fredag den 23. december 2011

Jo, jo da...

Der er godt nok stille her på bloggen i disse dage... men ungerne har juleferie og vi stor hygger (og jeg syr næsten ikke noget). Onsdag var vi i biffen og  igår stod den på konfektfremstilling. Jeg har mine råvarer - ungerne har deres...


Det med at ungerne laver deres eget konfekt kommer fra dengang de var små, og jeg ikke ville have bussemænd i den konfekt, jeg skulle spise (ja, ja, kald mig bare snerpet), og så er det naturligvis blevet en tradition. Dog, i år har vi købt jordbærmarcipan og pistaciemasse i stedet for selv at indfarve marcipan (jeg hader blå fingre!). De får også nogle chokoladeskaller, der nemt kan lægges guf i. Når alt er blevet chokoladiseret (chokoladeovertræk), slutter vi af med "sjov med smeltet chokolade i 5 ml. sprøjter" - genialt til at lave fine mønstre af chokolade.

Det kan i øvrigt anbefales at synge "Rudolf" og andre skønne julesange imens - specielt hvis der sættes B som forbogstav på samtlige ord... "Benber bu ben bom Bubolf, Bubolf bed ben bøde bud, ban bar bet bammelt bansbyr, bom bå brent bærkværdigt bud..." Ha, ha, ha,!!!

Maria

PS: Tja nåede ikke julepynten i år for første gang nogen siden i mit liv... men juletræet er kommet ind og har fået lys på. Pynt... ja det bliver spændende, for Miss May piller det af med i samme tempo, som vi hønger det på!

1 kommentar:

Berit sagde ...

Jeg kan se at 1. Juledag foregår ligesom her. Laver absolut intet, hyggeligt. Fortsat en glædelign jul