fredag den 11. juli 2014

Lappeløsning eller mellemfor i flere dele?!

Nej, ikke rigtig, for det lyder som noget der ikke var til sigtet, og det var det helt bestemt. I dag skulle jeg bruge et stykke mellemfor af bestemt type og bredde - og det havde jeg så ikke lige liggende (!). Men jeg havde en strimmel fra et tidligere projekt, og så kunne det nemt klares. Jeg syr glad og gerne mig mellemfor sammen, og har rigtig god erfaring med det - her er mine tips til, hvordan det (næsten med sikkerhed) kan lykkes!

Læg de to stykker mellemfor oven på hinanden, så de kanter der skal syes sammen, ligger tilnærmelsesvis over hinanden.

Start med at skære overkanten af, så du har en lige kant, der hvor sammensyningen senere skal starte.

Skær derefter kanterne, der skal syes sammen, rene og i ret vinkel med overkanten. Da stykkerne jo ligger oven på hinanden, har du nu to stykker mellemfor der blot skal "foldes ud" og syes sammen med bred zig-zag.
Kanterne stødes mod hinanden - pas på at de ikke ligger dobbelt. Undlad at trække.
Sådan ser det ud efter sammensyning.
Nydeligt og fladt. Læg mærke til kanten nederst i billedet. 
Det er "overkanten" der blev skåret ren inden sammensyning.
Her er sting indstillingen på min Bernina Aurora 430.

Efter quiltning er det umuligt at se, at mellemforet er syet sammen af flere stykker. 

Maria

2 kommentarer:

Annestof sagde ...

Jeg har flere gange brugt at sy mine rester sammen. Jeg har dog aldrig tænkt på at få mine kanter skåret pænt og lige til. Tak for det gode tip! Sådan vil jeg gøre fremover. :-)

Tina Hansen sagde ...

Tak for tippet. Så er det jo værd at gemme stumper