fredag den 27. februar 2009

Valmuer/Poppy

Der har været lidt stille her på bloggen, men bestemt ikke i mit syrum. Jeg har nemlig lavet hemmeligheder, men nu har fødselaren (min mor) fået 2 af sine 3 hjemmelavede gaver, så nu kan jeg også vise noget her. Den sidste gave mangler stadig lidt håndquilting, så billede må vente!

Mønsteret til ophænget med valmuer har jeg set i et tysk patchworkblad (fra 2008 tror jeg)og lidt siden har jeg vidst, at jeg bare måtte sy det. Ophænget er i balistoffer som jeg elsker og i de farver jeg er allermest vild med. Men umiddelbart har vi ikke plads til et ophæng i det oprindelige format, hvorfor det ikke er blevet til andet end tanken og glæden ved at vide, at en dag skulle jeg sy det! Omkring jul blev jeg så spurgt om jeg ville sy et billede til noget familie og da jeg selv måtte bestemme motivet, ja så begyndte jeg straks at købe stof ind til projektet, bare så det lå klart i skabet...

Men, faktisk har jeg nu syet to forskellige udgaver af dette billede og endnu ikke det jeg skal bruge som gave. Sidste lørdag mødtes vi i Århus Quilterne for at sy en ny quilt til lokalcenteret og tænk det var det billede. Det foreløbige resultat kan ses på Lenes blog.

Et par dage senere "kom min mor til" at nævne, at hun faktisk godt engang kunne tænke sig et billede ud til sin entré... og så måtte jeg bare lynsy denne noget komprimerede udgave. Hold fast hvor det bare lyser op nu der, det er som at træde ind i et sommerlandskab. Desværre (eller heldigvis) ender jeg nok med at måtte genbestille noget at stoffet, for udover det jeg skal bruge til gave (3 billeder på 30 x 90 cm) ja, så må jeg altså også have en lignende serie selv... Uha, hvor jeg glæder mig til at komme i gang med dem!


Den anden gave er et dejlig tyk og vamset gulvtæppe i Forsvunden Nine-patch. Nemt og hurtigt at sy, men uundværligt på et lidt koldt køkkengulv! Der er et stykke af et gammelt vattæppe og et lag meget tykt pladevat i, så nu får vi ikke længere kolde fødder, hvis vi sidder der lidt (for) længe...

This week I´ve made birthday gifts for my mom. Now, she has had the gifts and I can show you 2 out of 3. The last one is still missing some handquilting, but I´m getting there!

Maria

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Vilket vackert mönster! Förstår att du blev helt förtjust i det, det blir jag med när jag ser resultatet. Underbart!

Men jag tycker faktiskt att den smala versionen är finare än den breda. En sån skulle jag gärna sy också. Vilken tidningen fanns mönstret i?

annemariesquilt sagde ...

Så flott bilde du har laget til din mor , lekkert.
Jeg må innrømme at dette er første gangen jeg har sett quilt liggende på gulvet, luksus kaller jeg det!!

ingedk sagde ...

Flot valmue quilt, jeg blev helt i sommerhumør af at se den, flot arbejde