torsdag den 26. december 2013

Dagene derpå...

Nu er julen "overstået", og selv om jeg ikke har skrevet ret meget om den, så er det blevet julet her hos os som vanligt. Tror jeg har bagt 22 plader småkager (nogle til andre), lavet masser af konfekt (og spist en del... der er altså noget over nougat!) Juletræet står og stråler,  nisser titter frem her og der, og det helt "vidunderlige" nisselandskab er naturligvis også oppe. Når jeg skriver "vidunderlige" er det fordi, det helt og aldeles er manden mins (og ungernes) projekt. Han har haft sådan et i sit barndomshjem, og da vi i en sommerferie for 8½ år siden, kom forbi et fint lille julehus med glimmer på taget, fik han julelys i øjnene, og købte det straks (og har siden udvidet adskillige gange!). Måske var det også lidt som modvægt til min egen meget "strømlinede" jul... hvilket nu er taget en del af, for med ungernes hjemmelavede julepynt, røg det en tur under alle omstændigheder. I år har nisselandskabet haft besøg af en lille smølf (fra en chokoladekalender)... som vi alle har flyttet rundt på til stor morskab, specielt for den der sidst har flyttet på "dyret".

Vi har i år holdt jul hos min mor (for første gang for ungernes vedkommende - mens de var små prioriterede vi at være hjemme) og det var utrolig hyggeligt. Og jeg blev helt nostalgisk, da jeg så "min barndoms" juletræspynt. Det var en aften med masser af god mad, sang, gaver, knas, spil og ikke mindst latter!
Det helt store syning bliver det ikke til, men i dag har jeg gjort en laaaaaang lukkekants strimmel klar, så skal jeg bare sy den på også! Og ja, det er til "de der strimler" som nogle måske har gættet på trekanternes farver. Glæder mig til at vise, hvad det er jeg hygger mig med.

Jeg har ikke syet en eneste gave, var jeg lige ved at skrive, men det passer faktisk ikke. Jeg syede nemlig et par grydelapper til Helene, og på mine strikkepinde sidder et par tygge, lange og lækre sokker til min far. De nåede ikke at blive færdige, for jeg har både haft besøg af drillenissen (læste forkert i opskriften) og drillemissen... gæt selv hvad hun fandt på. Men eftersom vinteren ikke rigtig er kommet endnu, så skal han nok nå at få brug for dem senere!

De næste par dage skal bruges til hygge, familiefødselsdag, syning, spil med ungerne, middagslur, dase lidt, vandretur, "pynte ned"... sådan som vi bedst kan lidt dagene mellem jul og nytår.

Maria

mandag den 23. december 2013

Lige lovlig Miss

Det er rigtig længe siden jeg har vist billeder med Miss May, men det har ikke været, fordi hun ikke tiltusker sig lige præcis den mængde opmærksomhen en kat nu vil/skal have, eller til stadighed placerer sig lige midt på det, jeg er ved at sy.... nej, det er fordi vi faktisk har haft hende "på guld plader". Vi måtte nemlig ikke have kat, her hvor vi bor. Men det må vi nu, og det vil jo nok give bare enkelte kattebilleder her på bloggen!

Indimellem ligger hun på skødet/benene af mig....
...men ofte ligger hun i sin "storkerede" og snorker! 
Og det skal ikke være nogen hemmelighed - jeg elsker at have kat!

Og så har jeg faktisk også syet, her er fortsættelsen af de der strimler fra sidste uge! 
Det blev til 9 x 2 strimler og de er alle fortsat i et nyt lækkert moderne projekt...

Maria

torsdag den 12. december 2013

Kur mod sytørke!

Nej, altså ikke et rundstykke med brunsviger klasket ovenpå, men min veninde Karina, der skulle til at indtage denne egnsret. I går havde vi en skøn dag sammen i mit lapperi - og vi fik begge syet!

Karina quiltede og syede disse 4 lækre pudeforstykker... og forelskede sig ubehjælpeligt i min Bernina 710.

Jeg syede 8 monokromatiske strimler (altså hvor jeg kun brugte stoffer i samme farve) til nogle dækkeservietter, og noget af en lille toiletpung. Og det hele var som altid blandet godt og grundigt sammen med masser af snak, grin og en enkelt småkage.

Ud på eftermiddagen kørte Karina hjem igen, medbringende sin julegave og en stang brunkagedej til "selvbagning". Og nu har jeg bare lyst til at sy!!!!!

Maria

søndag den 8. december 2013

lørdag den 7. december 2013

Julehimmel eller helvede???

I dag har vi været til Torslow's Julemarked i Torrild. 
Og der er - alt efter hvem man er - simpelthen julehimmel.... eller julehelvede. 
 Kane eller firmabil? Giver et meget godt billede af, hvad der er i vente....

Velkommen inden for... bare lige læg 10 kr. pr voksen. Men ok, elregningen skal jo betales!
Her er kugler "over alt". I loftet, i kasser...

...i kurve (ligenede reol på modstående væg). Der er små kugler, store kugler, gigante kugler (diameter 40 cm), kugler med glimmer, matte kugler, pink, grønne, sorte.... kugler.

 Og 1000 vis af diverse juledimser... nisser, lysestager, servietter, glasting, lanterner (måtte lige have to), krims og krams... alt sammen til en overkommelig pris. Vi var på jagt efter pakkelegs gaver til familiejulefrokost. Der er altid nogle fuldstændig uundværlige sager at finde... så som havenisse i "indendørsstørrelse"! Er sikker på, at den nok skal bringe lykke et sted!!!

Der er noget hyggeligt, og lidt nostalgisk ved at tage til julemarked i Torrild. Manden min er født og opvokset i byen, ungerne er døbt i kirken, min svigerfar ligger begravet på krikegården, og jeg har, for 15 år siden, også boet på mandens fødegård i en kort periode. Vi hygger os rigtig med at komme derud... og ungerne "nyder virkelig" vores; "der bor den og den", "der bor en helt andens søster", "der legede jeg som dreng", "nøøøj, kan du huske den dér fes,t hvor der var en der tog mig på røven?", "nøøj, der har vi godt nok været fulde mange gange".... Gaaaaabbbbbb!!! De skulle bare vide, hvor glade de engang vil være for, at vi har fyldt dem med minder/historier fra vores liv.

Maria

Nåååå ja, har næsten glemt det, altså at dette er en blog om patchwork, men jeg er havnet i en gevaldig "sytørke"... håber snart der kommer en sjat vand! 

tirsdag den 3. december 2013

1. Advents mønster


Her er mit første bidrag til "Gratis Adventsmønster" hos nyhedsbrevs abonnenter hos Helene Juul Design.

I min iver for at få mønstret klar til sylystne patchworkere, har jeg simpelthen glemt at skrive "mellemfor" på materialelisten. Nu er det nok ikke noget stort problem for nogen af "de damer" selv at regne den ud, men for en ordens skyld... der skal bruges 25 cm x 60 cm til to kaffeservietter! 


Maria

PS: Inden nogen spørger... mønsteret kan ikke findes her...