I dag har jeg stået på hovedet i mine skufferdarier med stof, og disse er hvad jeg endte ud med. I baggrunden ses stoffer med katte og med bh'er dem har jeg taget udgangspunkt i sådan farvemæssigt. Og så har jeg tilføjet lille, da det giver noget dybde i farverne. Jeg har ikke ret mange stoffer med "print i blandede farver", men jeg bruger dem jeg har.
Denne stak er "baggrundsstoffer". Mange af blokkene har ikke en egentlig baggrund, men for at skabe kontrast tror jeg, jeg vil bruge en del stoffer med hvid baggrund + print. Jeg har lige noget med grafisk print... det er så sjovt at lege med og super godt som baggrund i stedet for ensfarvet lyst (og så er det "moderne"). Nu er det så bare at komme i gang... der er kun en uge til næste mødegang og jeg har syet 1½ blok!
Maria
PS: Tror bestemt de der "presse penne" fra sidste indlæg kan købes i DK. Kan ikke huske hvor jeg har mine fra, men det er nok enten Helene Juul eller Butik Himmelblå.
De grønne stoffer er samlet over lang tid, så dem kan jeg ikke sige hvor er købt.
1 kommentar:
Ser godt ud Maria!
Jeg har 2½ blok ... men opdagede at den ene af dem hører til næste sektion, så den tæller ikke ... endnu!
Mange af de grønne stoffer er fra mig, men som du skriver samlet over længere tid, så jeg har ikke alle endnu.
Jeg har ganske rigtigt Presser Bars i butikken, ikke af samme mærke som du har brugt. Mine er "Quilter's Press Bars" i 5 str.
Send en kommentar