onsdag den 28. juli 2010


Uha, dette balistof er bare så fedt! Det var et fejlkøb hos en rigtig sød patchworker jeg kender. Da jeg forleden aften var forbi hos hende, hoppede det på den mest forunderlige vis ind under armen på mig, da jeg var på vej ud af døren. Jeg glæææææder mig allerede til at bruge det... måske til bagtside på noget?

Maria

søndag den 25. juli 2010

Gave

En af mine syveninder har rundet et skarpt hjørne og det skulle fejres. Og hvad er bedre end en omgang bokse med lidt lækkert indhold?



Stofferne er valgt, så det passer sammen med en anden gave fødselaren også har fået.

Maria

fredag den 23. juli 2010

Tour og ned tur.


Sådan går det, når det meste af opmærksomheden er rettet mod tynde mænd i tætsiddende tøj! Må på jagt efter et sted på min perlebomuld fra Valdani, der har samme farve, som det der mangler.


Og se så lige disse skønheder! De er købt i Australien og den nederste skal bruges til et helt bestemt projekt. Jeg glæder mig rigtig meget til at sy med denne håndfarvede tråd.
Er du blevet nysgerrig, har jeg købt tråden her

Maria

onsdag den 21. juli 2010

Forkærlighed!

Det kan måske virke lidt underligt, mine vanlige favoritstoffer taget i betragening, men jeg har simpelthen en forkærlighed for 1930'er stoffer! Det har Helene Juul heldigvis også...

Se lige disse skønheder...


Det blå med bær råbte på lækre stitcheryblokke - så det får det. Dejligt med noget sommerligt her i varmen!



En anden favorit er rødspættefileter med nye kartofler og persillesovs.

Maria

tirsdag den 20. juli 2010

Designudfordring 2010

Igen i år har jeg meldt mig til "Design Udfordring" hos Helenen Juul. Rammerne er som sidste år: Vi får 3 stykker stof hver måned og må højst tilsætte 4 selv, der følger beskrivelse med af hvad der skal syes og måske også størrelse (i denne måned er det noget med en større stjerneblok og så nogle mindre blokke). Sidste år var der lagt op til en medaljon quilt - i år er det en Puzzlequilt.

I dag har jeg fuldet og skåret stof til min stjerneblok. Den er jo hemmelig indtil videre, men stoffet må I gerne se.

De to øverste stykker er fra pakke 1 - Bruuun!!! Det er jo ikke lige min farve vel?! Men tyrkis og pink kan jo råbe selv det mest brune stof op! Det 3. stykke stof er helt uden for kategori (jeg er Tour freak)... så det aner jeg ikke, hvad jeg skal stille op med! Tror jeg skære det i nogle mindre stykker!
Jeg har besluttet, at der ikke må komme nogle lyse stoffer/muslin i denne udfordring, men at jeg må bruge bali som det rolige indsalg. Hvorfor gøre det for nemt for sig selv?

Og nej, min udfordringsquilt fra sidste år er ikke færdig endnu. Men, det bliver den inden træf, for jeg har meldt den til medlemsudestillingen. Godt så Maria - se at komme igang!

Maria

mandag den 19. juli 2010

Sådan!


Et lille smugkig på kanten. Tror jeg er færdig med at quilte nu, men må lige lave fuldstændig gennemgang i dagslys.


Maria

lørdag den 17. juli 2010

Og vinderne blev...

Jeg syntes at med 57 deltagere, må det blive til 3 vindere. Det er:

 Teresa Tesshedal, Lotte og Karin.

Så skynd Jer at maile mig Jeres adresse på sy@momaquilt.com.
Inden længe vil jeg sende nogle lækre præmier afsted, men allerførst skal jeg jo lige sy nogle sybokse, det matcher Jeres farvevalg! Ingen af disse damer er aktive bloggere, så derfor kan jeg ikke linke til dem.

Nu var det min oprindelige plan, at mønsteret på den stribede taske skulle komme idag også, men så langt er jeg altså ikke nået. Når jeg er færdig med quiltning af tæppe (er færdig med 2/3 af midten!!!), 3x sybokse og lidt optegning, så kommer mønsteret her!

Maria

torsdag den 15. juli 2010

Det er så fedt!!!

Nu er jeg begyndt at quilte en stor og lækker hemmelighed, men kan alligevel godt vise en lille bid her.






Jeg har brugt rigtig lang tid til at overveje, hvordan jeg skal quilte denne sag. Der er mange forskellige blokke, forskellige teknikker og farver. Jeg har endda tegnet lidt op, noget jeg ikke plejer at gøre. I aftes, da jeg lige luftede min usikkerhed overfor manden min, sagde han: "Kom nu bare igang. Det går jo altid godt!" Så jeg startede med det, der jeg var helt sikkert på og har så bare leget lige siden. Det er somom quilten fortæller mig undervejs, hvad jeg skal quilte. Det er ganske forunderligt - jeg skal nærmest bare følge trop.

