Viser opslag med etiketten Taske/punge m.v.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Taske/punge m.v.. Vis alle opslag

mandag den 27. april 2015

Ny taske

 Jeg måtte lige sy mig en ny taske forleden - en "Reversible Box Tote
- gratis mønster fra Very Shannon
 Ok lige og lige er så nok en overdrivelse, da jeg besluttede at der skulle skjult lynlåslomme i... hvilket jeg ikke lige kunne huske, hvordan jeg skulle gøre. Lavede ged i den, og besluttede så at lave endnu en lomme, så jeg fik lidt "øvelse".
Som altid har jeg skåret et stykke Dralla bøjeligt skærebræt fra Ikea til, så det passer med bunden.
Så bliver tasken dejlig stabil - også selv om jeg fylder den til overmål. Det er vel en "dametaske"!
Jeg har brugt volumenvlies som mellemfor - og alle stoffer er fra lager!

Maria


fredag den 9. januar 2015

De der med lynlås... fra "stash"

... er nu blevet færdige... i hvert fald de fleste. Jeg har brugt stoffer fra skabet (og skufferne, og det andet skab...), så det er rene restprodukter. Dejligt, specielt nu hvor jeg har besluttet mig for at deltage i "SewMyStash2015". Du kan læse lidt om det lige her.

Kort sagt går det ud på, at bruge fra lageret (ok lagrene her hos mig) og ikke købe så meget nyt. Jeg bestemmer selv fordelingsnøglen - altså skal der være X% stash i alle projekter, om X% af alle projekter skal være stash eller noget helt andet. Jeg vil bare satse på at bruge så meget stash som muligt... altså af det stash jeg har lige nu! Der kommer mere stof til i løbet af året - må jo være realistisk - men der er stadig meget godt at bruge af i skabene! Det var lige et lille sidespring, så her kommer billeder af mine "Open Wide Zippered Pouches".
Jeg kan rigtig godt lide den måde lynlåsen er syet i på. 
Ud over at der er pænt, betyder det også, at taskedimsen kan åbnes helt op!

 Disse 4 er syet med stofrester fra bagsidestoffer - altså dem med cirklerne.
Et stykke favoritstof...

Og sidst en monsterstor taskedims, hvor stofferne (ikke hørret) kommer fra en rulle med kollektionsprøver. Her er der plads til et pænt stort strikketøj!

Du kan finde vejledninger lige her. Jeg har syet flest i str. medium, det er kun der sidste der er stor.

Maria

PS: De stoffer jeg bruger til for, er næsten altid nogle jeg har købt på udsalg. På den måde kan der komme lækre stoffer inden i, uden at det koster en formue. Og, jeg er altid på jagt efter gode forstoffer!

tirsdag den 30. december 2014

Match-making

Altså mellem stof, lynlås, tråd... til en lille bunke toilettasker. Jeg har brugt den fine tutorial fra Noodlehead. Målene er helt som mine egne, men metoden til lynlås er en anden. Nu er det bare spændende, hvor mange dage det skal tage mig at sy dem.

Måtte lige holde en pause for at se "Danmark har talent" sammen med familien, og så kunne jeg jo ret belejligt håndquilte lidt på et par stykker.


Maria

fredag den 19. december 2014

Quilt, blog og instagram

I dag skal mit indlæg handle om, hvor alle mine billeder dog bliver af. Jeg har nemlig (langt om længe vil nogle - Helene - nok mene) opdaget instagram. Og jeg er solgt!
Hvis du nu allerede er med på trenden, så bare hop det næste over. Hvis du er nysgerrig, så læs med videre.
  • Instagram er sådan en platform hvor du kan vise billeder af det du nu lige har lyst til.
  • Du kan se billeder/opdateringer, fra de andre brugere, du har valgt at følge
  • Du kan søge efter personer eller emner (her bruges # - mere om det lige om lidt)
  • Du  kan tilføje lidt eller megen tekst til dine billeder
  • Du kan ikke mindst tagge (det der hastag # tegn) essentieller ord i forhold til det du viser. Det smarte ved # er, at andre (og også helt fremmede) kan søge blandt alle #, og derved se lige det du viser, uden at skulle kende dig. Måske lyder det lidt søgt, men jeg syntes det er smart. 
  • Instagram husker dine søgninger, og viser dig gennem dem inspirations billeder, der ligner det du tidligere har set på. Lige denne del syntes jeg er hyper genial, for quilt giver bare mere quilt... og mere quilt, og mere quilt...!
Den teknik jeg har brugt til at dekorere min lille lynlåstaske (#zipperpouch), har #modernhexies. Der ligger et utal af billeder, hvor hexagoner er limet og derefter syet fast med denne teknik. Lidt ekstra søgning gav link til den blog, hvor der så også ligger en tutorial/vejledning til teknikken. Det med # er simpelthen så vigtigt, da det er livsnerven til at finde rundt i instagram. Og husk: der skal ikke mellemrum mellem # og søgeord

