Første gang jeg så trekanter quiltet i striber var her hos Green Fairy Quilts. Judi Madsen er en fantastisk longarm quilter og jeg må indrømme, at jeg lader mig inspirere (stjæler med arme og ben), alt hvad jeg kan.
Så derfor tog det mig ikke ret lang tid at beslutte, at disse lyse "baggrunds" trekanter skulle quiltes flade med striber. Meen... havde jeg nu lige tænkt mig lidt mere om, havde jeg nok ikke valgt 5 linjer ( samt en ved hver kant), men 4 eller 6. For med et uligt antal skal der enten hæftes efter hver anden blok (giiiiider ikke) eller syes oveni på en af linjerne (gider lidt hellere). Og med et lige antal kan det bare quiltes uproblematisk ud i et. Ok - jeg havde faktisk tænkt på det, men besluttede så, at det ville se bedst ud med et ulige antal. Nu er det så prøvet!!! Og det er tunge arbejde, men også ret så lækkert syntes jeg!
I de røde trekanter skal der quiltes fjer efter en stensil, men den har jeg ikke fået tegnet og skåret endnu, så jeg tror, at jeg lige nu "hopper" over til gæssene på den anden side. Der er lidt helt frit quilt i vente - skønt!
Maria
PS: Det er - desværre - ikke min egen Hope BOM (månedsprojekt fra Helene Juul Design 2010), men vores Bedstes. Jeg lokkede hende til at være med, og lovede i samme åndedrag, at jeg nok skulle quilte den for hende, hvis hun ikke gad håndquilte. Og selv om det er tidskrævende og tunge arbejde, er det bare total leg for mig. Det eneste ønske Bedste havde, var at jeg gerne måtte quilte tæt... og det var jo helt i tråd med mine egne planer! Min nye symaskine gør det fantastisk nemt at quilte noget så stort (2,5m x 2,5m), dog er bordet jeg sidder ved lige lidt for lille, så jeg har mildest talt bunkequilt mellem hænderne!
2 kommentarer:
Hvor ser det godt ud. Jeg bruger ofte mit strygebræt stillet i bordhøjde som ekstra fralægningsplads når der er behov for det.
Iihhh, hvor er det spændende med "under-vejs-fotos" :-)
Send en kommentar