Viser opslag med etiketten All Momas Quilt Design. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten All Momas Quilt Design. Vis alle opslag

onsdag den 3. juli 2013

Faaantastic!!!

Tænk, da jeg stod på i morges, havde jeg stadig et tomt skærebord! Og det skal så lige siges, at jeg syede en skøn model i aftes (Karina)! Så nu har jeg kastet mig over en idé til et mønster, der har ligget og rumlet bagest i mit hoved i et stykke tid. Testmodel (jo, det ord er i mit vokabularium, plejer bare ikke at praktisere testmodeller) er syet og virker, så nu er jeg kommet til det sjovt... at sy en model og tage mønsternoter undervejs. Spændende at se, hvordan det ser ud i de "rigtige" stoffer!

Maria

mandag den 3. december 2012

Iskrystaller a la 2012

Igen i år har jeg tegnet til lille stitchery mønster til Helene Juuls jule-hygge-kursus. 
Temaet er "Iskrystaller"  og passer så perfekt til den flotte tyrkis/blå Valdani broderitråd, jeg er så vild med. Der er 4 forskellige krystaller med i mønsteret (og pap til alle 4 brikker), som kan købes hos Helene Juul. I juletravlheden er det sikkert ikke kommet i netshoppen, men kan i hvert fald bestilles over mail...


Maria

lørdag den 1. december 2012

Julen er Hjerternes fest!


Nu er den søde juletid kommet og derfor skal du have et lille fyldt julehjerte af mig. Det har tidligere være bragt i Kludemagasinet, men trykt sådan, at det er helt umuligt at tegne det af/kopiere det.
Jeg elsker at lave tingene småt, men har faktisk også syet hjertet op i 160% størrelse og det blev det bestemt ikke mindre (s)kønt af. Overvejer at sy det ind i en rød/hvid løber?!

  Du kan finde stitchery motivet til download lige her

God fornøjelse.
Maria


mandag den 26. november 2012

Fundet.....

Disse tre dukkede på mystisk vis op i et skab hjemme hos mig forleden. Helene og jeg havde ellers de sidste 6 mdr diskuteret, hvem der havde dem - vi var nemlig begge sikre på ,at det var den anden! Hos mig lå de så gemt sammen med sidste års julestof... Underligt sted!!! Men så fandt jeg da i hvert fald en stor stak af denne skønne juleserie til mig og modellerne til Helene. At  jeg så tabte - ja det er der ikke noget at gøre ved!
 Hele sættet fra mit Julemønster fra sidste år!

Maria

Der i aftes begyndte jeg på et "Once in a Lifetime" projekt...brugte 6 timer på at fussy cutte stoffer til 24 hexagon blomster. Overvejede flere gange hvorfor der er så lange raporter på Kaffe Fassett stoffer... men det er der altså, så nu har jeg mange flotte stykker stof, med 6 små huller spredt jævnt ud over 40 - 60 cm. Godt jeg har så mange cm i alt!!

fredag den 16. november 2012

Smug kig...


Bare en lille bid af et fint projekt jeg skal bruge i morgen! 
Er så forfalden til at bruge rød/hvide - hvid/røde stoffer!

Maria

tirsdag den 15. maj 2012

Kold Quilt!

Jeg må godt nok indrømme at det har været noget af en kølig fornøjelse at quilte i dag! Min Bernina med BSR er flyttet til sin sommerresidens på altanen (den er altså lukket - altanen) og hvis der bare er lidt solskin, så bliver der dejligt varmt... grænsende til ulideligt varmt. Men i dag var det ikke det mindste solstrejf og så er der bare koldt. Så i klædt ekstra trøje og tykke sokker har jeg fået quiltet den der hemmelighed...


Nu kan man jo godt undres over, hvorfor jeg ikke bare flyttede maskinen ind... men kort sagt, så er mit lappert druknet! I aftes lykkedes det mig ikke at finde min rulleskærer og det tog flere minutter at fremtrylle en dåse lim... fra bag-ved-og-neden-under-noget-jeg-ikke-lige-har-haft-fat-i-for-nyligt... Men jeg har bare ikke lige tid (!!!) til at rydde op, så det må vente til engang... i næste uge??? Til gengæld er mønsteret på ovenstående skrevet (næsten) færdigt og sendt til tjek hos over-korrekturlæseren!

