Viser opslag med etiketten Bøger/Books/Magasins. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bøger/Books/Magasins. Vis alle opslag

lørdag den 22. november 2014

Shoppe...

I formiddag var jeg et smut ude hos Helene Juul Design. Egentlig kom jeg for at hyggesnakke og være lidt praktisk, men jeg "kom" også til at købe lidt med hjem...
En lækker bog, rundel til mine store Bernina 710 spoler, klemmer i nye farver og en lille dims. Dimsen er genial til at puffe hjørner ud med.
Det blev også til noget "print stitcherymønster på papir, sæt det over stoffet, broder og vask papiret væk". Jeg har ikke prøvet det før, men har et stitcherymønster med vildt mange detaljer, og så må det prøves. Så faldt jeg også over noget applikationspapir - skriver om det, når det er afprøvet. Skulle efter sigende være genialt, så det kan ikke vare længe inde det skal prøves.



Men først skal der jeg have tegnet, syet og skrevet årets første gratis adventsmønster til Helene - husk at de 4 helt nye gratismønstre bliver sendt til Helenes nyhedsbrevs-modtagere. Hvis du ikke allerede får nyhedsbrevet, skulle du måske overveje det?

Maria



torsdag den 30. oktober 2014

Velkommen til mit (nyindrettede) lapperi!

Galionsfigur i vindueskarm
"Hele vejen rundt"
I skabe og reoler
Kaffe Fassett mindre stykker øverst, mere end ½ yard nederst.
Projektskab - Mrs. Billings og Dear Jane
Ufo'er og dejlige store stofstykker
Kit (har en del), flere stofstykker, jul, lyse stoffer og diverse lækkerier
Inderside af skabslåge med whiteboard - genialt til at træne quiltedesigns inden sykmaskinen
 Og lidt detaljer
Buksebøjler til enkelte igangværende projekter/blokke
Blikspande til farvesorterede rester
Glas - store og små - til farvesorterede knapper 
Diverse linealer/skabeloner
 Sprække til ekstra skæreunderlag, store linealer m.v.
Glas med zigzag lidser
Vase med moda Candy - guf, guf!
Holder til skærehjul m.v.
 Bøger - nogle sorteret efter tema
Kaffe Fassett
 Modern Quilting
Quiltning
Sypladsen!
Alt inden for rækkevidde - tv kan trækkes ud, så vinklen bliver god.
Sy-grejskasse - kan nås når jeg sidder ved maskinen
Kasser med lækkert tråd
Under bordet  
Dejlig stor skraldespand, kurv til rester af mellemfor,  "lillebror" symaskine 
og ret vigtigt, en plads til mine fødder, hvis den står på tv/håndsyning!
 Til at blive glad i låget af!
Har du lyst til at se lidt mere af mit lapperi, hvor du kan se nogle af mine kringlede løsninger 
på strygeplads, opbevaring, linealer... så kig med her

Maria
 - som nu bare skal i gang med at sy!

fredag den 6. juni 2014

Fredagsguf for en quilter!!!

To nye bøger om/med massiv quiltning. Denne første er af Judi Madsen fra "Green Fairy Quilts". Det er Judi første bog, og jeg glæder mig rigtig til at fordybe min i den, og blive klogere/inspireret af hendes helt specielle quiltestil. Det er hverken specielt gammeldags eller moderne - det er bare fedt og lidt overvældende!
Du kan se mere af Judi Madsen fantastiske quiltninger her.

Bagefter skal jeg så dykke ned i Angela Walters fra "Quilting is My Therapy" arbejdsbog. Jeg har allerede to bøger af denne fantastiske quilter, men i denne bog uddyber Angela, hvordan hun arbejder sig frem til forskellige quiltedesigns - og opfordre mig som læser til at arbejde videre selv... altså tror jeg nok, har jo ikke læst den endnu vel... 
Skulle du have lyst til at finde ud af mere om Angela (lækre quiltebilleder lige her), er det også muligt at købe online kurser med hende på Craftsy. Der er også mange andre fine quiltekurser, strik, hækling, kagepyntning... og lige nu med rabat på optil 50% af normalpris. Hvis du endnu ikke kender Craftsy, så kig forbi og se om du måske kan blive inspireret?!

Maria

onsdag den 16. april 2014

Lækker lille én

Den lækreste lille bog...
...mest på grund af de moderne stoffer blokkene et syet op i!
Maria

PS: Denne bog er, som langt de fleste af mine patchwork bøger, købt på www.amazon.co.uk


onsdag den 21. august 2013

Onsdag igen!

Opdagene lige, at det er en uge siden jeg var her sidst. Tiden går så forrygende/forfærdeligt hurtigt. Modeller, modeller, modeller... ikke noget nyt under solen her - og dog, en ny bog!

Kaffe Fassett`s Quilt Grandeur
Super lækker "ae" bog. Kommer nok aldrig til at sy noget fra den, men der er heller ikke rigtigt formålet. Det er bare en super fede billedbog!

Nå ja, så har jeg længe haft nogle "næseløse" skabninger stående, det er de ikke længere - nu er de "næsevise"!

Maria


onsdag den 3. april 2013

Tjenerindens fortælling...

Forleden dag kom jeg af en eller anden grund til at tænke på Margaret Atwoods bog fra 1985 "Tjenerindens fortælling". Det er en bog jeg læste flere gang for over 20 år siden, og nu fik jeg pludselig et bydende behov for at læse den igen! Og den er fuldstændig lige så fantastisk, skræmmende, uhyggelig, surrealistisk som for 20 år siden - hvis ikke mere, nu jeg er blevet bare lidt ældre selv. Så dette er en opfordring - har du ikke læst den (for nylige) så GØR DET!!! Og drop filmen!

