onsdag den 30. november 2011

Hvem der bare...

... huskede at tænke sig om en ekstra gang inden... hun fandt på at sy 26 bogmærker til pakkekalenderen i Julies klasse. Nogle husker måske at jeg har syet bogmærker til hendes klasse tidligere, men Julie har skiftet skole og så blev jeg lige fristet... endnu engang. Så nu skal der findes masser af stoffer i glade farver frem og syes forsider. Alle navnene er broderet allerede, så det letter arbejdet lidt, men nu er det jo heller ikke ret længe til 1. december!

Maria

PS: Skulle du have lyst til at forsøge dig med at sy bogmærker selv, kan du finde en tutorial lige her!

mandag den 28. november 2011

SSCS pakkepost!


Nu er mine SSCS pakker ankommet og se et skønt juleophæng med små bjælder. Det skal hænges op i "over misser højde", får ellers går hun da helt bananas! Den største pakke skal gemmes og lægges under juletræet!


Mine SSCS pakker er også sendt afsted til den anden side af jorden... sammen med lidt god dansk chokolade! Jeg håber, de kommer godt frem!


Maria

søndag den 27. november 2011

Måtte bare...

Skøn udfordring næste år!!!
Læs mere lige her

Maria

Py-Sy... og fest!

I dag har jeg været sammen med en flok skønne veninder, vores symaskiner/synåle, masser af stoffer og ikke mindst rigelig med mad. Endnu engang kom spørgsmålet - syr vi sammen og spiser ind imellem eller spiser vi sammen og syr ind imellem? Tja, tror bare jeg lader det spørgsmål stå åbent!!!

Vi startede med et "mindre" fødselsdagskagebord, for Pia skulle fejres med maner. Lækre taskekager (???) og skøn lagkage. Jeg havde lavet en enkelt muffin til Pia - en helt speciel morsom sag os imellem!


En del af tøserne syede på hver deres model af et Kaffe Fassett mønster, men for een gang skyld valgte jeg det fornuftige og syede videre på noget af det, jeg allerede havde gang i. Og her er resultatet af første projekt...


I just looooove it!!!
Midten er en stor bulk af sømrum, så jeg ender nok med at applikere en lille sort cirkel over og klippe midten af. Ellers får jeg det aldrig til at ligge fladt. Men inden da skal det hele applikeres på et stykke baggrundsstof, der skal syes noget sjovt til kanten osv. Hvem ved, måske jeg pludselig bliver så ivrig/gakgak, at jeg piller midten op og syr den i hånden???

Bagefter kastede jeg mig over noget ganske hemmeligt og til sidst et par bokse. Nu er det så snart sengetid for mig... meget py var det nu ikke over det, men skønt var det!!!

Maria

PS: Som prikken over i'et har jeg hele dagen haft røde sko på til min polka dottede grønne strømper!

lørdag den 26. november 2011

torsdag den 24. november 2011

Jeg ville rigtig gerne...

... rydde lidt op på mit skærebord, men der er optaget - igen, igen!


Jeg havde faktisk også håbet, at jeg kunne vise fremgang på min dahlia, men da jeg "lige er kommer til at melde mig som frivillig til noget spændende", er jeg nød til at arbejde på det istedet. Og det er som alt andet... hemmeligt. Men et lille kig på aftenens hemmelige forberedelser kan jeg godt lade slippe igennem!

Hvem der havde en større og knap så høj lyskasse?!

Maria

onsdag den 23. november 2011

Den der taske igen, igen, igen...


Mønsteret hedder "Pretty Happy" og kan købes hos Helene Juul Design.
Jeg har lavet mønsteret med mange tegninger og tasken er ikke specielt svær at sy
- heller ikke for begyndere!

Maria

Taske damer - dame tasker!

I aftes var anden og sidste mødegang på mit taskekursus hos Helene Juul, og resultaterne taler deres tydelige sprog...


Fem skønne tasker/ydertasker.
Foer med lommer er syet af alle deltagere, men endnu ikke monteret i fire af dem.

Et super tjekket for 
 hvis der ikke er nok af et stof, kan man da bare sy to stykker sammen og få en fed effekt!

Maria

tirsdag den 22. november 2011

Fremgang...


Det er sådan set ikke svært, men det kræver præcision og tålmodighed!

Maria

mandag den 21. november 2011

Kursus i Dahlia

I går var jeg på kursus hos Adlico i Ikast. Heidi fra Stjernestoffer underviste i syning af en Giant Dahlia ved brug af Marti Michells geniale skabelonsæt. Jeg syede godt nok på en Not So Giant Dahlia, men teknikken er den samme.

Det er første gang siden min operation, at jeg har syet på maskine så lang tid i træk, men det gik faktisk ok. Og stofferne havde jeg skåret for længe siden.


Nu venter sammensyningen af disse baner fra igår og frembringlesen af 8 mere. Men det bliver skønt - tror jeg. Og så skal jeg måske færdiggøre min Giant Dahlia fra sommeren 2009? Eller i hvert fald overveje det!

Maria


Hvad skulle med på kursus... kat eller maskine???