Viser opslag med etiketten BOM. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten BOM. Vis alle opslag

lørdag den 5. september 2015

Mine udstillings quilts på træf

I år havde jeg 4 quilts med på medlemsudstillingen på træf.


Størst var "Gravity" med sine 245 cm x 245 cm. En helt vildt sjov quilt at sy og quilte (altså hvis jeg lige ser bort fra de problemer jeg har haft med min symaskine, som hverken ville det ene eller det andet). Der er 116 forskellige kona stoffer i. Og jeg har brugt 24 forskellige farver af Aurifil 50 wt tråd. En til hver farvet blok, og en til hver grå - sort. Den er quiltet med liniære mønstre, da jeg synes det var helt oplagt til denne quilt. Inspiration til quiltningen har jeg fundet på hhv IG og google billeder.

Gravity starter op som BOM hos Helene Juul Design i løbet af denne måned, og da jeg allerede har syet kalorius, har jeg lovet Helene at lave en dansk sy/skære/tips vejledning som supplement til det engelske mønster. Mønsteret er i øvrigt lavet af Julie Herman fra Jaybird Quilts. Julie kan bare noget med linealer og mønstre, så kender du hende ikke allerede, skulle du måske lige kigge forbi?!


Så havde jeg også "Moderne Sengetæppe" med... lokket fra min mor med q-list. (Q for quinde eller quilter?) Det er til stadighed den quilt jeg er allergladest for. Det var så fantastisk at quilte den, og jeg bliver tilstadighed forundret over, at resultatet blev som det gjorde. Her kan kan virkelig tale om, at føre en idé ud i virkelighed... og med godt resultat.
Af selv samme grund får I lige et par quiltebilleder mere! Læg også mærke til lukkekanten. Den er syet af 10 cm lange stykker alle skåret på skrå med Sidekick linealen. Det bliver til nogen 10 cm stykker skulle jeg hilse at sige!

"Moderne Mormor" er en super "modern quilt" BOM der pt kører hos Helene Juul Design og Northern Quilt. Der er masser af kona cottons og enkelte hvid/sort prints i - alle fra serien Sylvia af Lotta Jansdotter. Jeg har quiltet den i et grafisk mønster med "lige" linjer, hvilket passer rigtig godt til det ret grafiske udtryk.

Sidst, men ikke mindst, kommer betteski "Improved Modern Mini" med sine 27 cm x 36 cm eller sådan noget (en gider ikke rejse sig for at måle). Den er syet af afskæringer fra Julies quilt, som jeg, trods de meget smalle strimler kona, bare ikke kunne få mit til at smide ud. Farverne var for skønne!
Så i stedet blev det til en legeplads! Da jeg havde mine lange strimmelsæt med hhv kona og den grå (Essex Yarndied linnen i sort) lagde jeg min rulleskære væk, og fandt i stedet mine bedste sakse frem.
Der er syet og klippet så lige som man nu kan, når der ingen helt lige linjer er, og det i sig selv er noget af en udfordring for sådan en analquilter som mig. Det var voldsomt grænseoverskridende, men også vildt sjovt. Efterhånden byggede quilten sig op (af sig selv)... og da forsiden var færdig, skyndte jeg mig videre med Julies quilt. Senere kom så quiltningen med perle bomuld og store sting. Det er så absolut første gang jeg har arbejdet på den måde, men det bliver bestemt ikke sidste. Tænk at så lille en sag, kan flytte grænser i den grad!

Sidst vil jeg lige sige tak til alle I herlige "træfgængere" for alle de gode snakke vi fik om både sysager, dimser & dutter, mit nye (manglende) hår, generalforsamlingen, nye modeller/mønstre, quiltning af fjer, opmærkningspenne, den gode stemning, nye linealer... Det er nu en gang det bedste ved årets træf!

