mandag den 31. december 2012

mandag den 24. december 2012

Lad julefreden sænke sig!


Glædelig Jul!

Maria

onsdag den 19. december 2012

Ahhh

Netop landet i sofa klar til Homeland! Har klaret 500 brunkager, 400 pebernødder, en omgang klejner og stegt 2 x andebryststeg, som nu ligger nydeligt anrettet i ildfast fad i fryseren, lige klar til mandag! Mandelgaven har jeg overladt til min mor at købe... efter anvisninger fra mig naturligvis!

Maria


tirsdag den 18. december 2012

Garn dille...

Det er altså lidt underligt, men der er noget med vinter og garn. Det sker hvert år ved denne tid - jeg bliver nød til at strikke et eller andet... eller hækle.

Så på vej hjem fra Karina i fredags begyndte jeg på et sjal (det er i hvert fald planen pt) i Kauni inspireret af dette. Faktisk handlede det blot om, at jeg ville forsøge at strikke domino. Og efter tre små 25 m kvadrater, mente jeg nok, at jeg var helt og aldeles klar. Fik dog fat i en bog om emnet, men fatter jo ikke en brik... Dog var der godt med billeder og dem kan jeg noget bedre nedbryde til forståeligt og så er der jo tons vis af dejligt materiale at finde her på nettet! Så nu er jeg i gang!

Dog kom jeg så "lige til" i dag at få den idé, at jeg skal strikke et par lækre ragsokker i varm pink til en der trænger. Faldt over det lækreste garn og tænkte, at "Så finder jeg bare en opskrift på nettet" - men nej! Ikke når det skal være på pind nr. 5 - 5½! Så nu sjusser jeg mig bare frem... og med min "fantastiske ekspertise" på sokke-striknings-området kan det da kun gå godt eller... Godt at jeg har den fineste "strik en hæl" vejledning fra Mie liggende her på bloggen, så jeg altid kan finde den igen!

Maria

PS: Strikning er altså skønt, men faktisk skulle jeg sy julegaver... Een har jeg erstattet med noget fra Matas, en med noget andet lækkert, men de to sidste skal altså laves inden lørdag... 
Mon ikke jeg når det... sådan sideløbende med de sidste småkager.... konfekten... anden... indpakning... juleklipning af mig (skal altså ikke selv gøre det, bare lægge hår til)... og så indkøb af mandelgave. Nogen gode idéer??? Skal passe til både børn (yngst - dreng på 9 år) og voksne (kone på 65 år)! Bla bla bla Maria... så gå dog i seng!

mandag den 17. december 2012

Julegave fra dr.dk

Så er der atter lydbøger til gratis down load fra dr! Dejligt med lidt nyt til ferien!
Maria

søndag den 16. december 2012

Barberet ged på krogen...


For snart et år siden købte jeg garn til at strikke sådan et "net" tørklæde. Men om jeg kunne finde ud af det??? Nu er det jo ikke fordi jeg plejer at bryste mig af, at jeg har nemt ved at læse strikkeopskrifter, men lige denne var bare helt umulig (og på tysk) for mig at forstå. Så forsøgte jeg mig med demo videoer på YouTube, men det blev det bestemt ikke bedre af... ergo kom sagen ned i en skuffe. I fredags skulle jeg så bruge de pinde, der lå sammen med garnet, og jeg kom i tanke om det endnu en gang (sådan fortrængt glemning I ved). Tænkte, at nu havde det vel modnet lidt i mit hoved, så jeg var klar til at fatte, hvordan jeg skulle gribe det an. Men nej... ingen adgang der! Pludselig kom det mig for, at jeg da havde set en video, hvor der blev "hæklet på afgansk" af denne type garn,-  og at det så super nemt ud!!!  Så 1 time i toget og ½ i selskab med Karina og slik skålene - så var den ged barberet! 

Maria

En lille bid...

 af morgendagens gratis Adventsmønster til Helene Juuls nyhedsbrevs modtagere... 
skal bare lige skrive det først.... i god tid som altid! 
Var faktisk i god tid, men så kom hovedpinenissen lige og overfaldt mig!

Maria


fredag den 14. december 2012

Eftermiddagsmad...


i trekantsområdet... Og så en masse hygge, snak og latter! Skønt!

Maria

torsdag den 13. december 2012

Julegave på forskud...

