Viser opslag med etiketten Tråd. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tråd. Vis alle opslag

lørdag den 12. juli 2014

Dims med moustache,,,

... eller i hvert fald noget der ligner!
Forleden aften skule jeg lige quilte lidt, og overtråden ville bare ikke det samme som mig. Lige meget hvor langt jeg satte overtråds spændingen ned (0), blev undertråden ved med at kigge op på forsiden ind imellem. ØV, men det gik. Da jeg så var kommet i seng kom jeg på, at jeg jo har et lille stativ der kan afhjælpe problemet. Den tråd jeg quilter med er meget tynd (60w), og rullet lige på trissen. Af den grund skal tråden helst trækkes "oven af" inden den føres ind i maskinen. Tidligere klarede jeg problemet med et smalt glas til at stille tråden i, og en gaffel tapet fast på maskinen, men det er nu lidt "øb & bøv" på en maskine til ... nå ja, mange penge. 

Så sidste år til Træf købte jeg moustache dimsen og den virker bare. Tråden bliver trukket lodret op fra trissen og derefter ind i maskinen som vanligt - og det hjalp. På billedet kan ses en pind ligge nede ved trådrullen - det er til at forhøje moustachen endnu mere, men af hensyn til fotografen (mig selv altså), er det ikke lige sat på, for så ville det "skæge" gå af billedet! 
Tråden jeg quilter med er "The Bottom Line" fra Superior Threads. Som det måske kan ses på billedet er quiltningen tydelig, men selve tråden ikke ret tydelig. Lige som jeg gerne vil have det, når jeg nu absolut "skal" voldquilte alt! Eller som Anglea Walters siger: "I quilt it to death". Et frygteligt tidskrævende behov at have, men uha det bliver så lækkert!

Maria

PS - opstillingen på øverste billede viser, at jeg er flyttet på altanen, vinduet er åbent, så jeg får sol (og D-vitamin) lige i fjæset, og ser Tour på min tablet. SKØNT!

lørdag den 3. august 2013

Igen igen...

... vender jeg tilbage til de skønne klare farver!

Maria

onsdag den 29. august 2012

Træf 2012 - 3

Tråd, tråd, tråd... 


Søndag formiddag var jeg på quilte workshop hos Lone Schaadt. Jeg kom nu ikke så meget for "det der quiltning", men fordi Lone ved "noget" om tråd! "Noget" er en grov underdrivlese, for Lone ved stort set alt der er at vide om WonderFil tråd. Jeg har tidligere quiltet med tråd af dette mærke og det var en stor fornøjelse. Så nu ville jeg gerne prøve noget mere! Og det var der rig mulighed for, specielt fordi Inter-Sew i Norge havde doneret 5 ruller tråd til hver deltager. 


Og så var det ellers bare at lege - og det gjorde jeg så!


Det sværeste var at hitte på "nye" motiver...


Men hold da fast det var en fornøjelse at quilte med disse tråde. Nogle tynde andre tykke, men alle skønne.


Lone havde sit "restlager" af tråd med, og jeg var så heldig at finde 10 Deco Bob tråde, der lige passer til efterårets (endnu hemmelige) projekt! Tråden er egentlig tænkt som en super tynd (80), stærk og lækker undertråd, men kan også sagtens bruges i overtråden. Og jeg vil brugt den til begge dele!

Mangler lige en eller to grønne nuancer, men mon jeg ikke kan finde dem et eller andet sted på netttet?

Maria

Træf 2012 - 2

Jeg nåede naturligvis også at købe lidt ind - mest til samlingerne...

Bog og stof til "Kaffe samlingen", stofrulle i regnbuefarver til en anden samling, lidt mere bali til en tredje samling... og så "det løse"! Dog er der ikke noget, der er købt uden mål & med, selv om det sikkert bliver brugt til noget helt andet!

Lørdag aftens pakkeleg var yderst indbringende for mig...

Og sidst mit absolut lækreste (og dyreste) indkøb - 
10 ruller WonderFil Deco Bob tråd. Mere om det i næste indlæg!

Maria

tirsdag den 8. maj 2012

Råt eller knap så råt?

 I går var det store-maskin-applikations-dag hos mig. 
Først en omgang eller to med rå kanter.


Så en med knaphulssting


Og til sidst noget jeg ikke har prøvet før - syning af piping bånd! 
Altså så skønt, for på dansk er det jo rørsytsems bånd! Det må man da komme til at smile lidt af!


Men det er jo ikke nok at sy sig nogle meter "rørsystem", så idag skal de monteres!

Maria

onsdag den 18. april 2012

Datter X sytråd X trådboks!

