fredag den 9. juli 2010

Uha, sikke en varme at lave demo i. Der var næsten fuldt hus og masser af snak - hyggeligt som altid i Helene Juuls dejlige butik.

Jeg lovede, at lægge et link her til How To Videos fra Needl'e Thread. På den side er der videoklip, der viser, hvordan man syr over 40 forskellige stitchery/broderi sting og knuder. Det en en virkelig god side, men sørg for at have god til, for man kan jo altid "lige se et sting til"!

Der findes mange søde stitcherymotiver på nettet, som kan downloades gratis.
Her er nogle af de mindre kendte, men bestemt værd at se på.
Quilt'n Sew har søde symotiver her
Raggedy Scrappin har en del skønne og lidt naive børne/julemønstre her
Bobby Socks udgiver et nyt eventyr redwork stitchery hver måned her


I dagens anledning havde jeg tegnet et lille sommerligt stitchery og lavet mønster på en lille nålebog. Kit kan købes hos Helene Juul Design.

Jeg har brugt et nyt sjove indlægsmateriale til afstivning. Det er kraftigt, meget stift og har lim på den ene side. Jeg ved ikke rigtigt, hvad det hedder... eller det vil sige, det hedder "S133", men det bliver man jo ikke klogere af. Det er kraftigere end viledon, men kan sagtens syes igennem med symaskine.
Nå, men det er i hvert fald fuldstændig genialt til symapper, bogmærker, brødbakker... og alt andet der skal afstives!

Idag har jeg også fået en vanvittig spændende pakke... som ikke er åbnet endnu, for jeg ved godt, hvad der er indeni og det kræver både tid og ro at få gang i. Det er..... EQ7!!! Uha, hvor jeg glæder mig!!! Det er et patchworkdesignprogram, jeg har bruge i flere år (altså forgængeren EQ6) og jeg er rigtig glad for det. Så nu er det spændende at se, hvor EQ7 er blevet anderledes/forbedret, men det bliver nok først når mørket falder på, at jeg tager hul på det!
Jeg har købt det hos Quilt Plaza - men kan ikke få linket til at virke, så googl det, hvis du vil vide mere.

Maria

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Mange tak for link.

Du vælger da de varmeste dage til at lave demo på, da det var smækpunge var der osse hedebølge;-)

Sommerhilsner
Lone

HEKSEN sagde ...

Er spændt på at høre, om det kan betale sig at opgradere fra EQ6 til 7

Anonym sagde ...

Hej Maria.
Tak for de guldkorn, jeg nåede at høre hos Helene i går fredag mellem kl. 12.15 og 12.40. Det er altid spændende at lære noget nyt - og du har mange gode idéer og forklaringer. Dejligt.
Varm syhilsen fra Kirsten.