Maria





fredag den 11. maj 2012

Tøse-fredags-hygge!

Nu er jeg "kommet til" at kaste mig over en precut stofpakke i så'n noget reprohalløj... Nå, men der bliver i hvert fald nogle ret så skønne rester (fraskæringer) og dem sidder jeg nu og overvejer, hvad jeg skal bruge til... Måske puder?


Selve projektet er naturligvis hemmeligt og måske (forhåbentlig) klar til at tage med nordpå på torsdag?


Den står på total tøsehygge hos mig i aften - os der er hjemme skal kun lave det, vi bedst kan lide - hvilket involvere en stol, en symaskine og en mp3 afspiller!

Maria



fredag den 9. december 2011

Julefryd - Giveaway!


"Julefryd" er et mønster med 15 forskellige små stitcherier. Navnet kommer simpelthen af, at det har været en sand fryd at sy dem! Som det ses på billederne er der alt fra stjerner, hjerter, brunkagemænd og koner til trommer, iskrystaller og juletræer. Alle med en lidt naiv streg, der passer godt til julen.

I mønsteret er der vejledning og pap til alle 15 ophæng, til 4 kaffeservietter - her går stitcherierne igen som quiltemønster - og til "kaffebrik med plads til en brunkage".

Du kan vinde:
  • Et Julefryd mønster og
  • Skønt romantisk julestof (1,5 m) til hele "sættet" sponsoreret af Helene Juul Design 
For at deltage skal du lægge en kommentar, hvor du deler dit bedste anti-jule-stress-råd med alle os andre!

Hvis du ønsker at øge dine vinder chancer, kan du også blogge om min giveaway, og derefter lægge endnu en kommentar med "har blogget" tekst (og ikke bare skrive det i din anti-jule-stress kommentar!!!). Du må gerne "snuppe" billedet til dette formål.

Desuden skal du enten have en blog eller skrive din mailadresse, så det er nemt at kontakte dig, hvis du er den heldige vinder.

Lodtrækningen finder sted allerede på søndag den 11. december om aftenen.

Maria

onsdag den 7. december 2011

Den der pen...

"Pilot Frixion Ball"
Jeg  lovede efter træf at komme med mine kommentarer til denne nye vidunder pen... og her kommer de så. Når der har taget mig så lang tid at komme hertil, er det ikke fordi, jeg ikke har brugt dem, men fordi jeg ikke lige vidste, have jeg skulle mene om dem. Jeg er nemlig ikke udpræget begejstret!

Det er super smart, at man bare skal stryge over stregen og så går den væk. Men der bliver ved med at være et tydelig mærke efter stregen. Det er ikke så slemt på lyse stoffer (men altså slemt nok til, at det ikke kan falde mig ind at bruge den til ex at tegne stitchery eller quiltemønstre op med), men på mørke stoffer efterlader den en grålig streg. Prøv lige at ramme den i første hug!

Noget andet er at, stregen vil komme frem igen, hvis sytøjet puttes i fryseren, altså må blækket jo nødvendigvis stadig være i stoffet. Måske gør det ingen ting - måske laver det hul i stoffet med tiden eller "blot" giver endnu tydeligere skjolder - det er jo ikke til at vide.

Til gengæld er den genial til kryds&tværs - det er super nemt at viske ud den ene gang ud af 1000, hvor jeg laver en fejl ud... hmmm...

Nå men tilbage til sytøjet. Når jeg nu har pennene, så skal de jo også bruges. Jeg har fundet to for mig helt oplagte steder at bruge dem!
Den ene er, når jeg skal tegne en streg på et stykke stof eller en quiltet sandwich, hvor jeg skal sy eller klippe i stregen. Den er nem at se, den tegner præcist og der er ikke noget med vandpjaskeri,  for at den forsvinder igen.
Her har jeg tegnet yderkanten af en lille sminkepung og kan så bare klippe ud i stregen. Men inden jeg gør det, syr jeg lige en omgang lige inden for stregen, så jeg er sikker på at lagene bliver hvor de skal være og at mine quiltelinjer ikke iler op... men det er jo en helt anden sag. Et styk færdig minipung!


Og så er den GENIAL når jeg skal tegne ex stitcherymotiver op til brug i mine mønstre. Det er jo fuldstændig umuligt at tegne 15 små lækre motiver op uden at tegne ved siden af. Men med denne pen kan jeg bare gnubbe lidt med enden (ja, ja, pennens altså) og vupti - væk er fejlen og jeg kan fortsætte med at tegne!