Maria

søndag den 17. februar 2013

Læsehest...

Tja, lige nu er det jo næsten farligt at sige "hest", men jeg vover det nu alligevel. Jeg har hele mit liv været en rigtig læsehest og har mindst læst 2-3 bøger om ugen lige meget hvad der ellers skete i mit liv (studie/eksamen/spædbarn...). I dag er jeg mere blevet til en "lyttehoppe" (familien mente nok at et lyttesvin var sjovere, meen...) og har altid en bog klar lige til at smide i ørene. Jeg er krimi-man om en hals, men ind imellem sniger der sig også en biografi eller andet faglitteratur-agtigt ind hos mig.
Bogens forside
Har du lyst til at snage lidt i hvad jeg læser, og/eller risikere at finde bøger/forfattere du ikke allerede kender, kan det gøres gennem fanebladet Bøger. Lige nu har jeg blot skrevet bøger fra 2013 ind, så det er ikke blevet til så mange endnu, men det kommer!

Maria

PS: Jeg har monsterbøvl med kamera/computer pt., så det bliver ikke til ret meget blogning... håber snart det kommer igen!

torsdag den 10. januar 2013

Stimevis af strimler!

I juleferien (for nu meget laaaaang tid siden) havde Julie og jeg en aftale om, at hun  skulle forsøge sig med båndflet. Og friske gik det for sig... 
Jeg har på et tidspunkt undervist i dette sjove arbejde og kunne heldigvis huske, at det er en god idé, lige at se om 3. strimmel kan flettes ind, før alle 2. strimler er placeret. Når jeg skriver heldigvis, er det fordi... det kunne den ikke. Nu var gode råd heldigvis ikke længere væk end nettet og jeg fandt her en fuldstændig indscanning af denne geniale bog. 

Geniale billeder! Så pyt med at al skriften er i smukke omend uforståelige tegn!
Og så var problemet løse! Julie flettede derefter på den rigtige måde!
Men samtidig blev jeg lige lidt møffen (altså sådan en mellemting mellem sur, ærgrelig og skuffet), for jeg har faktisk købt den bog engang. Og derefter i forbindelse med et kursus lånt den ud til en dame fra Odder. Damen skulle derefter aflevere bogen til Linda i Butik Himmelblå. Men men men bogen har jeg bare aldrig fået tilbage. Damen fra Odder siger, at den er afleveret og Linda siger, at den har hun ikke fået... Og jeg, jeg tænkte "Sådan noget l..." og gjorde ikke mere ved den sag. Men lige nu, hvor jeg havde brug for den, så er det sgu da bare for nollert (hvis du ikke er fra Aarhus, så oversættes noller med: ladt, ringe, for dårligt, bare ikke ok), at jeg ikke har min bog i dag. Så hvis du sidder derude i blogland med min bog, skulle jeg hilse og sige, at der er frit lejde! Jeg vil bare så gerne have min billedbog tilbage!

Maria

PS: Fletningen er ikke kommet meget længere end på billedet... nyhedens interesse og alt det der...



onsdag den 29. august 2012

Træf 2012 - 2

Jeg nåede naturligvis også at købe lidt ind - mest til samlingerne...

Bog og stof til "Kaffe samlingen", stofrulle i regnbuefarver til en anden samling, lidt mere bali til en tredje samling... og så "det løse"! Dog er der ikke noget, der er købt uden mål & med, selv om det sikkert bliver brugt til noget helt andet!

Lørdag aftens pakkeleg var yderst indbringende for mig...

Og sidst mit absolut lækreste (og dyreste) indkøb - 
10 ruller WonderFil Deco Bob tråd. Mere om det i næste indlæg!

Maria

fredag den 16. marts 2012

Lydbogsservice igen igen...

Nu er der atter hele 3 krimier til fri download hos dr.dk!
Du finder dem lige her
Måske de kan lette lidt på søndagens lovede gråvejr?

Maria

Kvinderne på stranden af Tove Alsterdal, ISBN 9788764504712 
Har hørt denne og den kan bestemt anbefales!

onsdag den 7. marts 2012

Hmmm

Det er altså sådan lidt underligt at vide, at der rundt om i de danske patchwork hjem ligger nyeste nummer af Kludemagasinet med min som Kvartals Quilter... Altså jeg vidste jo godt, at det ville komme og har vidst det i knap 5 måneder, så det mest underlige består i, at jeg ikke har fået mit blad endnu - jeg har faktisk ikke læst den helt færdige artikel... Håber meget det kommer imorgen, for jeg er nysgerrig!

Maria

mandag den 13. februar 2012

Slut prut finale!

Nu er min 40 års fødselsdag slut og jeg har haft den skønneste dag, men vil da lige vise de sidste gaver også.

Fra vores Bedste denne skønne flagranke. Som hun sagde: "Maria, selv om du har fået mønsteret, får du nu nok aldrig syet een selv, så det gjorde jeg til dig!" Så sandt som det er sagt!

Og nu nok til den vildeste gave af dem alle: En bog om reprostoffer! Fra Karina!!! Som hun sagde: "Når du nu har dårlig smag, kan du da i det mindste vide noget om det!" Og så en skøn lille snipsaks. Måske hun blev træt af mig, da jeg huggede hendes hele tiden i Veng?! Den er bare topsuper ved symaskinen!


Det er da en skøn quilt!!!

Og nogle kvamle stoffer... eller...?


Ja, jeg blev bare rigtig forkælet af hende fynboen - så to skønne (limegrønne) billeder med vigtige ord fik jeg også!


Kan simpelthen se mig selv i disse skønne fugle (og så naturligvis sammen med Karina)!

Maria

PS: Jeg kan faktisk godt lide brun - under der rigtige omstændigheder... men jeg kan bestemt ikke lidt grå (endnu)!