onsdag den 13. maj 2009

Papegøje udfordring!

I aftes var jeg til møde i Århus Quilterne. Vi havde besøg af Britta Nielsen der har syet og undervist i patchwork i mere end 30 år. Britta havde stabler af tæpper, puder, dækkeservietter mv. med og viste/fortalte om et alt sammen. Herlig og inspirerende aften!

Som altid var der megen snak og grin og jeg fik uddelt et stykke stof med papegøjer til 9 dejlige sypiger, der er med på sjov! Alle skal inden vores møde i september (ja, ved det godt, der er laaaang tid til, men ferie...) sy noget hvor det stof indgår. Den eneste regel i denne udfordring er, at der skal skæres i stoffet mindst 1 gang. Det bliver spændende at se hvor opfindsomme/kreative/forskellige de 10 småprojekter bliver!

Maria

Last night we had a meeting in our local quilt guild. I challenged 9 of the girls with a piece of fabric. We all have to use it in a projekt and the only rules is, that the fabric have to be cut at least once. Looking forward to se all 10 different projekts in september!

tirsdag den 12. maj 2009

9 patch up date

Jeg har nu nået 20 9 patch blokke. Det er lidt flere end "opskriften lyder på", men jeg kan godt lide at være lidt foran. Det er jo ikke sikkert at det bliver til nogen idag. Undervejs har jeg ændret mig taktik; jeg har stadig 70 forskellige stoffer, men i stedet for at lave 140 forskellige farve/stofkombinationer, er jeg endt ud med at parre stofferne to og to til 2 stk modsatte blokke. Min eneste tanke, da jeg besluttede hvilket stoffer det skulle parres var, at de to stoffer indbyrdes skulle matche godt. Gad vide om det kommer til at virke? Det er mit første tæppe i blandede rester... Noget spændende! Men jeg syntes ofte andres restetæpper er utrolig flotte, så nu prøver jeg.


Maria

20 9-patch blocks for my One a Day Quilt Along. It is my first quilt of random scraps. I´m so excited!

mandag den 11. maj 2009

Mors dag med syrener og valmuer

I går eftermiddag gik mine to drenge (søn og mand) på en "hemmelig" jagt efter syrener ikke langt fra hvor vi bor. Godt hjemme igen blev grenene i al hemmelighed sat i vaser og jeg blev ført med lukkede øjne ind i en flot pynter stue. Jeg simpelthen elsker syrener!


Glad over mine blomstrende grene kastede jeg mig i aftes over mit 3 x valmuebillede projekt! Det er faktisk nogle dage siden jeg skar de fleste kvadrater, så det var bare at "klistre" dem op på min designvæg og flytte rundt og rundt...


Nu er lapperne syet sammen og der er sat kanter på. De bliver ikke til at se, men bliver bukket rundt på lærredet, når jeg monterer i svæverammer.


Så nu er jeg klar til at quilte, tegne masser af valmuer op og applikere dem på, men det bliver ikke lige idag. Jeg har nemlig lovet Pia at quilte et Quilt Pink tæppe for hende. Det er stort og tunge og der er lang vej igen... men det bliver godt... tror jeg...

Maria

søndag den 10. maj 2009

Wild Goose Log Cabin


Jeg har rigtig længe gerne villet prøve at sy Wild Goose Log Cabin paper piece på maskine. Da jeg stadig havde kontakt med den franske journaliststud. ville hun gerne lave nogle optagelser hvor jeg skar, syede mv. Jeg besluttede så, at nu var det tid til at prøve denne blok og fik skåret knap 2 charm packs Swanky i strimler, men kom så ikke videre.
Forleden aften var jeg bare nød til at komme igang med disse lækre stoffer. Farverne er så blide og specielle og jeg tror det bliver skønt!

I denne måned var jeg hurtig ude og havde min A Christmas Wish færdig allerede i fredags. Men, men, men som det måske kan anes har jeg brændt den af, da jeg ville presse den. Det er hvad der kommer ud af et øjebliks uopmærksomhed! ØV!


Maria

Just started a Wild Goose Log Cabin in Swanky fabrics. I´ve cut 2 charm packs into pieces and I am more than ready to begin piecing.
Also I´ve finished this month A Christmas Wish block, but unfortunately I pressed it with a too hot iron. So now I have the opportunity to make it once more...

fredag den 8. maj 2009

Ny dejlig BOM

Tjek lige Shabby Rose BOM ud. Den er sød og romantisk! Om der bare var flere timer i døgnet!!! - eller dage i ugen!!!!!

Maria

torsdag den 7. maj 2009

Plage, plage, plage....

Af princip og erfaring er det sjældent at plageri giver pote hos mig (altså bortset fra når jeg plager mig selv om lov til lige at købe lidt stof, værktøj, taskehanke...), men i går måtte jeg alligevel revurdere mit synspunkt. Siden jeg syede den første posetaske for små to uger siden, er min mor kommet med først små diskrete og sidenhen store larmende hentydninger til, at hun da godt kunne tænke sig sådan en taske i ex. julegave... Julegave??? Ja, så var det at jeg kapitulerede. Med den rumme tid der er til jul, kunne hun jo nå at "plage" om en posetaske 130 gange... så, hun fik lov og jeg fik fred!


