Idag har Julie og jeg været på den helt store hyggelige tøsetur. Først i IKEA efter ... ja, alt muligt, men vigtigst var flere af deres geniale hvide kasser til mit lapperi og så "faldt" der også en ny lampe i posen til mig!
Den giver godt bredt og skarpt lys, så jeg kan sidde i min flyderstol og sy!
Den minder sådan lidt om de første robotter... super skøn og 1000 kringelkroge at støve af!
Bagefter gik turen i stof og stil efter opmækningspenne til mig og 5 skæreblade til Henriette (non-blogger). Sidst Henriette og jeg var sammen (en uge siden) kunne jeg næsten høre hvordan skærebladet måtte kæmpe sig en ret hård kamp gennem stoffer...
Og så kørte blien lige ud til
Helene Juul... Der var en enkelt kunde i butikken, da vi kom og bagefter var der god tid til at snakke, kigge, snuse... Det er over en uge siden jeg sidst har været der, så jeg havde næsten "hjemve"! For at bøde på det, tog jeg lidt af butikken med mig hjem!
To lækre Jelly Rolls.
Jeg har selv pakket dem ud af for 14 dage siden og har måske også haft en lille finger med i spillet, da disse spraglede stoffer blev valgt. Der er tilhørende metervarer, men da jeg ikke ved, hvad jeg skal sy af sagerne, må det lige vente lidt!
Så havde Helene også fået disse "Frosted Donut" 1 og 2 hjem. Det er super kvalitets sytråd til applikation og i hele 72 forskellige nuancer. Vild luksus, men jeg har set og læst ros om disse rundt om på nettet meget længe, så nu hvor muligheden var der, måtte jeg også eje dem!
3 nye blade... de taler jo næsten for sig selv... og jeg har endnu ikke kigget i nogen af dem!
Men det bedste af det hele var næsten, at mens vi to tøser hyggede os med shopping (Jakob var på spejderlejr), gik min mor og manden min derhjemme og gjorde hovedrent! Faktisk kom min mor allerede i går morges og vi brugte sammen hele dagen på at ordne og gøre rent i mit lapperi. Så nu er der lys, luft og ikke mindst plads! Vidunderligt!!!
Maria