lørdag den 22. oktober 2011

DU pakke 3.

I dag har vi endnu en gang været samlet i DU kursusgruppen hos Helene Juul Design. Jeg vil ikke sige, at vores projekter begynder at tage form, men forskellene i vores løsninger af de første 3 udfordringer giver nu alligevel et lille praj om, hvor vi hver især bevæger sig hen.

Min pakke endte ud med at være rene 1930'er blokke - med 3 tilsatte 1930'er stoffet. Et af dem jeg havde valgt at sætte ti (lilla), havde Helene faktisk overvejet, om vi skulle have en bid af.


Helene har som altid store intentioner om at hun også skal sy blokke til hver gang, men da hun jo ikke har flere timer i døgnet end vi andre, kan det nemt komme til at knibe. I dag viste hun to søde ugleservietter frem - og jeg tror, hun vil lade mindst een af sine blokke til pakke 3 inspirere af dem. Søde er de også...

... og måske vi næste gang så skal lære lidt om servietfoldning også...??? En "Fold en ugle" demo?! 

To 1930'er stoffer (de øverste) og et med grå æg... Jeg hader grå!!! Temaet for pakken er... Stakit, Stafet, Kasket... Nej altså, det er noget med 3 x ordspil, som jeg ikke kan huske og heller ikke lige gider lette mig for at hente. Men ganske spændende! Nu skal armen bare i form, så jeg kan komme til at skære stofferne - og hvis det ikke lige bliver til noget, er jeg så heldig, at jeg har mulighed for at udlicitere skærearbejdet!

Maria

4 kommentarer:

Emma sagde ...

Jeg synes blokken med blomsten er utrolig smuk :)Den gule farve især.

Bedstes Patchwork sagde ...

Tak for en hyggelig aften og dejligt hjemmebag.
Det er nogle utrolig søde blokke du har lavet, det ser godt ud.

Kari sagde ...

Glæder mig til serviet foldnings kurset :-)

Helene Juul sagde ...

Ja, men der var jo også en gang, du hadede brunt ... og nu bruger du det helt frivilligt! Det skal nok ende med at jeg får sat ordentlig skik på dig ;-)
Jeg kan IKKE folde servietter, så det kursus må du selv holde :-)