onsdag den 10. marts 2010

Lukkekant ved 60 graders hjørner

Denne tutorial er til dig der tidligere har syet lukkekanter og er fortrolig med dette. Derfor går jeg ikke helt i detaljen...

Sådan syede jeg lukkekant på løberen af 6-kanter:

Strimler skåret med trådretningen på 2" (skær dem 6 x din sømrumsbredde + lidt til). Jeg valgte at lave dem lidt smallere end vanligt, da jeg tænkte, at det ville gøre det nemmere at komme ind i hjørnerne. Jeg undlod at sy dem sammen til en lang strimmel, for at undgå at få en samling i et hjørne. I stedet syede jeg bare en ny strimmel på den gamle, så det passede med næste hjørne.
Jeg plejer at skære en quilt ren inden jeg montere kullekant, men det har jeg altså ikke gjort her.

Sy en strimlen fast på en langside. Stop og hæft lige før sammensyningen (af sekskanten).


Fold strimlen op, så den rå kant ligger i lige linje med ydersiden af quilten.


Fold den derefter lige ned, så den kommer til at flugte yderste kant. Sæt gerne en nål i for at have hold på strimlen. Her skal der være et læg af stof, da det skal kunne bukkes rundt om hjørnet til sidst.


Sy nu helt ude fra spidsen af hjørnet - husk at hæfte - og ned langs yderkanten.


Inden du når det indadvendte hjørne er det godt at markere sammensyningerne (af sekskanten) i kanten med en nål, så du har et pejlemærke at sy efter. Der må ikke syet over sømmene!


Når du har syet ned til markeringsnålen, løftes trykfoden og quilten drejes, så trykfodskanten og lukkekantstrimlen kommer til at følge den "ny" yderside.


Det er lidt svært at få strimlen til at arbejde med, da den jo er for kort så længe den ligger ind over stoffet. Sørg for at holde på den med en knappenål, stiletto eller lignende, så yderkanten af strimlen ikke smutter ind under nålen.
Når der ligger korrekt, sænkes trykfoden og der syes videre til næste hjørne...


Klip nu quilten ren, hvis dette ikke allerede er gjort.
Når lukkekanten er syet på hele vejen rundt kan den med fordel først fingerpresses og derefter presses let med et strygejern, så den får en pæn ensartet fold op mod sømmen.
Sy den til på bagsiden med usynlige sting. Det indadvendte hjørne vil af sig selv lægge sig rigtig pænt, når det er syet med denne teknik.


God fornøjelse!

Maria


Til sidst som lovet et billede af quiltningen af løberen...

4 kommentarer:

Kari sagde ...

Hvor er den bare blevet flot. Det ser umiddelbart ud som om det er en simpel quiltning, men resultatet er blevet utrolig flot.

Lenesquilt sagde ...

Den er flot, og mange tak for vejledningen

Bedstes Patchwork sagde ...

Den er bare super og en rigtig god vejledning du har lavet.

Gitte J sagde ...

Det er en super flot løber, det med kant har altid vold mig problemer, men det virker logisk den måde du gør det på.