tirsdag den 31. juli 2012

Ferie og forberedelse!

I disse dage holder ungerne og jeg ferie kombineret med skoleforberedelse... Det lyder måske kedeligt, men det er det så absolut ikke!

"Dette er simpelthen perfekt" var Julies kommentar, da vi alle tre sad på Cross Cafe med varme osteindsnaskede nachos og sodavand, mens det stod ned i stænger udenfor. Inden da havde vi klaret diverse vigtige indkøb så som fjollerier fra Tiger, bogpapir og elastikmapper.

I dag skulle vi så bage, men eftersom der ikke stod kage på programmen, så endte det med at jeg klarede det selv...

Så en dobbelt portion bolledej (40% fuldkornshvede) blev lige forvandlet til: 28 pølsehorn, 22 pizzamuffins (rest af kødsovs fra i aftes) og 24 skinkeboller med ost/oregano. Så er der lidt på lager til madpakkerne!

Nu er det ikke sådan, at det ikke er blevet bagt kage her, for hvad er mere nærliggende sådan en regntung søndag som forleden? Og når man ikke kan enes om hvilken slags der skal bages...

      Julies med hindbærskum og frisk frugt
...så bager man da bare hver sin slags! 
Og tilkalder en mormor til kagespisning og brætspil!
Jakobs med jordbær stykker og let flydende jordbær frosting. 
I morgen starter så ungernes "bedsteforælder-sommer-stafet" og jeg kan komme lidt til symaskinen igen.
Jakobs tæppe (uha av, det er nok lige min dåååårlige samvittighed!!!) er næsten syet sammen og skal så "lige" quiltes. Men heldigvis skal det tunge arbejde spædes op med hhv færdiggørelse af de to quilts, jeg skal have med til DPF Træf, og så nogle nye skønne modeller, jeg skal sy op for Helene Juul Design.


Helene og jeg var i butikken nogle timer i går og fandt lækkerier, og jeg kunne naturligvis ikke dy mig, men måtte lige kigge lidt med fingrene i aftes! Så nu er det lavet skabeloner til to modeller og tegnet stitchery op til to andre! Siticherierne farvelægges (jeg bruger skønne Jumbo farver fra Kvickly til 25 kr.) og da jeg var i gang, tog jeg en kopi af det ene stitchery og farvelagde det også. Altså så det er nemt at se, hvilke linjer det skal have hvilke farver... altså tænke-tanke-undervejs-begrænsning!

Nu har jeg jo holdt en laaaang ferie her fra bloggen, mest pga min stakkels korpus som bare har haft en sej sommer, men mon ikke jeg snart er ved at være bloggeklar igen? Karina nævnte ellers i aftes, at hun var bange for, at jeg skulle have fået et alvorligt tilfælde af blognings-fobi-eller-manglende-inspiration, hvilket hun selv lider af... Men nej, det har jeg ikke!

Maria

7 kommentarer:

Berit sagde ...

Dejligt at høre, du er ved at være klar igen.

Helene Juul sagde ...

Kagerne ser LÆKRE ud!
Tænkte nok at du ikke kunne lade være med at smugstarte ;-)

Det var lidt af en marathon vi tog i går. Ungerne brokkede sig noget over at spise ved 21-tiden, men nål&tråd må jo gå forud for alt andet, i allefald når vi nærmer os træf-tid.

knus fra én, der har været på arbejde (skole) i dag

Maria Vetter Christiansen sagde ...

OK, jeg vil kun spise hos dig for fremtiden og du kan godt hilse din datter og sige at jeg MÅ smage den fine kage! Jeg er rigtig glad for at høre, at du er i bedring og glæder mig til at se dig til træffet...

Og hvad sker der lige med de der farver og må jeg være med?

Bedstes Patchwork sagde ...

Bagværket i har fået lavet ser lækkert ud...MUMS

Yvonne P. sagde ...

Hej Maria!
Herligt, at du er tilbage igen. Har savnet din fine humor m.v.
Hilsen
Yvonne P.

grymerspalet sagde ...

Jeg har også savnet din blog - men vigtigst, at du har kræfter til træffet. Det er spændende, hvad du skal sy for Helene. Forsat god bedring. Onsdagshilsen fra Kirsten.

Timotei sagde ...

Det ser ut som dere har hatt en helt super dag! Kakene ser lekre ut :)