Og så er det altså fuldstændig vidunderligt at quilte med BSR. Helt kort fortalt, skal BSR sørge for, at alle sting bliver lige lange ved frihåndsquiltning. Det gør de nu ikke helt og det er mig fuldstændig lige meget. Nej, det helt fantastiske er, at nålen står stille, når jeg ikke bevæger stoffet!!! Så er det ligetil at sy snirkler ind i hjørner, lave krummelurer... Simpelthen genialt!

Billederne er en lille bid af noget, jeg quilter for Helene Juul Design ( det er hende der er den sødeste sydame!). Det bliver afsløret på Dansk Patchwork Forenings Træf i Skærbæk til august, så ingen store billeder inden da!

Maria

onsdag den 14. juli 2010

Sikke en fest!

De sidste par dage har jeg quiltet og quiltet på livet løs. En af mine syveninder spurgte for lang tid siden, om jeg ville quilte hendes Design Udfordring 2009 (vi syede hos Helene Juul). Sikke en tillid og udfordring!

Det har jeg nu gjort... Susanne (non blogger) har endnu ikke ser resultatet, så hele quilten må vente, til hun har set på sagen. Der er også lige en hel masse trådender Susanne skal hæfte... for mange små stjerner quiltet på hver deres måde, giver noget at gå til!

Forude venter endnu en stor quilteudfordring... for den sødeste sydame!

Maria

søndag den 11. juli 2010

Sy en boks! Monster mange billeder.

Efter mange opfordringer kommer her min måde at sy bokse på. Oprindeligt lærte jeg at sy bokse af min veniden Karina, og jeg har sidenhen fundet mønsteret i Lise Bergenes bog "A Passion for Patchwork", og som tutorials på forskellige blogs eks. en version her, og her som købemønster. Jeg har altså ikke fundet på denne box, men viser bare her en måde man kan sy dem på.

Jeg syntes, de bliver pænest, hvis udgangspunktet er et kvadrat, men prøv dig frem. Målene her giver en pænt stor boks.
Sømrum er 0,75 cm.

Start med to stykker stof på 33 x 33 cm, og et stykke thermolam i samme størrelse. Du skal også bruge en rigelig lang lynlås, og en 5 x 100 cm bred stofstrimme til kanter (eller 2 stk 5 x 30cm og 4 stk 5 x 10 cm)

Lav sandwich med thermolam og stof.

Quilt lagene sammen.

Skær rent, så du får et kvadrat på 30 x 30 cm.

Strimlen - der skal danne kant ved lynlåsen - syes på fra indersiden af boksen.

Fold strimlen op og pres sømmen.

Vend ydersiden op. Fold kantstrimlen ind, så den flugter med boksens kant og pres.

Fold kantstrimlen op over boksen og pres igen.

Sy den fast med så langt ude ved kanten som muligt.

Placer lynlåsen, så metaldinsen ligger lige uden for kanten.

Monter lynlåsfoden på symaskinen og sy lynlåsen fast.
Gør ligedan i boksens modsatte side.

Sy en stikning ned midt i kantstrimlen.
Dette syr lynlåsen fast, så den ikke flagre inden i boksen.
 Vend indersiden ud.

Tag 20 cm strimmel, fold og stryg.

Sy stikning ned langs sømmen.

Fold og sy, så er endesnipperne klar. 5 cm er en fin længde.
Disse kan også være snor med perler, silkebånd, præriespidser...

Placer endesnipperne over lynlåsen i begge ender og sy den fast med smalt sømrum.
Når jeg gør dette, har boksen vrangsiden ud,
og jeg skubber lidt af boksen til side, så jeg kan komme til at sy.
Klip det overskydende lynlås af og lyn lynlåsen halvt op!!!!

Find midten af bunden og marker med nål.

Placer nålen midt for lynlåsen.

Nu skal boksen foldes som en "mælkekarton".
Lad folderne ligge ud til endekanterne hele vejen.

Læg en strimmel over den sammenfoldede ende og sy gennem alle lagene.
Her skal hæftes i enderne. Gentag i boksens anden ende.

Fold kantens ender ind og pres.
Fold som ved lynlåskanterne. Sæt fast med nåle.

Sy enten på på maskine eller i hånden.

Vend boksen, pres hjørnerne ud og skynd dig at sy nogle flere!

Når jeg laver sæt, er der 5 cm forskel på hver boks kvadrat ex. 20, 25, 30 cm.