 Nyt julemønster???
Mon der kommer en lille lækker giveaway i løbet af et par dage???

Maria

onsdag den 23. november 2011

Den der taske igen, igen, igen...


Mønsteret hedder "Pretty Happy" og kan købes hos Helene Juul Design.
Jeg har lavet mønsteret med mange tegninger og tasken er ikke specielt svær at sy
- heller ikke for begyndere!

Maria

torsdag den 25. august 2011

Vindere af mønstre!

Ungerne har trukket en vinder hver...

Pia Ejby  har vundet mønsteret på "Babuska Lapper".


Gitte ditogdut har vundet mønsteret på "Pretty Happy".

Send mig Jeres adresser (sy "snabela" momaquilt.com) og mønstrene kommer med posten asap.

Tak til alle deltagere.
Hvis du har forelsket dig i et af mønstrene,
kan de her i week-enden købes på Helene Juuls stand på DPF Træf.
Efter week-enden kan de købes her

Maria

søndag den 21. august 2011

Giveaway!

Jeg har lavet to mønstre, som skal med på træf. Men for at skyde løjerne i gang, syntes jeg, vi skal starte her med en giveaway.

Babuska grydelapper med lomme.



"Pretty Happy"
Taske syet af ½ jellyroll men to indvendige lommer og lynlås.
(med bonusmønster på "Pretty in Pink" tasken- en lidt mindre model)

Sådan deltager du:
Blot læg en kommentar, skriv hvilket mønster du helst vil vinde og du deltager i trækningen torsdag aften! Hvis du ikke har kontaktinformationer (ex. gennem blog), kan du ikke deltage. Lidt kedeligt, men har een gang syet en gave til vinder, men hun lod aldrig høre fra sig, så derfor denne regel.

God søndag.
Maria

lørdag den 25. december 2010

To fluer med et smæk.

I min svigerfamilie er der 4 fødselsdage i løbet af juledagene - den første den 24. december - den sidste 28. december. For at gøre det lidt lettere for alle, bliver der holdt en samlet fødselsdag. Normalt giver vi kun gaver til fødselsdagsbørn, men da min svigerinde også har julefødselsdag, syntes jeg, der også skal en lille gave med til hende.


Her er stoffet, jeg har valgt at bruge. Lidt vilde farver - og samtidig ikke særlig kraftige (og så er der jo lige det med sparepærerne). Smækket der tager de to fluer er, at jeg har lovet redaktørerne på Kludemagasinet to mønstre (et til første nummer 2011 og et til senere), så samtidig med gavesyning blev det også til modelsyning. Så skal mønsterteksten bare skrives også... og det tager lige lidt tid. Men når jeg gør det igen og igen, må det jo være fordi jeg syntes, det er sjovt?!

Maria

Måske jeg skal kaste mig over mønsterskrivningen lige om lidt, så det er gjort??? Eller sy endnu en model i lidt vildere KF stoffer? Eller... finde lidt konfekt? Eller finde på noget helt andet? Mulighederne er så mange - skønt!

søndag den 5. december 2010

Hjertelige lapper!

For nogle måneder skulle jeg bruge et mønster til undervisning i applikation og tegnede så disse "Hjertelige lapper". De er super nemme at sy og kan bruges til grydelapper som her, til kaffebrikker, laves større så de bliver til dækkeservietter... Kun fantasien sætter grænser.



Mønstret kan købes hos Helene Juul.
Maria

fredag den 3. september 2010

Modeller 2.

Også et par modeller fra egen hånd blev det til inden Træf.

Brødbakker i trip-trap model fra All Momas Quilt
 
Der er brugt S133 til at afstive med. Det er nemt at arbejde med og kan vaskes, når brødbakken kommer til at trænge.

"Sommer på Glas" kaffeservietter fra All Momas Quilt.

Sommerlige stitcheryblokke sammen med 1930'er stoffer og zigzaglidse. Og de er faktisk syet i hånden!!! (og monteret på maskine...)

Begge mønstre kan købes hos Helene Juul.

Maria
 - der stadig kæmper med at finde symaskinen frem efter sidste week-end...
Eller er det skærebordet, der er forsvundet?