Viser opslag med etiketten Tanker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tanker. Vis alle opslag

torsdag den 8. marts 2012

Kvindernes Internationale Kampdag!

"Der er ikke ligestilling før der også sidder middelmådige kvinder på bestyrelsesposter!"

Jeg elsker dette citat - læs det lige én gang til! Det er fra bogen "Hvorfor er feminister så snerpede" af Gretelise Holm, fundet på en opslagstavle i et kontorlandskab. Og for mig sætter det virkelig fingeren på et ømt punkt (eller nok nærmere en større plamage)! En spændende og veldokumenteret bog der sætter ligestilling og køn i focus på en vedkommende og interessant måde. Og det er altså skræmmende læsning!!! Der er laaaaaaang vej igen!

Jeg er skabsfeminist - så er det sagt. Denne dag er for mig noget helt specielt. Jeg tænker her ikke på kvinders ret til at stå op og tisse (hallooo SF - vi mangler ligesom et vedhæng!), men de mange både skjulte og synlige forskelle der er i vores dagligdag - forskelle som fortsat "får lov" at diskriminere kvinder på mange områder.

"Ja, ja den sang har vi jo hørt på i så mange år!" - "I vil bare have mændende ned med nakken!" - "Jamen det er jo kvinderne der føder børnene, så det er vel rimeligt at de tjener mindre, når de bare går hjemme og hygger sig!" ect.

For nu at starte bagfra... Ja vi føder børnene og godt for det, for det er jo de små nye indbyggere vores samfund skal bygge på. Så måske man skulle favorisere/kompencere kvinderne i stedet for at straffe dem?

Og nej, ligestilling handler ikke om at få nogen ned med nakken, men om at vi alle er lige som mennesker, at vi skal have lige muligheder, rettigheder og forpligtelser og skal have respekt for den vi er/respektere andre som de er.

Og ja, der er talt om ligestilling i mange år - og det bliver vi ved med. Der er den nationale kamp, som virkelig mangler krudt (måske fordi min generation er opvokset med mødre med lilla bleer på hovedet... lidt skræmmende billede) og så er der den internationale.

Kampen mod systematisk undertrykkelse af kvinder - manglende information om og mulighed for prævention (og heraf grusomt mange kvinder der dør i barselssengen - ja ved godt at hygiejne også spiller ind her - altså information igen igen), retten til/muligheden for at bestemme over egen krop - eget sind - eget liv! En ret der naturligvis skal gælde alle: Kvinder, mænd., børn, ældre...

Kan sådan en kamp så tages op på en enkelt dag? Nej naturligvis ikke, der er et kontinuerligt solidarisk arbejde på mange planer! Men at vide, at der over hele verden idag er focus på kampen for kvinderne, syntes jeg simpelthen er fantastisk. Og det gør mig både glad og stole over, at jeg er en del af dette eksklusive fællesskab!

Maria

PS: En af de sidste dage har man i nyhederne kunnet læse, at kvinder faktisk slet ikke ønsker at deltage i bestyrelsesarbejde.Yeah right - læs bogen nævnt øverst og tænke så over hvorfor. Det er nok en god grund!

torsdag den 16. december 2010

Kvalmende Sødsuppe!!! - Update!

Uha det var godt!!! Jeg har lige set årets første rigtige romantiske juleevntyr i flimmeren. Det er lige så det står mig højt i halsen... så alt er som det skal være. Og så er det jo altid skønt med et gen-gen-gen-gensyn!
Det er nu nogle år siden jeg sidst har set aftenens drama, så handlingen stod ikke helt klart for mig. Jeg var altså nød til at følge ekstra godt med, for at sikre mig, at jeg ikke missede noget virkelig vigtigt. Derfor fik jeg heller ikke syet så meget i hånden på mine hemmeligheder, som jeg havde tænkt mig. Men måske en anden aften... hvis nu den med "fåret, lammet og den slemme mand med bilproblemer" kommer... Jeg glæder mig allerede!

Maria

Update: Tror at både Pia og jeg må undvære "En juleromance" i år, for den bliver sendt på selveste juleaften. Tror nok min familie vil blive lidt lange i ansigterne, hvis jeg kl 20.40 erklærer, at nu skal der være ro, for jeg skal se sødsuppe i flimmeren. Nå pyt - jeg kan den jo allerede udenad...

fredag den 10. december 2010

Det skal aldrig ske igen!!!!!

