Meen, jeg så også to sort/hvide tæpper på træffet som jeg gerne vil sy, og så skal der jo lidt forsyninger til.... Ok, jeg snakker for min syge moster!

Jeg går lige nu i lumske planer om et lille bitte efterårs quilte-retræte på Als... Mere om det på et senere tidspunkt!

Nå ja, så er det jo lige det med mønsteret på tasken. Det er jo ingen hemmelighed at jeg ikke er særlig computerstærk og her kommer jeg måske til kort! Jeg kan jo sagtens skanne stitcherymønsteret ind, men det kommer bare ud igen (print) i forkert størrelse...
Problem får jeg jo nok løst på et tidspunkt. Skulle du nu have lyst til at sy tasken inden, så giv mig besked og jeg mailer dig mønsteret på det hele...

mandag den 6. oktober 2008

Stitching...

Det har hele tiden været min plan at sy en "stitchingbag" til min Angel swap-partner, men jeg har lige skulle få mønsteret tegnet først. Nu er tasken så syet og den er blevet ret så skøn, syntes jeg...


Maria