onsdag den 19. marts 2014

Ud i det blå...

Skal sy en drengequilt i blå farver med lidt sort. 
Blå er ikke det jeg har mest af, så der kommer også lidt tyrkis i, for at give lidt spræl. 
Nedenfor ses billede i sort/hvid - 
altid godt til at se, om der er nogle stoffer der stikker ud eller falder helt igennem.

Maria

lørdag den 15. marts 2014

Fru Christoff - what do you have in your taske todag???

Det var skønt, at de 17 sy-ivrige  damer fra det sønderjyske jeg har undervist i dag, straks var med på, hvorfor en pose/taske med hul i, lige præcis hedder sådan! Og man må sige, at de tog Fruen til sig... og syede på livet løs. Her er resultatet...
Godt nok er Fru Christoff godt selskab, men vi måtte også lige omkring mange forskellige slags trekanter - og den yderst farlige "lynlås" inden dagen var omme.

Her er min model... monstro der ikke kommer et mønster på "damen" inden længe??? 
Eller hvad siger du Maria?

torsdag den 6. marts 2014

Hexagoner på snor

I vinterferien var hele familien på en lille ferie til Tyskland... for at bade her. Vi var afsted fra tirsdag til lørdag, og havde nogle helt fantastiske dage med masser af sol, vand, spil, sjov, udflugter og hygge. 
Min dejlige familie med St. Marienkirche i Lübech i baggrunden.

Fredag kom Karina med kæreste og unger for også at holde lidt ferie, og det benyttede vi os naturligvis af. 
Om aften lavede vi fælles aftensmad hos Karina (vi havde is med!), og derefter hygge/snak. Karina havde gang i en hel masse som hexagoner, som lå hulter til bulter i en plasticpose. Den ene af pigerne og jeg sorterede dem noget så nydeligt, og for at undgå, at de atter skulle ende i posen i en pærevælling, riede jeg dem på snor i sæt af 6. Super nemt, der er en knude mellem hvert sæt, så det er ligetil at klippe næste sæt af, og sy dem sammen med midterhexagonen.
 
Men oh skræk... prøv at se nålen... på blot 10 sekunder ødelagde jeg Karinas bedste  ri-nål ("nogen sinde og jeg er sikker på, at jeg aldrig får en der er lige så god") med mine magiske fingre. Inden alle hexagoner var riet på snor, havde nålen haft mindst 7 forskellige udformninger. Heldigvis havde jeg nogle nye (naturligvis ikke lige så gode) nåle Karina kunne få, så hun ikke risikerede at løbe tør for syarbejde inden deres ferie var slut!

Maria

lørdag den 1. marts 2014

To lapper...

Det er stadig ikke meget stof der kommer igennem min symaskine, men idéerne er begyndt at komme tilbage, og det er jo en god start. Det der kan trække mig til symaskinen er fede stoffer og moderne quilt... så det er, hvad jeg syr. Stofferne her er fra Helene Juul Designs "Stash Abonnement". Det er både sjovt og lidt udfordrende at sy monokromatisk (altså med stoffer i samme farve/nuancer af samme farve), men det er også både sjovt og effektfuldt. Og vigtigst af alt - det gør mig glad!

Maria


torsdag den 20. februar 2014

Little Wonders punge

Jeg har endnu engang fået lov til at test-sy et skønt mønster fra Geta Grama. Denne gang var det to små punge/tasker, hvor lynlåsen er monteret nemt - og helt anderledes end vanligt. Getas mønstre er nemme at gå til med mange billeder. Du kan finde, købe og downloade mønsteret lige her.

Det er bestemt ikke sidste gang jeg syr efter denne metode!
Maria
PS: Har netop lagt sidste hånd på en løber til næste nummer af Kludemagasinet... Jeg fik den idé at se efter hvor mange sting der endte i quiltningen (nej, jeg talte dem ikke, det gjorde symaskinen)... og det er altså bare en løber... lige knap 70.000! Nej, jeg har ikke skrevet et nul for meget. Vildt ik?!


mandag den 10. februar 2014

Til Tibet og tilbage igen?

Nej, sådan en rejse bliver det ikke lige til. I stedet har jeg i dag gjort 20 hele hvidløg klar til at blive overhældt med snaps (og en sjat tequila, da der ikke var snaps nok til at dække hvidløgsmosen).... og så står den ellers snart på Tibetansk Hvidløgskur. Jeg har lavet dobbelt portion, så min mor også kan få noget eliksir at svælge i. Manden min betakkede sig - syntes lugten i køkkenet var alt rigeligt. Hvordan han (og andre?) så vil klare det sidenhen, det må komme an på en prøve. Jeg glæder mig til at komme i gang om 20 dage!

Patchwork.... hvad er det??? Måske der kommer et billede af noget stitchery en af dagene. Og så må de der D-vitaminer gerne snart gøre noget gavn! Har masser af tanker om at blogge, men orker det bare ikke endnu.

Maria

onsdag den 5. februar 2014

Veng Week-end 2014

I sidste week-end løb årets Veng week-end af stablen. Som altid tyvstartede jeg lidt, og tog mig et par rolige alene-sy-dag inden resten af selskabet ankom (vi var i alt 12 stof/sygale quinder). Sjovt nok får vi aldrig syet helt så meget, som vi tror (hahaha, tror kun samme form for selvbedrag ses, når det kommer til mænds vurdering af (egen) "potens-størrelse"). Men det vigtigste er også al hyggen, den gode mad, latteren i store mængder, kærlige drillerier... og snoller...

Inger (non-blogger) var som altid leveringsdygtig i en snollerskål der tog kegler!
Jeg fik syet "Den Irske" færdig, altså bortset fra lukkekant. Det er en moderne quilt til en gut på 19 år, og farverne er af eget ønske. Lyset på billedet er ikke ret godt, men det gør at quiltningen i frihåndsquiltede kvadrater står meget tydeligt frem. Nå ja, mangler også lige at quilte lidt i "de Irske". Ellers syede jeg hemmeligheder: testede et absolut genialt mønster for Geta Grama, og syede på noget til "Min Skattekiste" quilt konkurrencen til Nordisk i Maj. Og så var der ikke mere syenergi i mig... Tror vi alle kunne nikke genkendende til, at energien svandt i cirka samme tempo som snolleret (uden sammenligning i øvrigt)---
Glæder mig til næste år De Damer - som altid en forrygende fornøjelse at være sammen med Jer.

Maria

Et internt ps: 
Nu skal jeg jo desværre først bestemme igen til april, men der står den helt bestemt på dåsemad! Prøv selv: 
forlorenskildpaddeforlorenskildpaddeforlorenskildpaddeforlorenskildpadde
eller 
pærerisirupslagepærerisirupslagepærerisirupslagepærerisirupslagepærerisirupslage

onsdag den 29. januar 2014

Sådan lidt Irsk

Tydeligvis en udfordring ved at sy i ensfarvede stoffer... sørg for at vende strimlerne/stofferne ret mod ret inden sammensyning!!!

fredag den 17. januar 2014

fredag den 3. januar 2014

D der mangler...

Det er godt nok ikke meget jeg får blogget i øjeblikket. Det er ikke lysten der mangler, men energien. Eller mere specifikt D-vitamin! Jeg har aldrig før lidt af D-vitamin mangel, men mest af alt, føler jeg mig som et alderdomshjem. Kuren er nem... Unikalk Mega, D-vitamin dråber, fed fisk, æg og sol.... og stor tålmodighed. Det varer nemlig nogle måneder inden effekten rigtigt indfinder sig. Så jeg venter.... og vender forhåbentlig stærkt tilbage inden alt for længe.

Maria