I går var min søde mor så heldig at få sin første julegave; nemlig en billet til årets julekoncert med Vocal Line - og gavne skulle bruges i selskab med... mig! 
Det er nok ved at være 10 gang jeg høre koret, og det er hver eneste gang en stor stor fornøjelse.
Faktisk er det anden gang i år vi (min mor og jeg) har den fornøjelse sammen og mon det ikke bliver til en koncert næste år også? Ud over den helt formidable lyd disse mennesker frembringer sammen, så er det helt tydeligt at de har en fantastisk "leg" sammen og den glæde og energi smitter af på alle tilskuere, så man går hjem med fyldte "batterier". Bare fantastisk!

Maria

Kender du ikke koret, kan du finde dem på YouTube lige her


onsdag den 12. december 2012

Joy...

Lækre julestoffer designet af Kate Spain for Moda. 
Tror lige jeg skal lege lidt med dem!

Maria

lørdag den 8. december 2012

1-2-3...13½ plade!

Så er første hold småkager bagt!
Brunkagedejen har jeg skåret i stænger, men da den endnu ikke var stivnet nok til "skivering", smed jeg den i fryseren til senere. Bagte lige ½ plade - sådan for duftens skyld!

Maria

fredag den 7. december 2012

En duft af jul... næsten...


Så er der lavet dej til pebernødder (og også en portion, der er afleveret hos min mor til selvbagning), en omgang finskbrøddej til figurkager og en til helt almindelige finskbrød og så den skønneste dobbelte portion af brunkagedej. Den dufter skønt at kanel, stødt nellike og pomeranskal. Uhm... det bliver så godt. Og nej, vi skal ikke spise det hele selv... Jeg er så heldig, at jeg er småkageleverandør til flere skønne kvinder i år! Dejligt sådan at få mulighed for at dele ud af min juleglæde!

Maria

Altså der er brunkagedejen, der er i bradepanden - når dejen er stivnet skal den skæres ud i stænger og derefter i firkanter...

Sidegevinst...

Ved at svigerinden med grydelapperne sådan ønsker sig en "dims til at holde sit morgenbrød lunt i". Så det skal hun få i matchende farver. Mønsteret er fra Northern Quilt.

Maria

Endnu et mobil forsøg...skal se om det går bedre med billedet nu

tirsdag den 4. december 2012

Pudse, pudse, pudse...

Altså det er hverken sølvtøj (som jeg ikke har noget af) eller vinduer (som jeg har rigeligt af), men min glorie! Har nemlig lige syet de grydelapper, som min svigerinde vandt gavekort på sidste år til svigerfamiliens julefrokosts tilbagevendende pakkeleg. Bedre sent end aldrig... nåede det lige inden årets svigertamtam! Har lidt flere hængere... overvejer endnu en imorgen?! Er forresten spændt på.om dette indlæg når frem... er lavet på min mobillos.
Maria

mandag den 3. december 2012

Iskrystaller a la 2012

Igen i år har jeg tegnet til lille stitchery mønster til Helene Juuls jule-hygge-kursus. 
Temaet er "Iskrystaller"  og passer så perfekt til den flotte tyrkis/blå Valdani broderitråd, jeg er så vild med. Der er 4 forskellige krystaller med i mønsteret (og pap til alle 4 brikker), som kan købes hos Helene Juul. I juletravlheden er det sikkert ikke kommet i netshoppen, men kan i hvert fald bestilles over mail...


Maria

søndag den 2. december 2012

Chokolade mus...

I år måtte der en ny chokoladekalender til hos min mor. Jeg syede en til hende for 5-6 år siden og den syntes jeg nu har overlevet sig selv - og kalenderkonceptet har også udviklet sig siden... fra små "uundværlige" pakker til chokolade/guf pakker. Så derfor denne lille julepose med en "Jule-Chokolade-Mus".
Jeg broderede musen på Wenches (og Helenes) Julebroderusk kursus i oktober, og lokkede Wenche til at tegne mig en lille fyldt chokolade til den forspiste mus. Nu er det sådan, at min mor er panisk angst for mus, så jeg tænkte at denne december så kunne vise, om trangen til chokolade kunne vinde over museskrækken. Og det er allerede blevet afsløret - det gik uden problemer. Posen er var fyldt med 48 pakker med juleguf - 2 til hver dag.

Velbekomme
Maria

Musen er fra Julebroderusk fra Northern Quilt og kan købes hos Helene Juul Design.

lørdag den 1. december 2012

Julen er Hjerternes fest!


Nu er den søde juletid kommet og derfor skal du have et lille fyldt julehjerte af mig. Det har tidligere være bragt i Kludemagasinet, men trykt sådan, at det er helt umuligt at tegne det af/kopiere det.
Jeg elsker at lave tingene småt, men har faktisk også syet hjertet op i 160% størrelse og det blev det bestemt ikke mindre (s)kønt af. Overvejer at sy det ind i en rød/hvid løber?!

