Nej, det hedder det jo ikke, men "Green Tea and Sweet Beans", det er bare så langt at sige...
For 3 uger siden var DU2015 gruppen samlet hos Helene Juul, og to af deltagerne havde taget deres næsten færdige "grønne bønner" med. De var så flotte og gav lige det lille puf jeg havde brug for, for at finde mine egne frem.
At tage hul på en så velgemt UFO krævede lige lidt mere end jeg havde forestillet mig, og godt at jeg ikke havde det, for så er jeg ikke sikker på, at jeg havde fundet den frem fra gemmerne. Oprindeligt havde jeg lavet en kasse med alle de lækre moderne stoffer jeg planlagde at bruge. Efterhånden havde jeg lige snuppet et enkelt stykke... og så endnu et... og stod nu med en meget lidt brugbar bunke stoffer. Så for at sikre mig et nogen lunde harmonisk slutresultat, lavede jeg papstrimler med alle brugte stoffer, fandt dem frem fra gemmerne, og nu har jeg så en opdateret kasse med bønnestoffer!
Jeg er absolut mest glad for at lave applikations blokkene, så det var der jeg startede. Frem med lyspladen, kassen med stængler/ blade og så i gang med at lege.
Inden længe var der endnu en blok klar til at sætte nålen i.
Og så lige lidt hexagoner...
Begge dele mægtig gode at pakke i tasken til vinterferien, som vi holdt i Ho ved Blåvand.
Naturligvis måtte vi en tur til Esbjerg. Jegboede der i min studietid, og havde ikke været tilbage i 14 år, så det var helt fantastisk at gå i "mine egne fodspor". Jeg er sikker på, at ungerne også virkelig nød: "Se, her er det kollegie jeg boede på", "Kan I se den grå bygning derovre? Det er sygehuset",,, blablabla - pyt, jeg nød det! Og "Mennesket ved Havet" var som altid vidunderligt smukt. Det er en af de steder der er lige fantastiske i sol, sne, regn, gråt eller blåt vejr!
Maria
PS: Den sorte "klat" er Julie.