For snart ½ år siden lovede jeg at lave en tutorial her på bloggen af en taske af strimler - og det har jeg ikke fået gjort. Siden har jeg hørt om/for den taske rigtig rigtig mange gange, og jeg bliver en blanding af glad, forundret og sur hver eneste gang. Nu har jeg endnu engang har fået en "venter på Pretty in Pink" kommentar og nu kan jeg mærke, at jeg altså er ved at have fået nok.

Det er rigtig dejligt at I mine kære læsere følger med her og kan lide meget af hvad I ser, men jeg er altså bare en helt almindelig patchworker, der som alle andre helst vil sy det, der lige er "oppe" i tiden for mig. Og lige nu er det altså jul og syning over pap.

Noget helt andet er, at det faktisk er et meget stort arbejde at lave en sådan tutorial. Ud over at projektet skal syes, skal der jo også laves tekst her på bloggen med vejledende billeder. Hvis du har prøvet, ved du, at det tager en rum tid.

Så kære læsere, det der aldrig sker igen er, at jeg lover noget som helst her på bloggen!!! Pretty in Pink kommer når det passer ind i mine andre syprojekter og ikke et sekund før. Sidder du nu og bare mangler en taske, så er der heldigvis hundredevis af skønne mønstre på tasker, så mon ikke der kan findes et der dur?

Maria

- der altså ikke er sur, men pludselig kom i risikozonen for at blive det
 - og det bryder jeg mig ikke om!

søndag den 21. november 2010

Foodfanatic- madnørd i nød!!!

Ja, hvad er nu det for noget???


Jo altså, jeg har her til aften fået en mail fra Nadia (har bloggen Foodfanatic), der har brug for hjælp. Nadia deltager i en konkurrence om et ophold på en Irsk madlavningsskole og har brug for mange stemmer for at vinde - og her kommer så både du og jeg ind i billedet. Et sådanne ophold er normalt jævle dyrt (90.000 kr!!!) og med udsigten til at kunne vinde opholdet, har Nadia sat godt sving i blogverdnen for hjælp. Det er supernemt at støtte Nadia, bare hop over og stem. Altså - tryk på "like" lige over billedet og så du har været med til at forøge chancerne for, at en ægte nørd kan få sin drøm opfyldt!

Der er kun tre dage til afstemningen er slut - så vis lidt ægte blog-søster-solidaridet og se lige at få afgivet din stemme med det samme!!! Jeg har allerede været det!

Maria


Nykandiserede æbler lavet af Nadia. Yum, yum!!!

tirsdag den 16. november 2010

Citronmåne til Pia!

Her må jeg simpelthen være med!!!
Det er lige min form for protest!
Skal du deltage, gå på facebook og skriv "send en citronmåne" i søgefeltet!


Maria

tirsdag den 26. oktober 2010

ØV!!!

Det sker ikke ret tit, at jeg her på bloggen kommer med personlige ytringer, men lige nu er jeg så harm, at det må ud - og det kommer det så her.

Jeg ville lige læse nyheder på dr.dk, hvor der i øjeblikket er en artikelserie om "Det andet Danmark". Og så spørger jeg bare - Andet end hvad? Andet den det "rigtige"?? Andet end det "almindelige"???

Prøv lige at forestille dig, at du bor i "Det andet Danmark". Hvordan mon det føles, at ens hjem bliver omtalt på den måde - at det bliver set på, som noget andet end "det almindelige/rigtige" Danmark? Jeg bliver så harm over den mangle på respekt en sådanne overskrift antyder!!! ØV!

Maria

torsdag den 16. september 2010

Syklub smider kludene!!!

Ja, og det er jo så en klub jeg er medlem af... og det er jeg faktisk ret stolt af!!!
Se indslaget her, vælg tv østjylland, den 16. september (altså idag) og find "Syklub smider kuldene" lidt nede på siden.