  Du kan finde stitchery motivet til download lige her

God fornøjelse.
Maria


fredag den 30. november 2012

Så er der Skam Skåret!


Her er det udvalgte stof til "Once in a Lifetime" projektet. Fra søndag til onsdag var jeg på min "op mod jul" tur til Veng/Klærke Hostel. Jeg havde slæbt symaskine og "2 ton" Kaffe Stoffer med, samt diverse andre småprojekter. Men jeg kom aldrig længere end til vælge de 70 stoffer jeg vil bruge og så at  klippe/skære dele af de første 50. Det lyder måske ikke af så meget på 3 hele dage, men der skulle en hel del mønstersøgning/retningsplacering til og så skulle der af hvert stykke stof skæres 25 dele. Ikke 25 kvadrater, men 8 kvadrater og resten i diverse afarter af trekanter/rumber/kiler med mange sjove spidser. Heldigvis har jeg haft acryl skabeloner at skære efter og de har fine afrundede hjørner, så alt passer sammen (???!!!), når jeg sætter mig ved symaskinen. Men det betyder også, at jeg havde op til 9 (!!!) snit for hver form!

Her er et enkelt stykke skam skåret Liberty Westminster stof. Og der kom flere huller til inden jeg var færdig med det.

Nu står den så lige på syning af en hemmelig lille "Julemus" fra Wenches kursus i oktober - hvorfor kommer julen altid bag på mig? Dog i år har jeg besluttet, at vi skal have JUL ud over det hele fra i morgen! Det bliver skønt!

Maria


mandag den 26. november 2012

Fundet.....

Disse tre dukkede på mystisk vis op i et skab hjemme hos mig forleden. Helene og jeg havde ellers de sidste 6 mdr diskuteret, hvem der havde dem - vi var nemlig begge sikre på ,at det var den anden! Hos mig lå de så gemt sammen med sidste års julestof... Underligt sted!!! Men så fandt jeg da i hvert fald en stor stak af denne skønne juleserie til mig og modellerne til Helene. At  jeg så tabte - ja det er der ikke noget at gøre ved!
 Hele sættet fra mit Julemønster fra sidste år!

Maria

Der i aftes begyndte jeg på et "Once in a Lifetime" projekt...brugte 6 timer på at fussy cutte stoffer til 24 hexagon blomster. Overvejede flere gange hvorfor der er så lange raporter på Kaffe Fassett stoffer... men det er der altså, så nu har jeg mange flotte stykker stof, med 6 små huller spredt jævnt ud over 40 - 60 cm. Godt jeg har så mange cm i alt!!

fredag den 16. november 2012

Smug kig...


Bare en lille bid af et fint projekt jeg skal bruge i morgen! 
Er så forfalden til at bruge rød/hvide - hvid/røde stoffer!

Maria

tirsdag den 13. november 2012

Katten på nakken...


Det er altså lidt af en udfordring at quilte... Enten ligger katten på quilten og sover skønhedssøvn eller også kravler hun op på nakken af mig, lægger sig godt tilrette, spinder og slikker på mit hår (og holder sig godt fast med kløerne i mens!)! Selv om det er besværligt er det nu også lidt hyggeligt!

Maria

lørdag den 10. november 2012

Terrængående...

Nøøj hvor det bare går derudaf med maskinen! I går stod den på taskesyning. Ind imellem tester jeg et mønster for Geta og nu var det et taskemønster, der stod for tur. Naturligvis måtte jeg lige quilte for- og bagsiden og hvorfor så ikke gøre det godt og grundigt? 
Jeg var godt nok lidt spændt på, hvordan det ville gå med sammensyningen! Jeg har med min Brother haft det problem, at lige så snart at materialet jeg skulle sy i gennem blev for tykt, så hoppede den bare stingene over, indtil jeg atter ramte noget tyndt. Det er det altså ikke meget fest ved og det har faktisk også gjort, at der er mange idéer, der ikke er blevet ført ud i livet. Men, men, men det gik bare som smurt. På de tykkeste steder havde jeg 6 lag thermolam og 6 lag hør, og det syede den bare igennem uden problemer. Se - det var skønt!

I dag har jeg så hygget mig lidt med at quilte med en tykkere tråd - nemlig en lækker Valdani quiltetråd i skønne farver. Den skulle bruges både i overtråd og undertråd. Med mit lille "gaffel+tape-trick" (sådan er det jo med nye dyre maskiner - alt tilbehøret er ikke produceret endnu), så tråden kunne komme ovenud af spolen, var der ingen ko på isen! 