Stofvalget var rimelig nemt, for det var ikke mere end et par dage siden, hun sukkede over dette tyrkise stof (som jeg har meget af - fra Panduro ophørsudsalg) og så var det jo bare at finde noget der passede godt til. De brune/grønne stoffer er fra Hannes og det stribede fulgte med et eller andet køb på nettet.


Denne taske har også fået en dejlig stor tredelt lomme og kan som de andre foldes sammen til at næsten ingen ting når den ikke er i brug.

Nu er tasken kommet til sin rette ejerkvinde og den er lige nu placeret på en prydhylde, inden den snart bliver taget i brug! Maria

A bag for my dear mother.

onsdag den 6. maj 2009

Snore lige eller vind og skævt?!


Sidst i januar var havde vi i Østjyske Quiltere en aften med sy patchwork på snor. Optimistisk som jeg er kastede jeg mig over strimler og snor med en taske i tankerne. Men da jeg så kom til det med håndtag, gik jeg ligesom i stå. De skulle i hvert fald ikke være at samme stof som jeg oprindeligt havde planlagt, men hvad skulle de så? Og hvad skulle jeg gøre i åbningen af tasken, så det ikke ville blive et skønt tag-selv-bord for langfingrede individer? Det stod mig ret hurtigt klart at her måtte en lynlås involveres - og dem er jeg jo "overfølsom" overfor!!!


Men, men, men igår skulle det så være og der er kommet både lynlås (der er ingen rå kanter nogen steder!!!) og hanke på, så nu kan jeg komme ud at lufte mine mange meter snor!

Maria

mandag den 4. maj 2009

Det greb om sig - igen!

Midt på sidste uge tænkte jeg, at det nok var smart at have lidt ekstra lapper klar til mine "én om dagen 9 patch". Der er jo dage hvor skæregrejet ikke lige er fremme og så er det jo godt at have lidt på lager. Men så skete der dette:


Alle lapper skåret og ligger klar sammen med deres makkerpar. I poserne er der kantlapper. Men når jeg nu var i gang med at gennemgå rester og lageret af mindre stykker, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne skære lidt af hvert.


Alle egkanter er skåret af, så jeg kan lave noget sjovt af dem...


Et par supplerende strimler til et Spiderweb tæppe jeg længe gerne har villet forsøge at sy.


Og så lige en bunke lapper på 4½" til en scrappy snowball quilt.


Så nu er der lidt mindre stykker og lidt flere lapper på lager...

Maria

Lots of scraps for my ONE A DAY QUILT ALONG and them I just kept on cutting...

fredag den 1. maj 2009

Lige dén farve DMC

Jeg syntes ofte at det er rigtig svært at finde den helt rigtige farve DMC garn, når jeg står i forretningen. Belysningen kan være mere eller mindre god og dukkerne hænger i en sirlig orden, der set med mine øjne ikke har det fjerneste system. JO, det ved jeg jo godt, at der er, men hvordan kan jeg være sikker på at ramme den helt rigtige blå farve uden først at tage en del dukker af stativet og med hen til vinduet? Det er i hvert fald gået skævt for mig før!


Heldigvis har min dejlige veninde Pia "bogen" med alle DMC garnprøver i og da jeg i onsdags spurgte om jeg kunne låne bogen, gik der ikke mere end 30 min før Pia lige smed den af her hos mig, inden hun fortsatte på sin tur. Godt nok bor jeg den absolut modsatte vej af hvor hun egentlig skulle hen, men sød som hun er kom hun "lige forbi" med bogen! Nu har jeg så i ro og mag og forskellige belysninger kunnet finde de helt rigtige farver til Nice People Nice Things og også til et andet mindre projekt, så det eneste jeg mangler er tid til at få tegnet nogle motiver op... Det skal blive engang først på næste uge, for glæder mig bare så meget til at komme i gang!

Maria

DMC for Nice People Nice Things .

4. småprojekt

Til jul sidste år fik Jakob et legebowlingsæt. Fuld af gode intensioner tilbød jeg at sy en pose til kegler/kugler og glemte så alt om det igen. Men heldigvis er drengen vedholdende, så nu skulle det være.
Motivet er lånt fra den originale indpakning og applikeret på på maskine.


Det var min plan at lave posen, så der kunne blive en løbegang med to bånd. I ved den slags, hvor man trækker i et bånd hver side af posen og så kommer der en fin rynket kant øverst. Men, men, men, som så ofte startede jeg jo bare ud med af skære og sy og kunne til sidst se, at posen ikke var blevet høj nok til løbegang. Men som altid kom jeg på en anden løsning...

Efter en uge med 4 småprojekter kommer nu week-enden med familiefødselsdag og tamtam, så ikke mere af den slags småtteras foreløbigt. Nu skal der snart større boller i suppen!

Maria

A small bag for my sons bowling toys.