Jeg forsøger (!!!) at holde min bomulds tråd og min polyestertråd i to (eller flere) bunker, da de bliver brugt til forskellige formål. Jeg syr helst sammen i bomuld og quilter med både den og alt andet. Efter jeg købte min Bernina med BSR for snart to år siden, har jeg "fået" en helt speciel samling billig, tynd og stærk pyestertråd. Og som den er vokset er mængden af dåser/bøtter vokset med...


Men så i dag kom jeg på at matche 1 X Julie, 1 X trådrod og 1 X trådboks - sidstnævnte har stået i skammekrog et år eller to, så den var tom.


Ah.... ren fornøjelse...


Maria

onsdag den 8. juni 2011

Tråd til quilt?!

I forrige uge viste jeg et billede med al den tråd, jeg ville bruge til at quilte min "Harmoni" med. Ane (Non-blogger) spurgte lidt til min tråd og hvad jeg quilter med.

Svaret er både simpelt og svært. Jeg quilter stort set med hvad som helst - dog aldrig med vokset håndquiltetråd - men både bomuldtråd (den jeg bruger til sammensyning), polyestertråd, quiltetråd (bomulds) , broderitråd - tyk, mellem og tynd tråd.

Det hele afhænger af projekt, quilteplaner og mit lagers udbud.

Den tråd jeg brugte til at quilte min Harmoni, er en Amann 100%  polyestertråd, den tyndeste (str. står ikke på tråden). Jeg bruger oftest denne tråd, når jeg vil quilte meget, indviklet og tæt. Jeg har fået denne tråd anbefalet af min "symaskinemand", da den er tynd og falder rigtig pænt. Jeg var meget skeptisk, inden jeg forsøgte, da den jo ikke er af bomuld, men idag er jeg klart tilhænger. Tråden er tynd, stærk, billig og fåes i et bredt udvalg af farver. Jeg ved godt, at nogle vil mene, at det er "fy" at bruge en kunststoftråd, men det virker bare for mig!


Hvis jeg brugte en tykkere tråd, ville der blive "klumper" af tråd i midten og det ville være svært at ramme samme quiltestikning usynligt flere gange - altså som transportlinje fra et punkt til et andet.

Skal jeg quilt et mere simpelt mønster (ex. linjer), bruger jeg ofte Valdani Quiltetråd, som er super til både hånd og maskine. Den er lidt kraftig, og har et fantastisk farvespil. Her er en løber quiltet med Valdani.

Broderitråd bruger jeg til billeder, væg tæpper og andet jeg gerne vil give lidt ekstra "shine". Jeg har ex. brugt det i mit billede her øverst på bloggen.

Her udvalget til mig hemmelige projekt - det med klisterprøven.

Ved nærmere eftersyn i min kasse med quiltetråd dukkede følgende mærker (udover ovennævnte) op:
Gütermann Silky, Yli maskinquiltetråd, Wonderfil Silco, Robinson-Anton, DMC hånd- og maskinquiltetråd.
Jeg køber gerne en rulle eller to af en for mig ny quiltetråd, hvie jeg møder den til Træf, i nye butikker mv. Nogle skrotter jeg med det samme, andre er skønne og jeg køber måske nogle flere.

Dette er pt mine overvejelser ang quiltetråd, men vigtigst af alt er at symaskinen, quilteren, quilten og tråden passer sammen!

Maria

torsdag den 1. juli 2010

Bare en enkelt!

Søndagens fødselar har en sød lillesøster... så også lige en boks til hende.


Min mor undre sig ofte højlydt over, hvordan jeg dog overhovedet kan få lavet noget, med det rod jeg har især på mit skærebord. Det er tydeligvis ikke noget problem for mig... men set sådan lidt "udefra" forstår jeg egentlig godt hendes forundring. Det med at rydde op er ikke lige det, der kommer først her hos mig. Efter et endt projekt lægger jeg 95% på plads og stabler så de sidste 5%... og det giver så ret hurtigt den flot produktive bunke som ses på billedet. Dagligt tænker jeg:"Nu rydder jeg op" og gør det også, men jo ikke i bund vel? Så hellere sy et eller andet...


Andre steder har jeg en skræmmende (for mig altså) orden, som i skuffen med de enstra ruller BST tråd. Fabrikken er gået konkurs og jeg har været så heldig at købe mig et pænt lager til 15 kr rullen.


Ser det ikke bare lækkert ud???

Maria

torsdag den 25. marts 2010

Slurp...


Ser det ikke bare dejligt forårsagtigt ud?!
Det er MasterPiece fra Superior Threads og den kan bruges til både applikation, quiltning og sammensyning.
Den kan købes hos Helene Juul og fåes i ret mange skønne farver...

Jeg har idag applikeret med den og det var som en drøm!

Maria