Gatget Girl - det er så mig. Manden min har i flere år sagt: "Søde Maria, man behøver ikke have en af hver" - men der tager han fej, måske gør "man" ikke, men jeg gør! Det betyder at mit forråd af dimser og dutter er velvoksent. Det er bestemt ikke alle sager der er lige gode/nyttige/vigtigt/funktionelle - så her har jeg samlet nogle af de dimser, som jeg bruger mest, og helst ikke vil undvære. Det er ikke basis grej såsom skæreplade, kniv, kvadratisk/aflang lineal m.v., men ting der gør mit quilteliv så meget lettere og sjovere!
Nu hvor årets patchworkweekend med shoppemekka står for døren, kan det jo være at dette kan give inspiration til gode indkøb!
Lækre lækre sager!
De to linealer er hhv. 3" x 18" (god til fat quarters) og 2" x 8" (god til alle småting)
Bestpress - når kun den bedste strygestivelse er god nok til dit stof - og Roxanne's lim til applikationer, zigzaglidser mv.
Absolut favorit sakse - alle fra Karen Buckley.
De ligger fantastisk i hånden, og har et specielt "skær" som gør, at stofferne ikke trævler.
Simpelthen genialt - plasticdimser til at holde spolen sammen med tråden!
Chaco liner kridt pen til opmærkning. Nem at bruge og holder en mindre evighed!
Stiletto - den der spidse pen... se senere
Selvtrådende nåle - uundværlige når der skal hæftes mange trådender. Sååå meget nemmere end at skulle tråde nålen på vanlig vis.
Sidste nye dims!
Min første tanke var, at det var en nem lille sømrumsmåler - og det er det bestemt også.
Men - mest genialt er det spidse ende! Den kan nemlig bruges til at tegne - hvad skal jeg kalde det - hjørne-skrålinjen, hvor man skal stoppe med at sy ved lukkekant, op med. Ikke længere noget med at sjusse mig frem!!!
Og den kan selvfølgelig også bruges, når det er noget der skal vendes!
Nu sidder du måske og tænker - og hvor kan man så købe alle disse skønne sager?
Mine er for en dels vedkommende købt i udlandet - og når jeg så har testet godt og grundigt, har jeg lokket Helene Juul Design til at købe dem hjem. Ergo kan nogle af sagerne findes ved den stand. Men, mange af de butikker der kommer på træf har en eller flere dimser - så det er bare med at komme ud og kigge/pille/spørge!
Maria
dette indlæg er skrevet med lynets hast og spørgsmål bliver først besvaret i næste uge... iler til fynsland og Træf!
7 kommentarer:
Den lyse grønne lyder altså god..kunne jeg godt tænke mig. Elisa@hyldenet.dk
På dit billede viser du bl.a. flere andre linealer. Nu er jeg typen der har en (mærkeligt) stor glæde ved linealer og har nu bevæget mig ind i patchwork - men der er en jungle med alle de mange mærkelige linealer! Måske du kunne lave en 101 på linealer? :)
Hilsner
Anne
Tak for dine gode tips og hints. Vi ses på træffet.
Kærlig hilsen fra en anden "gadgets Girl"
Dejligt, du viste dine uundværlige dimser. Jeg må vist se, om Helene har noget af det i morgen. Glæder mig.
Tusind tak for dine input ... købte nåle, Stiletto og kridt-tingen (chaco-liner) ... sidstnævnte er afprøvet, og fantastisk god ♡ og tak for gode og brugbare råd, trods travlhed på messen.
Kære Maria. Hvad mener du med selvtrådende nåle?
Send en kommentar