Yderligere kan man også skrive kommentarer til andres billeder. Hvis man samtidig gerne vil gøre vedkommende opmærksom på, at man har skrevet noget, skal der lige skrives et @ inden brugernavnet... for mig er det ex @allmomasquilt, og så for man besked om, at der ligger en meddelelse.
Sidst (altså så langt som jeg er kommer indtil videre) kan man give billedet er fint rødt hjerte, hvis man "blot" hurtigt vil tilkendegive, at man kan lide det man ser.

Så savner du mine hyppige indlæg her på bloggen, har du altså mulighed for at se små pip fra mit syliv (og katten naturligvis), og her vil så komme et opsamlings heat en gang eller to om ugen.

Nå ja... det helt tekniske, du kan downloade instagram til mobil/tablet/iPhone fra de respektive "butikker".
Lige et screenshot af mit sidste indlæg in instagram (som dem man også kan se på fb)- sådan ser det altså ud!

Maria

tirsdag den 2. december 2014

Toiletpung-dims

I søndags var familien til 1. søndag-i-advents-gløgg-æbleskive-hygge hos en af Julies gode veninder. Jeg havde tilbudt Julie, at sy en værtindegave til moren i huset, hvilket hun (!) syntes var en rigtig god idé. Hun forhørte sig om favoritfarve, og sagde så også, at det helst skulle være med noget "show-off" quilt. (Her tænkte jeg så - ok, måske hendes "det er da ok" om noget jeg har syet, faktisk er en kompliment på teen-age sprog?! Hurra!!!) Nå, men her er i hvert fald resultatet...
En moderne toiletpung-dims (dims = kan jo bruges til alt muligt) med masser af quiltning.
Og lækkert for med tekst. Der er nu noget fedt over, at åbne op og blive bare lidt overrasket over foret. Hurra for "ikke ensfarvet for"!
Jeg har ikke noget mønster, men startede ud med et stykke termolam på 12 inch x 19 inch, og skar så til inden sammensyning.
Stemningsbillede fra forleden... hygge i lapperi!

Maria 

søndag den 24. august 2014

Fru Christoff - gratis mønster!


Fru Christoff er den skønneste pose med stor indsigt, to lommer og nålebrev. 
Mønsteret er på 16 sider med mange billeder, tips og (håber jeg) gode forklaringer.
Du kan hente og gemme/printe mønsteret lige her

Her er "damen" fyldt med diverse sysager, 
men strikketøj, hæklegrej, stitchery... er posen også fortrindelig til!

God fornøjelse - og del gerne billeder!
Maria

PS: hvis du undrer dig over navnet, findes forklaring her

tirsdag den 8. juli 2014

Prikker og striber...

To små sjove punge med plast...
 til en 14 års fødselar og hendes lillesøster. 

Maria

torsdag den 29. maj 2014

"Ska' vi lege?"

Mig: "Hva', ka' du lege i denne her uge"? 
Karina: "Ja, du kan jo komme og quilte mit mysterie!" 
Og det gjorde jeg så... og snakkede, og grinte, og nåede også at applikere en lille snudebille på mit mysterie!
Nu er begge  mysterier hængt op på  Quiltefestival i Aulby til offentlig beskuelse sammen med "X" antal flere. Glæder mig til at se dem sammen!

Da første etape var klaret, var det tid til at sy en taske til Julie. "Bare sort mor" havde hun sagt "- og der må gerne komme en fed knap på og en lille bitte smugle farve". 
 Så den kom til at se sådan her ud!
 Allerede godt fyldt med nødvendigheder til en længere bustur uden forældre.
Nu vil jeg så kaste mig over næste hemmelige projekt (er allerede godt i gang), men der er meget mere sjovt og moderne at sy, så jeg iler... skal jo også nå solen på sådan en skøn dag!

Maria

torsdag den 17. april 2014

Toilettaske med pift



Jeg er bare så vild med pink og lime sammen
 - og det er modtageren heldigvis også!

Maria

lørdag den 15. marts 2014

Fru Christoff - what do you have in your taske todag???

