onsdag den 8. september 2010

Needle turn applikation 1 - tutorial

Needle turn er direkte oversat til dansk "nåle vending", hvilket meget godt beskriver denne form for applikation. Men vender nemlig sømrummet af stoffet med nålespidsen, inden det syes fast på baggrundsstoffet. Når det så er sagt, er der ret stor forskel på hvordan - altså med hvilken metode - man gør det. Jeg vil her kort vise de to metoder, jeg bruger til needle turn applikation. I begge metoder bruger jeg amerikansk frysepapir, men på to meget forskellige måder. Amerikansk frysepapir er en form for papir, som kan stryges på stof og sidenhen fjernes igen. Det har en mat side, der kan tegnes på - og en blank vokset side, der skal lægges mod stoffet ved påstrygning. Lad være med at stryge på den blanke side... det er bare noget gris!

Derudover skal der bruges applikationsnåle (vigtigt), knappenåle (gerne små) og en spids saks til.

Fælles for begge metoder er, at sømrummet på applikationsstoffet  skal være 2 mm. Der skal bruges en sytråd der matcher det stof der applikeres fast - altså lappen.


Metode 1: Frysepapir på forsiden
Jeg tegner applikationsskabelonerne op på frysepapir (den matte side), klipper dem groft ud og stryger dem fast på forsiden af mit stof. Det er vigtigt at det er påtegnet 2mm sømrum - den stiplede linje.


Klip i den stiplede linje og fjern frysepapiret.


Sæt stoffet fast på baggrundsstoffet med et par nåle.


Buk nu med spidsen af nålen 2 mm sømrum ind under kanten. Stik op fra bagsiden,  lige i kanten af ombukket (fang 2 tråde) og ned igen, lige inden under stoffet. Du har altså op- og nedstik på næsten samme sted.

Stik nu op igen 2 mm længere henne og fortsæt som beskrevet. Det betyder, at du får usynlige sting på forsiden og 2 mm lange sting på bagsiden. Som arbejdet skrider frem, vendes sømrummet inden næste opstik med din nål.


Dette er min absolutte favoritmetode!

Metode 2: Frysepapir på bagisden
Tegn motivet over på frysepapir uden sømrum. Klip ud i stregen og stryg på stoffets bagside.


Klip ud, motivet ud med 2 mm sømrum hele vejen rundt og sæt fast på baggrundsstoffet med nåle.


Her skal sømrummet bukkes omkring frysepapirets kant og så syes fast som overfor beskrevet.


Fælles for begge metoder:
Efter endt applikation kan/skal baggrundsstoffet klippes væk. Frysepapiret der jo stadig sidder fast på bagsiden af "lappen" skal fjernes, hvilket gøres gennem det hul der bliver, når baggrundsstoffet klippes væk.
Ved metode 1 kan bortklipningen undlades.
Dog giver det en betydelig flottere look på det endelige projekt, hvis stof bag applikationerne er klippet væk. Quiltningen omkring applikaionen vil får motivet til at stå tydeligere frem, når der er dirkete kontakt mellem applikationen og mellemforet.


Til slut presses applikationen let.



Som min applikationsblok til Design 2010 skrider frem, tager jeg nogle billeder der viser, hvordan jeg griber det an. Når blokken så er afsløret kommer afsnit 2.

God fornøjelse!
Maria

Hvis du ikke syntes forvirringen er total nu, så tjek lige youtube for videoer om needle turn!

5 kommentarer:

Trine sagde ...

Hej Maria,
Du er altid god til at forklare dine teknikker, men det kræver tålmodighed, gør det ikke. Skal prøve det pået tidspunkt.
r i gang med quilt tæppe til svigermor, men er ikke for god for tiden til at få lagt på bloggen. Men det er jellyroll og nem teknik, så det ser meget kompliceret ud...
og svigermor blir imponeret.
Skal bare have min maskine i bordniveau så jeg kan arbejde ordentlig med quiltningen...

Anna sagde ...

Jag har tänkt prova att applicera för hand rätt länge men har inte kommit mig för. Verkar kul i alla fall, mycket roligare än maskinapplikation tycker jag. Och snyggt blir det ju med.

Anonym sagde ...

Hvor herligt med din vejledning i både tekst og foto - Tusind tak ;-)

Sommerhilsen
Lone

Kari sagde ...

Når jeg nu læser din flotte beskrivelse, så er der noget, der dæmrer. Jeg tror faktisk at du har fortalt det før, men det skader aldrig at høre det flere gange. Tusind tak for den flotte beskrivelse med billederne. Jeg bruger jævnligt lignende gennemgange på din blok. Det er bare så lækkert at man lige kan kigge, hvis der er noget man er i tvivl om.
Ovenævnte gælder også andre blok-skribenter.

Anonym sagde ...

Hej
Tak for din gode måde at fortælle / skrive og vise det på, nu vil jeg gå ind i en verden for mig.
Mange hilsner og god sommer .
Birgitte.