mandag den 7. oktober 2013

Ny stofsamling...

Efter jeg forleden "sparede" rigtig mange penge ved ikke at komme til udsalg hos Bøgelund Patchwork, faldt jeg over et andet ret godt udsalg hos Pink Castle Fabrics. En lækker netshop med focus på "Modern Quilting" og med 30% på alle stofvarer. Så nu har jeg officielt startet mig en ny stofsamling...

Det er godt nok ikke mine første moderne stoffer... heller ikke første gang jeg har købt en stak over nettet, men jeg har bare skyndt mig at pakke dem væk på et hemmeligt sted. Nu tror jeg tiden er inde til at lave en hylde/skuffe/kasse til mine moderne stoffer. 

Noget af det jeg specielt godt kan lide ved moderne stoffer er, at samme motiv trykkes i rigtig mange (10-15) forskellige farver. Det giver en fed effekt at kunne bruge samme print i forskellige farver i en quilt. 

Disse lækre stoffer er indkøbt til to helt specifikke projekter som jeg skal sy inden for det næste ½ år. Det ene er denne skønne quilt, som i år er Design Udfordringen (DU) hos Helene Juul Design. Nu skal jeg så bare have lavet mig "bunken" til denne quilt (og jeg er en værre en, for jeg vil nemlig ikke bruge de stoffer der følger med DU - fyfy), men bare vælge lige de stoffer jeg er allermest lyst til! Det skal være et lækkert farveorgie. Den anden quilt er yderst hemmelig... så ikke mere om den i meget lang tid!                                                                                                                             Maria

     

6 kommentarer:

Berit sagde ...

Uhm!!!! det ser lækkert ud:-)

Karinas Blog sagde ...

Du har ret.....Jeg er vild med dem....!!

Klejs sagde ...

Hej.

Spændende side, jeg er lige begyndt at quilte. Jeg er helt grøn i det, men vil lære det. Da min mormor quiltede meget og syede patchwork, og var rigtig god til det. Så det vil jeg til at lære. Patchwork har jeg mere styr på, og har syet en hel masse tæpper og grydelapper efterhånden.

Jeg faldt over din side, og blev straks lidt modløs, jeg kommer aldrig op i din liga. Men man quilter for sin egen skyld.

Jeg har arvet en masse sytråd i alle regnbuens farver, så jeg har en masse at gøre godt med.

Jeg glæder mig til at følgemed fremover og blive inspireret.

Men hvilke bog om quilting og andre sy-teknikker vil du anbefale en nybegynder?

Vh. Klejs

Bedstes Patchwork sagde ...

Det var da et par lækre bunker du der har købt
Hanne

Kari sagde ...

Det bliver spændende at følge dit projekt. Også selv om du snyder lidt.

Helene Juul sagde ...

Maria ... hun er sgu' altid en "uartig" elev, men pyt dem skal der jo også være i en klasse ;-)
Spøg til side. Det ser LÆKKERT ud! Jeg har jo nogle af dem allerede i butikken og har også bestilt dem med skrivemaskineskriften til butikken. Elsker grafiske prints. Glæder mig til at se hvad du har syet næste gang vi mødes.