Viser opslag med etiketten Noas Ark. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Noas Ark. Vis alle opslag

lørdag den 17. januar 2009

Noas Ark

Jeg har det med at lave fine aftaler med mig selv, som jeg så alligevel ikke helt kan overholde. For eksempel har jeg besluttet, at jeg ikke må begynde på en ny free BOM for 2009, før jeg har Noas Ark færdig. Den sidste blok kommer i februar, så der er jo alligevel noget tid til! Men i aftes så jeg pludselig mig selv finde stof til to nye BOM - og så måtte Noa lige frem.

De færdige blokke mangler kanter, men jeg er stadig ikke sikker på om jeg skal blande farverne som på Lynette Andersons eller om jeg skal lave rammen om det enkelte billede i samme stof...

Det er nogle små blokke og der skal stikkets med små sting, men det er super hyggeligt at sidde med.

All I need now is the final stitchery - oh I can hardly wait! I simply love these tiny blocks. It is a pleasure to join this BOM.

Maria

tirsdag den 21. oktober 2008

Pakke på vej!

Tænk sig; I aftes lå der en mail til mig om, at en pakke var sendt med UPS og har planlagt ankomst på fredag! Det er min Stitching Angel, der sendet noget til mig... Det var også en mail fra min BBM (Blogging By Mail) partner, der skulle have lidt flere oplysninger for at kunne sende min pakke... Ih, det er da bare skønt at vide, at noget er på vej!
I morgen sender jeg også min sidste Stitching Angel Swap pakke og min BBM pakke. Så der er noget på vej over atlanten begge veje! Jeg er bare nysgerrig!

Nu er 8. billede til Noas Ark BOM færdigt. Jeg havde sådan glædet mig til at tegningen til dette billede blev frigivet, for det er bare så skønt!
Maria

fredag den 3. oktober 2008

Posten og Noa

Dejligt med lidt post idag, 10 FQ i lyse farver og en pakke vildt vilde firkanter ... som skal bruges til - tja, gad vide hvad det var jeg havde i tankerne da jeg bød på dem???

Jeg er nu færdig med de første 7 blokke til Noas Ark. Jeg syntes selv de er blevet rigtig gode og farverne passer mig på en prik! Nu venter jeg så på at blok nummer 8 kommer her
Maria

søndag den 7. september 2008

De der UFO´er...

Jeg er idag kommet i tanke om, at jeg i vinters aftalte med mig selv, at jeg ville forlade 2008 med færre UFO´er end jeg kom ind i 2008 med. Ja, ja, ved godt der er lang tid til, men i forhold til mit stigende antal UFO´er, er der ikke ret længe til!!!

For at undgå en stor bunke extra UFO´er, tænkte jeg, at for hvert nyt projekt jeg påbegyndte, skulle jeg gøre et færdigt. Ideén var god, meen det er ikke gået helt så godt, som jeg havde tænkt mig!

Jeg har jo godt nok syet 6 puttetæpper til julemærkehjem, det kan nok ikke regnes med, for blokkene kom fra mangen aktiv patchworker (læs historien her ) og var altså ikke noget jeg havde liggende i mit yderst begrænsede lager (hmm...).

Men måske kan det bruges som en undskyldning, hvis jeg ikke når mit mål...
I hvert fald har jeg lige nu planer om, at jeg i morgen vil finde en UFO frem og se lidt nærmere på den. Jeg skal bare lige beslutte mig for, hvilken een det skal være!

Noa og hans dyrehold vokser stille og roligt og det er bare så hyggeligt at sidde med:



Maria

fredag den 5. september 2008

Noas Ark

Efter i mange dage at have overvejet hvilket look min Noas Ark quilt skal have, er jeg kommet frem til at det må blive glade klare farver og balistoffer! De af Jer der kender mig vil sige: Ja, selvfølgelig!", og jeg kan bare mærke at det bliver super godt! Jeg har tegnet de første 7 blokke op og er så småt begyndt at "stikke", men der er altså et projekt til om dagen. Jeg kan simpelthen ikke se til det (foran tv) om aftenen.
Skulle du have lyst til at være med, så klik på den indlagte badge til højre og du kan download mønster og forklaring.
God fornøjelse
Maria
PS: Kl er nu 19.23 og siden jeg satte besøgstæller på min blog i går aftes kl. 20.00 (med uundværlig hjælp fra Pia) har jeg haft over 100 besøgende på bloggen. Hvor er det herligt at nogen faktisk læser hvad jeg sidder her og skriver! Har du lyst modtages kommentarer med kyshånd!