Maria

onsdag den 10. september 2014

"Moderne Mormor"

Denne skønne "dame" har jeg arbejdet på on-and-off de sidste mange måneder. Det er en kommende moderne månedsblok fra Wolff & Juul  (Wenche Wolff Hatling og Helene Juul) som starter engang i løbet af efteråret. Jeg har så fået æren at sy mastermodellen, og derefter quilte den. Det har været rigtig sjovt, og til tider også lidt udfordrende - sådan at skulle arbejde sammen med (eller måske nærmere på tværs af) de to designere, og jeg har jo heller ikke kunne holde min egen mening ude af billedet. Alle blokkene er top moderne, er syet med nemmehjørner og til hver blok følger en udførlig syvejledning, så alle kan være med her. Det er også, syntes jeg, en super måde at blive gode venner med "trekanter, skæve blokke, og syteknikker", hvis man er ny i "faget".

Stofferne er moderne ensfarvede Kona Cotton og lækre sort/hvide stoffer til at give quilten et lille tvist. 

Jeg har valgt at quilte med linjer, der danner kasser inden i hinanden. Noget af en udfordring, da alt ser sk... skævt ud, når man sidder med næsen helt nede i stingene. Men det overordnede resultat er jeg godt tilfreds med, og teksturen (altså hvordan quilten føles/falder) er vidunderlig!

Maria
Hvis du har lyst til at vide mere om dette projekt, kan du læse om det hos Helene Juul Design

torsdag den 17. oktober 2013

Efterårssyning...

Endelig er jeg kommet i gang med at sy årets DU - "Green Tea and Sweet Beans". Helt ulogisk og meget lig mig, har jeg lagt ud med at lave en hel masse stilke... mere om det i morgen.
I dag har jeg haft besøg ar Helene til hygge, snak, syning og spisning af nybagte boller. Og som altid glemte jeg at tage et billede undervejs, og nu er der kun mine "efterladenskaber" tilbage på bordet! Tror lige jeg vil lave "kronblade" til nederste blomsterpanel inden sammenpakning. Og så mangler der også en enkelt stilk, men den er ikke lavet endnu, så den må vente til lidt senere. Jeg er vild med mønsteret - altså måske ikke lige selve mønsterhæftet, som er noget rodet - men den samlede quilt er så fin. Tror jeg vil have lavet en kasse med de stoffer der skal bruges til projektet, både så jeg kan se, om jeg har (valgt) nok farver/prints og for at gøre det nemt blot at snuppe noget stof, som jeg allerede ved passer ind. 

Maria



Best Friends Forever BOM

Endelig kan jeg vise et billede af disse super skønne broderier! Jeg er vild med dem... måske knap så vild med al det fladsyning (apropos), men godt ser det ud! Disse (og 28 mere) kommer fra Rosalie Quinlan Design, og kommer til at køre som måneds blok hos Helene Juul med opstart inden længe. Du kan læse mere om det lige her! Og ja godt set - kanterne er endnu ikke "quiltet ned", men det bliver de - og senere bliver de syet sammen til en skøn quilt!

Maria

onsdag den 2. oktober 2013

Don´t try this at home...

...eller nogen andre steder for den sags skyld... 
Jeg ved det jo godt, man skal IKKE pille fladsyning (sting som de grønne blade) op. Men jeg gav mig alligevel til det forleden aften. Heldigvis klarede jeg det uden at få lavet huller i stoffet, men stingene i fladsyning ligger ret tæt (og jeg bruger 3 tråde, for så bliver det pænest for mig), så stoffer er gennem perforeret og meget skrøbeligt. Nu krydser jeg så fingre for, at jeg med lidt ekstra vlies H180 (forstærkning på bagsiden) kan klare det, så det i sidste ende bliver pænt... og jo helst pænere end det jeg pillede op.

Maria
PS: Projektet er hemmeligt lidt endnu, men det bliver sååååå lækkert!

onsdag den 22. februar 2012

YumYum BOM!!!

