Pr. autopilot?!

Jeg må indrømme, at jeg aldrig havde troet, at jeg skulle skrive,  ensige opleve dette. Men ikke desto mindre havde jeg sent i aftes og også her til formiddag en fantastisk oplevelse af, at min supplerende fjerquiltning kørte på autopilot. Pludselig i aftes var jeg hele vejen rundt, og det på trods af, at jeg kun kunne huske at have rundet to hjørner!

 Alle billeder er fra bagsiden, for Berit skal naturligvis være den første til at se resultatet!

Lad mig lige slå fast - det var ikke selve hovedfjeren - den kræver stor koncentration og langsommelig omhygglighed. Nej, det var fjeren inden i hovedfjeren og ekkofjeren uden om det hele. Lyder det som volapyk? Ja, nok lidt. Først har jeg optegnet midten - altså en streg der viser hvordan "stilken" skal sno sig. Så har jeg quiltet på hver side af stregen.

Derefter quiltede jeg den midterste fjer - og det tog sin tid, for jeg havde bestemt mig for, at jeg hellere ville bruge tid på at pille op, end på at tegne op. Da den var quiltet på begge sider af stilken, gik det noget nemmere, for nu havde jeg jo noget at sigte efter - og jeg kastede mig over den mindste fjer. Og det var så lige her at autopiloten slog til sådan et stykke over midnat i aftes. Vildt skønt og total syret! Som at cykle hjem uden at se noget af det man kører forbi, fordi man gør det hver dag.

I dag har jeg så quiltet ekko uden om det hele og det gik også bare som smurt. Og jeg må straks finde noget mere, jeg kan quilte fjer på... Godt jeg ved, hvor der ligger en stooooor Hope Medallion og venter på mig og Berninaen (og nej, det er ikke min egen Hope, som nok ender med at blive til en lille dug...?)

Men først skal Jakobs quilt laves færdig... og mandens... og... Men måske jeg kan snige mig til at få en lille fjer på ind imellem?!

Maria