torsdag den 7. maj 2009

Plage, plage, plage....

Af princip og erfaring er det sjældent at plageri giver pote hos mig (altså bortset fra når jeg plager mig selv om lov til lige at købe lidt stof, værktøj, taskehanke...), men i går måtte jeg alligevel revurdere mit synspunkt. Siden jeg syede den første posetaske for små to uger siden, er min mor kommet med først små diskrete og sidenhen store larmende hentydninger til, at hun da godt kunne tænke sig sådan en taske i ex. julegave... Julegave??? Ja, så var det at jeg kapitulerede. Med den rumme tid der er til jul, kunne hun jo nå at "plage" om en posetaske 130 gange... så, hun fik lov og jeg fik fred!


Stofvalget var rimelig nemt, for det var ikke mere end et par dage siden, hun sukkede over dette tyrkise stof (som jeg har meget af - fra Panduro ophørsudsalg) og så var det jo bare at finde noget der passede godt til. De brune/grønne stoffer er fra Hannes og det stribede fulgte med et eller andet køb på nettet.


Denne taske har også fået en dejlig stor tredelt lomme og kan som de andre foldes sammen til at næsten ingen ting når den ikke er i brug.

Nu er tasken kommet til sin rette ejerkvinde og den er lige nu placeret på en prydhylde, inden den snart bliver taget i brug! Maria

A bag for my dear mother.

3 kommentarer:

Anna sagde ...

Jag förstår din mamma, väskorna är jättefina och hennes blev riktigt bra.
Om jag tjatar några veckor kanske du kan sy en till mig med? :D

Helle sagde ...

Super flotte tasker i skønne farvekombinationer.
Panduro Ophørsudsalg??? De har da ikke ophør? Mener du ikke udsalg? Jeg købte selv en masse i vinters; 3 m for 100 kr. Det var jo en god pris *s*

Helle sagde ...

Tak for din hilsen på min blog. Så fik jeg da forklaringen med det ophør for nogle år siden.
God st. bededagsferie til dig :-)