Maria

torsdag den 8. november 2012

Bernina B 710...

 ... er landet hos mig her til aften! Og uha jeg er sikker på, at vi bliver kanon gode venner meget, meget hurtigt! Den passer ikke helt ned i hullet (det er for stort), men det skal vi nok få klaret med lidt plexiglas en af dagene.
Måtte starte med at få en enkelt lille fjer på!

Maria

onsdag den 7. november 2012

Regnbuefarver...


Kan næsten ikke vente med at sætte nålen i disse...

Maria

Fjerlet eller... ???

I aftes var jeg så heldig at undervise en gruppe (meget modige) damer i at quilte fjer i fri hånd på maskine. Det er ikke ligefrem det nemmeste (altså at quilte), så derfor skulle de starte med at tegne dem på papir. Jeg kunne godt se, at de nok tænkte noget i stil med: "...tegne, vi er sgu da kommet for at quilte...", men lur mig, om de ikke alle fangede pointen, da de først satte pennen på papiret.


Selv tegnede jeg i stor størrelse på min elskede white-board tavle, så alle kunne se. Og ja, jeg tegner "altid" min quiltemønstre i hånden i størrelse 1:1, inden jeg quilter dem. Så kan jeg få rytmen/formen/arbejdsgangen ind i hånden.

Og så blev der ellers quiltet til den store guldmedalje - og hold fast hvor var de bare sk... gode! Ovenover ses Berits fjer (håber det er ok, at jeg har snuppet billedet fra dig Berit?), og der er både spiraler, ekko, pebbling (de små cirkler) og andet godt! Nu venter så maskinquilterens motto: Øve, øve, øve og så lige øve!

Maria

tirsdag den 6. november 2012

Uhmmm date...

Efter en hel formiddag med kriller i maven begav jeg mig over middag mod min date - og jeg blev ikke skuffet, slet ikke. Stor, smuk, masser af muskler, nem at kommunikere med og yderst stabil! Hvad mere kan man ønske sig?

Nu kunne det jo ikke blive ved snak det hele, jeg måtte også pille lidt...

Jeg valgte at bruge en forholdsvis tyk tråd, og efter en del justering gik det rigtig fint med trådspændingen.
Måtte også lige teste en Valdani tråd og selv den tror jeg, at maskinen kan indstilles til at quilte med. Disse tråde er utrolig flotte i farvespillet, men svære at arbejde med i fri hånd... håb forude???
 Og så en lille test i at sy stof sammen, quilte med overtransportør og sådan. 
Fantastisk mulighed for at bruge nogle skønne stoffer til noget anvendeligt - og så trængte jeg virkelig til en ny lækker sag! Læg specielt mærke til den lææææækre zigzag lidse; lime og fed!
Skal vi så ses igen? Tjooo, først skal jeg lige gøre mit forhold til Brother færdigt (samle alle stumperne sammen) og så fredag... flytter min date ind her hos mig i stedet for... og vi (altså jeg) glæder os!!!

Maria

mandag den 5. november 2012

Dating Kit

Her til en lille syboks og underligt nok er billedet (som jeg troede) jeg tog af et par quiltesandwich væk...

I dag har jeg en spændende date med denne her! Vi skal lege sammen en time eller to  og se om vi kan blive rigtig gode venner. Så jeg har pakket dating kit, så vi har noget at lege med. Glææææææder mig!

Maria
Kan næsten fornemme hvordan ungerne har det, 
når de går juleaften og venter på at få deres pakker...

søndag den 4. november 2012

Hele 12...

I dag har vi holdt 12 års fødselsdag for Julie. En stor dag for både datter og mor. Vi startede med brunch med det hele (æg/bacon/pølser og de amerikanske pandekager er endnu ikke kommet på bordet)...
... og sluttede af med en lækker vammel nutella lagkage. 
Læg mærke til, at den er på "Bamse-fadet" trods de 12 år - sådan lidt hyggeligt!

I går aftes kom jeg i tanke om, at jeg slet ikke havde noget nemt til håndsyning ved bordet, så jeg skar lige til lidt rød/hvide hexagoner syet på amerikansk. Dejligt, hurtigt og nemt at sidde med!
Der er altså noget med denne stof kombi som jeg rigtig godt kan lidt. Og så har jeg et pænt udvalg (små stykker), hvilket gør, at jeg kan mixe og matche på livet løs. Hvad der skal blive af dem - tja, aner det ikke...

Maria