mandag den 7. februar 2011

Mellemfoer!!!

For laang tid siden fik jeg en papkasse med 6 forskellige typer mellemfoer. Den her stået og set på mig, og set på mig, og idag har jeg set tilbage. Jeg har lavet 6 forskellige quilteprøver på maskine, men samme stof og samme tråd. Quiltemønsteret er dog forskellige, for ellers ville jeg ende med at falde i søvn...

Når jeg køber mellemfoer, ender jeg tit op med at vælge "hvad der er til rådighed" og ikke "hvad jeg faktisk helst vil have". Udbuddet er ofte ikke så stort, men i dette indlæg vil du se mange forskellige lækre typer/kombinationer af materialer - og jeg må indrmømme - jeg skal prøve noget af det i større stil!

Her kommer mine helt personlige kommentarer om hver enkelt type vat. Jeg har laget to billeder af hver prøve, et oppe fra og en "langs med" i håb om, at det kan vise lidt af quilteeffektern.
Men "løft" mener jeg, hvor tydelig quiltningen ses - altså hvor meget quilten puffer op omkring/mellem quiltetrådene.

 Polyestervat
Den er meget let og luftig. Ikke helt jævn i materialet.
 Den er nem at arbejde med, giver et fint løft ved quiltning, men hvis der quiltes tæt, bliver den "flad".


Ren Bomuld. 
Nem at arbejde med.
Materialet er meget fast og giver derfor et super jævnt quilteudtryk uafhængig af quiltetæthed, men giver af samme grund ikke så stort et løft. Blødt og lækkert.


 50% soya - 50% bomuld
 
Nemt at arbejde med.
Super tynd, blød og lækker. Giver fint løft i forhold til materialets tykkelse.


 90% silke og 10% polyester
Ikke helt tynd, luftig, blød, lækker!
Nem at arbejde med. Super flot løft ved quiltning.


 80% bomuld - 20% polyesterLækkert blødt og fast materiale.
 Giver et jævnt løft ved quiltning. Nemt at arbejde med.

 50% bambus - 50% bomuld
Tynd og meget blød. Bliver et meget fast materiale ved quiltning. Jævnt løft.

Og nu er spørgsmålet så - hvad er min favorit??? Det kommer naturligvis an på, hvad jeg skal quite, men jeg har forelsket mig hovedkuls i silke/polyester mellemforet. Det er så blødt, så blødt og giver et fantastisk løft ved quiltning! Det skal afprøves!

Jeg syntes, der her er meget fine alternativer til "volumenvlies" som jeg bruger meget til ex. dækkeservietter, små ophæng, løbere. Alt med bomuld i vil ligge rigtig pænt på et bord, da materialet er dejlig fast og det vil give lidt mere "krop" til en løber/kaffeserfviet etc. end "volumenvlies".

Alle disse mellemfoer typer (og flere endnu!!!) kan købes hos Patchwork-Nordlicht. Se under "Vliese" og derefter "Legacy" eller "Hobbs". Jeg ved, at de gerne sender til DK og at pakkerne bliver sendt afsted i DK. Og så kan vi jo håbe, at Kerstin også i år kommer til DPF træf i august!

Maria

fredag den 4. februar 2011

Dovenskaben længe leve!

Når valget står mellem at købe færdig udstansede hexagoner eller klippe dem selv - så er jeg bare doven og køber den største pakke jeg kan komme i nærheden af! Men er du mere en "klippe-selv-type", kan du her downloade et ark hexagoner med præcis 1" sidelængde og printe/klippe ud selv!

Maria

torsdag den 3. februar 2011

Stolper

Jeg er vild med det udseende stolper kan give en quilt, men jeg er altså ikke vild med at sy dem i! Og det er hvad dagens syprojekt harhandlet om. Naturligvis opdagede jeg også først, efter første stolpe var syet på, at to af blokkene var blevet byttet om - typisk! Så pille, pille op og på den igen.


Nu mangler jeg kun at sy én stolpe på og derefter sy de sidste to halvdele sammen... og så kommer kanten...

Problemet er jo bare, at jeg allerede (i mit hoved) er ved at quilte, så nu skal det andet bare "lige klares", men jeg ved jo godt, at det altid tager mindst dobbelt så lang tid som jeg tror.

Maria

PS: Ja, min Kim McLean skal applikeres på maskine - og Nej, det har jeg ikke valgt fordi det går hurtigt, men fordi jeg har lyst til det!

tirsdag den 1. februar 2011

Hende der Kim McLean


Nu har jeg ret mange gange nævnt "hende der Kim McLean" og hendes vilde og vidunderlige applikationer.
Idag har jeg (endelig) fået mønsteret til "mit" tæppe hjem og uha det ser godt ud. Jeg har haft mønsteret foldet ud - foldet, foldet og foldet ud - for det er i et stykke. Altså naturligvis ikke hele mønsteret, men alle dele i 100% størrelse er på et stykke papirhalløj.
Der er noget at se på og noget at planlægge - og så er det ellers bare med at komme igang. Hvis planen holder, skal jeg være færdig til DPF træt i august...

Her stofferne fra sidste uges uudpakkede pakke - ind i skabet med dem og så kan jeg ae godt på dem, inden de skal klippes i mange mindre dele...


Maria

mandag den 31. januar 2011

Bekendelser?!

Lige nu sidder jeg med resterne af vidunderlige lattertårer i øjnene, for jeg faldt helt tilfældigt over denne blog: "Superheltemors bekendelser". Kan ikke beskrives, men har du tid og kan tåle selvudleverelses bekendelser af den mest pinlig vidunderlige slags, så gik endelig forbi.