Maria

fredag den 10. september 2010

Makeover - step by step

Jeg har længe ønsket at ændre på min blogs udseende, men jeg er jo ikke noget computer ørn, så jeg skal nærmest have det serveret på et sølvfad, for at hitte ud af det. Og i aftes fandt jeg så sølvfadet!
Det vigtigste ved denne makeover er, at bloggen nu har fået 3 spalter! Det har jeg længe ønsket mig. Jeg har fået ryddet lidt op i mine "etiketter" og ser nu på hvordan sagerne skal sættes op. Men det bedste bliver, når jeg i løbet af de næste dage laver det sådan, at det bliver nemt at finde mine tutorials og gratis mønstre. Jeg har faktisk lavet en del tutorials i min tid som blogger, og de skal simpelthen blive nemmere at finde, så de kan blive brugt!

Maria 

søndag den 5. september 2010

Calendar Quilters 2011!!!

Hvad kan få mig til at smide kludene???
Jo altså, da Helene Juul engang i vinter til en sycafé foreslog, at vi skulle lave denne kalender, så sank jeg lige en enkelt gang og sagde: "At det var jeg da selvfølgelig med på!"  Vi var så privilegerde, at Helenes mand Albert kunne være vores fotograf. Albert har en fint fotoaterlier i Helenes baglokale, hvor han har sit firma abmmodel. Endelig er resultatet af mange timers arbejde, masser af latter og lidt kriller i maven så endelig på gaden og det er skønt.


Jeg syntes, at denne kalender er årets ubetingede bedste gave idé. Værtindegave, fødselsdagsgave, til-mig-selv-gave, julegave, kærestegave... Det er sådan set et fedt, hvilken slags gave - bare den bliver givet og det mange gange!
I kalenderen ses 12 skønne quinder med 12 forskellige quilts, og det bedste af det hele er, at overskudet går ubeskåret til "Støt Brysterne" Kræftens Bekæmpelse.

Der er ingen lumre billeder i kalenderen, men billeder af modne, skønne, sjove kvinder i vores bedste alder - og med vores skønne hobby - nemlig quilts i fede farver og lækre mønstre.

Kalenderen kan købes her hos Helene Juul Design til den nette pris af 200 kr (excl. evt. porto).

Maria

søndag den 8. august 2010

Så´n lidt kedelig?!

De næste 3 uger er jeg bange for, at jeg kommer til at forsømme min blog lidt, og når jeg endelig viser noget, så bliver det sikkert bare små bidder. Bidder af modeller, modeller og atter modeller! Modeller på nye lækre ting og sager, der alle kan ses på Helene Juuls stand på Dansk Patchwork Forenings træffet sidst i august.


Her lidt af en rigtig julegodte! Måske jeg ligefrem skal have en selv?

Og bare rolig - Pretty in Pink kommer inden længe - den kan bestemt ikke vente til efter træf!

Maria

Sikke alt det jeg kan nå at sy, hvis jeg næsten ikke blogger! Mon jeg kan holde det???

lørdag den 7. august 2010

Nostalgi og shopping - update

Hvad er det mest ulogiske at gøre en dejlig fredag kl 10.00?
At gå i biffen og se Bølle Bob! Men det gjorde børnene, mormor og jeg altså i går. Ungerne syntes filmen var skøn - det syntes vi voksne også, og for mig var det også en rejse tilbage i tiden. Jeg er jo et barn af Bølle Bob... så jeg kunne synge med på de fleste af sangene... ren skøn nostalgi!

Bagefter rippede vi en Build a Bear forretning og jeg fik købt nogle ruller Amann tråd til at quilte med. Ofte bruger jeg en specialtråd som overtråd, men vil jo også gerne bruge tråd i lækre farver i undertråden. Jeg har selvfølgelig masser af spoler med undertråd liggende, men Brother og Bernina passer ikke sammen. Så nu har jeg indkøbt et lille udvalg at super god, billig (1000m for 30 kr) og tynd tråd, så jeg kan lave et lille Bernina-undertråds-udvalg! Det er en 100% polyestertråd, som ligger rigtig pænt i quiltningen. Eneste minus er, at den ikke kan stryges ved høj varme... men det er jo ikke aktuelt med noget der er quiltet, så det er uden betydning. Tråden er købt hos Guldager Symaskiner i Århus.


Efter at have syet en god stak gæs tidligere på ugen, blev det tyderligt, at der skulle noget pangpink med blandt gæssene, så jeg måtte også på jagt efter nyt pink stof (havde faktisk ikke noget i gemmerne - tror der eller ej). Først en tur i Himmelblå, hvor jeg fandt disse to stykker... lækre Kaffe Fasset prikker.


