Dette indlæg kunne lige så godt have heddet:
"Fod på det" eller
"Overdrivlese fremmer forståelsen" eller
"Vanvidet overtager!"
Idag har jeg rigtig forkælet mig selv - langt ud over det rimelige vil nogen (også manden min) nok mene, men når chancen byder sig, er det bare med at slå til!
For ½ år siden fik jeg konstateret en hælspore (ingen skrækhistorier i kommentarerne tak - jeg har fået så rigeligt), og i dag kørte jeg så til
Green Comfort's restudsalg/lagersalg i Randers i håb om at kunne købe nogle super-kvalitets-sko/støvler/sandaler til en overkommelig pris.
Efte ½ times venten ude i kulden, sammen med en flok damer fra Randers, blev døren åbnet og vi myldrede ind. Jeg gik helt specifikt efter
Medical/New Feet sko, da jeg har fået det anbefalet til mine stakkels fødder.
Uha, hvor er det godt at bruge en str. 36 - 37, der er der nemlig ikke så mange der gør, så der var et rimeligt udvalg! Medical er ikke verdens smarteste sko, men når alternativer er "At gå eller ikke at gå", er valget ikke så svært!
Nogle af damerne fra køen anbefalede mig simpelthen at samle mig en bunke af de sko jeg kunne lide i rette størrelser og så først derefter prøve dem. Ganske genialt - når der nu kun er 1 - 2 eksemplarer af hvert par. Nogle med erfaring havde sipelthen taget en stor blå Ikea pose med, som de puttede sko i under indsamlingen.
Som sagt - så gjort!
Nu bliver jeg helt flov - for det er altså bunken af det jeg købte... Jeg havde en noget større bunke i forretningen!
Hertil sagde manden min: "Du kan jo kun have ét par på ad gangen..." og derefter... "Smider du så ud af dem der står i skabet?" "JA og JA!" Kvinder og sko... I ved!
Hvis du endnu ikke har fået kaffen galt i halsen, så får du her endnu en chance - jeg har givet 2400 kr. for det hele - 266 kr. pr par. Og jeg - jeg er kiste glad. Har straks puttet diverse indlæg i mine nye blå hjemmesko og kan nu gå næsten helt normalt omkring! FEDT!
Maria
PS: Kl. 18.30
Har nu smidt 3 par støvler og 7 par sko/sandaler ud. Ikke til genbrug for det er de ikke værd - nej i småt brandbbart. Har stadig 3 par som jeg lige skal "sige lidt farvel til" inden de også ryger ud! Nej, tror lige jeg tager der første par og sender samme vej som resten allerede nu...