Den der slags "selvudleverelses bekendelser af den mest pinlig vidunderlige slags" har jeg selv en forkærlighed for - måske fordi der sjældent er noget, der er lige så morsomt, som når jeg virkelig har trådt i spinaten (og skal fortælle det til andre)?!

Så derfor tilbyder jeg her et skønt mandagsgrin...

For en del år siden, da jeg midt på sommeren skulle have svar på, om jeg var blevet optaget på mit drømmestudie, havde jeg planlagt dagen rigtig godt. Jeg havde taget fri fra arbejde, så jeg ikke skulle gå og tørre snot af andre menneskers børns næser, mens jeg vidste, at der lå post hjemme og ventede på mig. Og jeg havde kørt kæresten (nu manden min) på arbejde rigtig tidligt, så jeg havde mulighed for at køre et eller andet sted hen, hvis ventetiden blev for lang. Men, da jeg ikker er morgenmenneske, endte jeg med at tage mig en god lang morgenlur iført "Eva kostume" i sommerens hede.

Jeg vågner ved, at det ringer på døren. Forvirret som jeg er, tager jeg bare mit sovelagen op foran mig og tumler ud til døren - der står ferie-afløser-postbudet (ung lækker fyr) med et anbefalte brev. Jeg skynder mig at kvitterer og smiler stort tilbage til  ferie-afløser-postbudet, der står og ser på mig med et strålende smil. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at han nok var glad på mine vegne over det fine brev, lukker døren og i det jeg vender mig om, ser jeg et glimt af min bare r.. i spejlet. En udsigt  ferie-afløser-postbudet har kunnet nyde i fulde drag al den tid døren var åben. Godt han bare var afløser - og aldrig skulle se min r.. igen.

Maria

Og ja, jeg var kommet ind på drømmestudiet!

Endnu en!

Det er næsten pinligt at vise indholdet af endnu en pakke, for den fra i torsdags er ikke pakket ud endnu. Men jeg gør det alligevel!


Idag har jeg hentet det lææææænge ventede kit + bog til "Rose of Sharon" quilten. Jeg reserverede mit kit allerede i begyndelsen af september 2010, pakken er afsendt 4. januar 2011 og så har jeg ventet, ventet og ventet! Nu er den her og det var al ventetiden værd!


Alle stofferne er Island Batik og er de samme som dem, der er brugt i bogen. Nu vil jeg ae rigtig meget på stoffet og læse bogen godt og grundigt - og så vil jeg lægge det ind "kit-hylde" og tage der frem igen til...?!

Maria

Berit - skal jeg klippe en snip af alle stofferne til dig, så du har noget at farvematche op imod?

søndag den 30. januar 2011

Færdig???

Ja, absolut. Sådan går det, når man syr (nej, det har jeg faktisk næsten ikke gjort) en hel week-end sammen med dejlige syveninder. Vi har været hele week-enden på Klærke Hostel, som har de ideale rammer for sådan en sy-tøse-komsammen.


Lækker tapas fra Kafe K i Skanderborg lørdag aften.

Det var også i Veng de såkaldet regnbuer skulle bruges. Jeg endte med KF regnbuen, men min bali-bunke ligger stadig og venter på, at jeg snupper en strimmel af hver. Ikke alle havde tid/lyst til at "Lege regnbue", men 8 var med på spøgen. Alle syede et panel, og skar det derefter op i 8 stykker... og så "bytte bytte købmand"... 8 forskellige til hver. Her er mine... magen til de andres!


Her er Gittes skåret i mindre bidder og blandet. Lækkert!


Når jeg nu ikke har syet i week-enden er det fordi jeg har klippet, klippte og klippet. Billeder en anden dag - har ikke pakket det ud endnu...


Lækker søndags brunch... og et sidste blik på "mine" billeder. Måske jeg snart skal gøre alvor af det og sy nogle til mig selv?!


Maria

Flere billeder kan ses her  på Helenes flickr album

fredag den 28. januar 2011

Klar?!

Nej lige knapt!
Det er simpelthen ufattliget hvad der skal pakkes til en syweek-end i gode veninders lag.


Alt på bordet skal bruges til syaktiviteret - i kufferten på gulvet alt det uvæsentlige, men nødvendige!

Maria

I køkkenet venter "Marias forfodskage" dog uden fodaftryk - endnu!

torsdag den 27. januar 2011

Hvad er der i kassen?


Tja, det har jeg faktisk ikke tid til at se nærmere på lige nu. "Hullet" i kassen har rummet min fødselsdagsgave fra min mor, men det kan jeg først vise, når jeg får det til min fødselsdag!

Maria

tirsdag den 25. januar 2011

1-2-3 designvæg!

Du skal bruge:
  • 40 cm selvklæbende velcrobånd med "ben" (billing i stof og stil) og
  • et stk. basisplaid fra Jysk (super-syntetisk alt hænger fast i/på det).
Klip velcrobåndet i 4 - 5 stykker.



Pil bagsiden af og klæb velcrostykkerne på overkanten af en reol, et skab, en dørkarm...


Læg kanten af basisplaiden over velcroen og gnid lidt på stedet - så hænger plaiden fast og du kan begyden at designe! Det er ikke nødvendigt at sy/klistre velcro på basisplaiden!


Maria

PS: Du kan også vælge den lidt mere langsigtede model,... men da min er helt fuld allerede, må det en midlertidig til også!