Jeg har på det nærmeste tusket mig til, at jeg kan være med på Quilt My Designs 2012 BOM. Jeg er bare så forelsket i Linettes Cup Cakes huse, men men men jeg bryder mig bare ikke om japanske stoffer. 


Jeg var med på Linettes 2008 BOM og fik hende "overtalt" til også at give mulighed for at være bali deltager. Det gav hende bestemt mest af alt besvær (der var jo rigtig mange deltagere på japanske stoffer og ikke ret mange på bali), så det har ikke været muligt lige siden. Med dette in mente måtte jeg lige overveje en ekstra gang, hvordan jeg kunne "overtale" Linette til at lave bali kits til mig.

Det var nu ikke så svært, men arrangementet er også lidt anderledes end normalt ved BOM´s. Jeg får tilsendt stoffer i forskellige farver og skal så selv fordele, administrere, beslutte... hvad der skal bruges hvor over hele året. I første pakke fik jeg masser af grønt/tyrkis/brunt - i den næste gul og pink. Det bliver bare så lækkert!!!


Nu skal jeg så bare i gang, men har besluttet at jeg skal være færdig med at applikere min SKofW først!

Er du blevet fristet af de lækre farver/stoffe,r er jeg sikker på, at Linette hellere end gerne laver en BOM ordning med dig på samme vilkår som min. Bare skriv til hende.

BOM 2008  
Hænger som skøn lokum's quilt hos mig.

Det var ved dette projekt at jeg lærte needle turn applikation. Jeg anede ikke hvad det gik ud på , da jeg meldte mig til, men efter et kursus med Linette jeg var klar - og bidt!! 

Maria

mandag den 25. juli 2011

På med stjernerne!

Det har godt nok holdt lidt hårdt, men nu har jeg endelig mine egne 16 stjerner færdige til min Hope BOM - og jeg har fundet både midterblokken og alle stjernerne, så nu skal de fordeles og syes på. Det bliver bare så fint.

Jeg har næsten syet det halve af blokkene til Helenes BOM, og faktisk kan jeg ikke rigtig se mig selv kaste mig over resten af mit eget tæppe - i hvert fald ikke, hvis det skal syes i hånden. Så jeg har sadlet om og vil forsøge mig med at paperpiece alt hvad jeg kan. Så tager det jo ikke ret lang tid (i forhold til) og er lige så præcist... måske!

Maria

onsdag den 13. juli 2011

Sommer gys og gæs!

Nu hvor sommeren (i hvert fald ifølge kalenderen) er over os, er det atter tid til gratis lydbøger fra DR. Du kan finde i alt 5 lydbøger her og her. Jeg har allerede hørt "Tre hundes nat" af Elisabeth Egholm og "Suffløren" af Donato Carrisi. Specielt den sidste rummer spænding og gru!

I aftes lagde jeg sidste hånd på Helenes Hope gæs. Så nu kan hun bare komme med næste stak stof og pap, så jeg kan sy mere inden længe - det er perfekt at sy over pap til Touren!


Nå ja, også et billede af bagsiden af min "Ugly Duckling". Jeg har bare brugt restestoffer fra forsiden og lavet en bagside meget a la Trine Bakke! Nu mangler kun quiltningen i yderste kant og så (gaaab) lukkekanten!


Maria

mandag den 4. april 2011

Guirlande

Efter flere dages intens applikation ogderefter skøn quiltning, kom jeg i aftes til guirlanden! Ja, den er naturligvis syet rigtig godt fast, så den ikke flagre af babyquilten. Det er sådan en sød idé!

Nu venter så en rulle lukkekant... Godt jeg har en god lydbog på MP3 afspilleren! Er du også afhængig af lydbøger, er der lige nu 3 krimier til podcast på DR lige her. Jeg har allerede hørt John Verdons "Tænk på et tal" for lang tid siden og har lige nu Karin Slaughters "Genisis" i ørerne. Skønt!

Maria

PS: Min Hope midterblok er dukket op igen!
Farverne er altså ikke ret godt her.