Og så bagefter et smut til Helene Juul. Her var der "fyraftens-sy-café" og rigtig hyggeligt, så det blev til lidt mere end et lille smut. Jeg fandt det sidste af noget lækkert pink stof og så lige, inden jeg gik ud af døren, de skønneste limegrønne taskehanke med prikker!!! Jeg har ventet på, at de skulle komme hjem, så jeg blev rigtig glad. De skal bruges på en "cowboy-shorts-taske"... Monster clipsene er fra Søstrene Greene... de hoppede bare ned i kurven tidligere på dagen.



Så i aftes til "Hit med Sangen" slog nostalgien til igen for fuld skrue. Der blev sunget en mikro bid af en meget fortærsket kærlighedssang og pludselig lød det i mit hoved...

"Så´n nogen som os, hvar jo brug for en tequila
og den tequila havde vi tænkt skulle komme fra dig
så skynd dig lidt, du er lige ved at være der
køb nu bare den tequila til mig!"

Og ja, det virkede, jeg og nogle herlige veninder fik tilsunget os del gratis tequila hin lørdag i 1997!

Maria

fredag den 2. juli 2010

Dårlige farver tak!

Det er lidt underligt at gå i forretninger og spørge, om de har nogle "dårlige" farver, men til sidst gav mine anstrengelser alligevel pote. 12 "dårlige" farver for en 10,-.
Det er den type Wenche bruger til at farvelægge broderusk og det havde jeg lige sådan lyst til at prøve. Resultatet er blevet godt, men er ikke helt færdigt endnu.


Jeg har de sidste dage fået en del dejlige spørgsmål...
Jeg bruger thermolam i tasker/punge
Der er 2" (5 cm) forskel på mine bokse
Mønsteret på den stribede/pink taske er mit eget... men kommer her senere på sommeren

Og så det med ophavsret...
For ikke så længe siden besøgte jeg en (for mig) ny blog. Til stor undren så jeg der mit billede af et tæppe jeg har syet. ØV! Jeg fik lige en underlig følelse i maven der!

Jeg deler gerne ud af mine skøre idéer, min viden og kunnen, men hvis du ønsker at "låne" noget her fra min blog, så husk at spørge!!!

Maria

søndag den 6. juni 2010

Powerprinsesse!

Det er titlen på en helt fantastisk morsom, tankevækkende, spændende og personlig bog skrevet af Lone Rasmussen. For nu at være helt korrekt, så hedder bogen "Fra pæn pige til Powerprinsesse".

Der står mange sjove og både vigtige og rigtige ting i bogen, som tager udgangspunkt i Lones egen rejse fra usikker pæn pige til... "Power Prinsesse".

Jeg kan naturligvis ikke huske alt det vigtige, men lige nu her søndag aften, er der to lige vigtige udsagn fra bogen, der står meget tydeligt for mig - og som jeg bare er nød til at dele med Jer derude:
  • "Nu skal jeg fortælle jer én ting - det med at være bange for at være "for meget" er livet ganske enkelt for lang til. Livet bliver en lang - i bedste fald kedelig og i værste fald anstrengende - omgang, hvis I aldrig tør slippe jer selv løs. Min intention er sådan set ikke at lære jer at bevæge røven lækkert - meningen er, at I skal have mod til at fylde et rum, bevæge jer, som I lyster, og mærke, hvor pisse fedt det er at være kvinde uden at tænke en pind på, hvordan det ser ud eller virker på andre. "Det" I skal mærke, er, om I føler nydelse og frihed eller ej - det er det, det kommer an på." Citat fra bogen.

  • "Når man har sagt A, må man gerne sige NEJ!" Frit citeret fra bogen.

Så er der lidt at tykke på... og det tror jeg så lige jeg gør!

Maria

fredag den 4. juni 2010

Hvor ser du godt ud idag!

For en del år siden besluttede jeg mig for dagligt, at give et andet menneske en kompliment. Det kunne være om hår, taske, neglelak, glad smil, nye tænder... Ofte gjorde jeg det på mit arbejde, hvor vi alle rendte rundt i ens - mere eller mindre uklædelige -  grønne hospitalsuniformer, så det var ikke lige påklædningen der stod for tur. Det gjorde det faktisk bare sjovere, for så var jeg nød til at gå lidt mere i detaljen.