Det var skønt, at de 17 sy-ivrige  damer fra det sønderjyske jeg har undervist i dag, straks var med på, hvorfor en pose/taske med hul i, lige præcis hedder sådan! Og man må sige, at de tog Fruen til sig... og syede på livet løs. Her er resultatet...
Godt nok er Fru Christoff godt selskab, men vi måtte også lige omkring mange forskellige slags trekanter - og den yderst farlige "lynlås" inden dagen var omme.

Her er min model... monstro der ikke kommer et mønster på "damen" inden længe??? 
Eller hvad siger du Maria?

torsdag den 20. februar 2014

Little Wonders punge

Jeg har endnu engang fået lov til at test-sy et skønt mønster fra Geta Grama. Denne gang var det to små punge/tasker, hvor lynlåsen er monteret nemt - og helt anderledes end vanligt. Getas mønstre er nemme at gå til med mange billeder. Du kan finde, købe og downloade mønsteret lige her.

Det er bestemt ikke sidste gang jeg syr efter denne metode!
Maria
PS: Har netop lagt sidste hånd på en løber til næste nummer af Kludemagasinet... Jeg fik den idé at se efter hvor mange sting der endte i quiltningen (nej, jeg talte dem ikke, det gjorde symaskinen)... og det er altså bare en løber... lige knap 70.000! Nej, jeg har ikke skrevet et nul for meget. Vildt ik?!


lørdag den 27. juli 2013

Sommerlig toilettaske

Julie skal afsted på lejr i næste uge, og har længe ønsket sig en ny toilettaske som afløser for "den røde med bamserne". Hun gik i mine gemmer og fandt stof, så jeg bare skulle sy. Efter en lang periode med sort/grå som absolut favorit farver, skal der nu knald på - skønt syntes jeg! Modellen er Wenches (kursusmodel) og det er den 3. af slagsen jeg syr. Sjovt nok bliver det nemmere for hver gang - og jeg har i denne tilføjet lidt ekstra detaljer. Julie "fik lov" til at vælge den stribede til lukkekant, et af mine Riley Blake stoffer - ae, ae, ae
Jeg vender ikke lommen som beskrevet i mønsteret, da jeg syntes det giver et lidt dumt vrid i kanten.
Jeg tilføjet en god lang strop så tasken kan hænges på et dørhåndtag ved behov, 
samt et ærme til et lille stykke Ikea skærebræt. Så står tasken super stabilt!
Nu skal den så bare fyldes med alskens teen-ager grej - men det tager hun sig selv af!

Maria

tirsdag den 23. juli 2013

På skrå eller på tværs???

Den der bunke lapper jeg viste forleden, er rigtig nok endnu en model og absolut en lækker en af slagsen! Heldigvis havde jeg besluttet, at jeg også ville have en selv, så den syede jeg samtidig med modellen. Jeg ved, at hvis jeg ikke får det gjort med det samme... så får jeg det sikkert ikke gjort. 
Og det gav mig så mulighed for at lege lidt med lukkekanter på skrå af striberne eller på tværs af dem. Jeg er endnu ikke helt færdig, så jeg kan ikke sige hvad der ser bedst ud - eller om det bare ser forskelligt ud?
Så greb jeg også lige chancen for at tilføje lidt ekstra lommegear til min egen model... kan man få for mange lommer???

Maria



fredag den 19. juli 2013

Lap efter lap...

Man tager 3 skønne stoffer, nogle lynlåse, noget kraftigt mellemfor, noget strygevlies og efter en rum tid...

... er man klar til at sy i endnu en rum tid!

Maria

tirsdag den 9. juli 2013

Mon det er varmen?

Hold op hvor har jeg bare fjumret! Havde nok hovedet under armen , da jeg limede stof på begge side af et stykke thermolam, men det kun skulle have været på den ene side. Men så var der jo lim på th.lam. Kom så på, at jeg nok alligevel kunne sy, hvis jeg lagde et stykke
papir på den rå limside og det virkede super fint. Ingen problemer med hverken at sy eller
pille papiret af bagefter.

Maria

tirsdag den 4. juni 2013

Taske med fjer...


Det har bestemt taget sin tid at få syet denne taske fra min giveaway for læææææænge siden. Altså, det har ikke taget lang at sy den, men at komme til at sy den. Der er noget med frihåndsquiltning og motivation/inspiration som skal matche, for at det bliver godt.
Nu er tasken landet hos sin nye ejer... og jeg tror den landede rigtig godt!

Maria