Har faktisk overvejet at lægge ud med FQ størrelse,
 og så skære kvadrater efter quiltning, men er endnu ikke nået lå langt.

God fornøjelse

Maria

Candy floss!


Kaffe, bali, hør og...


... og polkaprikker!


Maria

lørdag den 10. juli 2010

Sådan






To maskiner fint nedsænket i hvert deres hul - omkranset af et usigeligt rod!
Brother er sænket helt ned i niveau med bordpladen og Bernina så det lille bord "ligger" ovenpå bordpladen.
Dejlig med god og korrekt arbejdsplads! 

KLAMT!!!

Idag har jeg, mellem pakkens sidste to stykker rød dansk spegepølse, fundet en meget død og meget flad ørentvist... ØV!!!

fredag den 9. juli 2010

Uha, sikke en varme at lave demo i. Der var næsten fuldt hus og masser af snak - hyggeligt som altid i Helene Juuls dejlige butik.

Jeg lovede, at lægge et link her til How To Videos fra Needl'e Thread. På den side er der videoklip, der viser, hvordan man syr over 40 forskellige stitchery/broderi sting og knuder. Det en en virkelig god side, men sørg for at have god til, for man kan jo altid "lige se et sting til"!

Der findes mange søde stitcherymotiver på nettet, som kan downloades gratis.
Her er nogle af de mindre kendte, men bestemt værd at se på.
Quilt'n Sew har søde symotiver her
Raggedy Scrappin har en del skønne og lidt naive børne/julemønstre her
Bobby Socks udgiver et nyt eventyr redwork stitchery hver måned her


I dagens anledning havde jeg tegnet et lille sommerligt stitchery og lavet mønster på en lille nålebog. Kit kan købes hos Helene Juul Design.

Jeg har brugt et nyt sjove indlægsmateriale til afstivning. Det er kraftigt, meget stift og har lim på den ene side. Jeg ved ikke rigtigt, hvad det hedder... eller det vil sige, det hedder "S133", men det bliver man jo ikke klogere af. Det er kraftigere end viledon, men kan sagtens syes igennem med symaskine.
Nå, men det er i hvert fald fuldstændig genialt til symapper, bogmærker, brødbakker... og alt andet der skal afstives!

Idag har jeg også fået en vanvittig spændende pakke... som ikke er åbnet endnu, for jeg ved godt, hvad der er indeni og det kræver både tid og ro at få gang i. Det er..... EQ7!!! Uha, hvor jeg glæder mig!!! Det er et patchworkdesignprogram, jeg har bruge i flere år (altså forgængeren EQ6) og jeg er rigtig glad for det. Så nu er det spændende at se, hvor EQ7 er blevet anderledes/forbedret, men det bliver nok først når mørket falder på, at jeg tager hul på det!
Jeg har købt det hos Quilt Plaza - men kan ikke få linket til at virke, så googl det, hvis du vil vide mere.

Maria

torsdag den 8. juli 2010

Stitchery demo.

På fredag viser jeg hos Helene Juul Design, hvordan man kan griber stitchery an. Materialer, opmærkning, de mest almindelige sting mv. Har du ikke prøvet før eller bare har lyst til at blive inspireret, så kom forbi mellem kl. 12 - 14.

Jeg har designet et lille sødt (og gratis) sommerstitchery og har lavet en lille meget anvendelig model, hvor det er bruge. Til denne hemmeligehed bliver det muligt at købe sykit.

Efterfølgende er der sommersycafé fra 14 - 17. Det koster 25 kr. at deltage (i caféen altså - demo er naturligvis graits) og det vil som vanligt blive serveret kaffe/the og lidt sødt til ganen.

Ses vi?
Maria

onsdag den 7. juli 2010

Konsekvens!

Sådan ser min(e) stof/papirkurve stort set altid ud... Sikke en overflod...


Efter en tur i IKEA, har jeg nu denne store spand til samme formål. Så vil tiden vise, om det kommer til at virke efter hensigten!


Der kom også lige to pakker smørrebrædder med hjem. De skal efter sigende være perfekte til taskebunde, så det skal jeg afprøve!


Maria

Juledug.


Denne dug er mit første BSR quiltforsøg. Jeg har lavet en meandering quiltning og kan rigtig godt lide den lidt buflede effekt, det giver. Det bliver endnu bedre, når dugen har været en tur i vaskemaskinen.


Det er syet i ret moderne julestof, der krævede lidt større kvadrater, og derfor blev det en disapering nine-patch. Jeg er vild med den og glæder mig allerede nu til at lægge den på bordet den 1. december. Tror nu lige den får lov at ligge der resten af dagen!


Maria