Hvad skulle det så til for? Jo, jeg tænkte, at hvis jeg gav nogen en kompliment, så ville vi begge blive glade, og det ville smitte af på vores arbejdsdag.

Nu tænker du måske, hvorfor så systematisk? Det var der flere grunde til, men mest af alt så er det jo sådan, at vil men have en god vane, så skal der øves! Så jeg øvede mig og det var helt vildt fantastisk hvor godt det virkede. Der kom flere smil til både mig og mine kolleger!

Det kom jeg i tanke om på denne skønne sommermorgen og så slog det mig, at der måske er andre det vil gøre dette forsøg?! Tænk om 100 af mine læsere går ud og giver en anden en kompliment - så bliver det 200 gladere mennesker... Det er da en dejlig tanke.

Så, gå ud og ros dine medmennesker! Når du skal handle ind til week-endens grillaften, hente unger i børnehaven, besøge din mor på plegehjemmet, møde på arbejde næste gang... har du chancen.

Prøv det - det er helt fantastisk sjovt!!!

Maria

fredag den 28. maj 2010

Snegl på facebook

Lad os bare slå det fast med det samme - sneglen er mig!
Jeg har en profil på facebook af en eneste grund; nemlig at det er hovedkommunikationsvejen i en forening jeg er medlem af. Jeg har ikke en profil for at finde gamle klassekammarater, samle mig en stor skare "tilhængere/venner" og heller ikke for at blive fundet. Det betyder også, at hvis du skriver til mig og spørger om jeg vil være venner... så svarer jeg nej. Det har ikke noget med dig at gøre, det har noget med mig at gøre.

Men, men, men, så skete der alligevel idag, det der med at blive fundet... Og det var faktsik ret sjovt, må jeg jo nok indrømme. For jeg er blevet fundet af en gammel belgisk ven, jeg mødte i Israel i 1992. I en del år ringede han til min fødselsdag hvert eneste år, men et år var det ikke mig der tog telefonen og den der gjorde, forstod ikke en dyt engelsk og det var så det. Og faktisk savnede jeg det lidt.

Men nu er jeg fundet... ikke at jeg ved, hvad jeg skal bruge det til, for jeg har jo ikke været væk...

Maria

fredag den 16. april 2010

At give tegn i trafikken?!

Ja, naturligvis skal man (du og jeg) give tegn i trafikken... ved vognbaneskift, i kryds, i rindkørsler o.s.v. Det er ikke de tegn jeg har i tankerne. Nej det er håndtegn... Altså den der tendens der er til at give udtryk for medtrafikanternes manglende køreegenskaber... Se, det giver jeg bare ikke en sk.. for!!!!! Der skal være plads til os alle og vi skal behandle hinanden ordentligt. Og jeg er den første til at tage det skridt.

Men... så skete det altså bare alligevel for mig for ca. 14 dage siden!
Da jeg skulle en tur ned til Karina og "damerne" i Middelfart, var det i bil og ned af den jyske motorvej. Herligt i sol og med rimelig trafik. Men, men, men hvad er det med de der lastbiler??? Hvorfor skal de overhale hinanden??? Jeg fatter det bare ikke. De må køre 80 km/t og efter som de alle gør det (og så lige lidt til) hvorfor skal de så overhale hinanden til fare for alle andre trafikanter?

Billedet er sådan:
Jeg kører glad 130 km/t i yderbanen og så giver lastbilen lidt længere fremme sig til at overhale en anden lastbil... Så op på bremsen, ned i fart (på et tidspunkt til 70 km/t på ad bakke!!!) og hvad gør lastbilen så efter 5 minutter???? Trækker ind i et lille bitte hul mellem tidligere foranliggende lastbil og en anden. Bremselængde og det hele ryger... og så sker det helt uventede, det gør min højre arm nemlig også - lige ud til siden med strakt langemand! Og jeg holdt den der i flere sekunder!!! Og det føltes godt... Hm, det må lige analyseres lidt.


Godt det er Lene der skal køre imorgen, når vi skal til "Hannes" i Vejerslev. Der er kursus med Vikki Pignatelli og Lone schaadt og jeg glæder mig helt vildt!!! Så nu er stofkufferten pakket, 4 sybokse fyldt med uundværligheder og symaskinen venter på rengøring og nedpakning. Det bliver er herlig week-end!


Maria