lørdag den 30. juni 2012

Honey, I'm hooooome!


Efter en uges ferie i Marmaris, i skønne Tyrkiet - med op til 48 graders varme midt på dagen - ja så er det nu alligevel meget rart at være hjemme i kølige Danmark. Men hold da fast en skøøøøøøøøøøn uge!


Maria

torsdag den 28. juni 2012

Ting-finder-dims...

Jeg har en søn, der er rigtig god til at finde ting (sten, skruer, dimser, dutter...) og derefter til at tage dem med hjem... Den sidste hjembragte sag, har jeg fået lov at få at bruge...

 Så først lavede jeg en yoyo

Brugte knaphulstråd, som ikke sådan lige knækker

Syede yoyo'en på to stykker stift indlægsmateriale

Sådan - nu kan den stå

Lavede yoyo'en om til en blomst og hæftede på bagsiden

Og her er så min blomst og tingfinder-gevinsten. Måske noget fra et ur med udskiftelig urrem???

En klat super lim

Og jeg har det lækreste nålepudearmbånd, som også kan foldes ud og ligge fladt på et bord.
Så, nu er der ingen undskyldning for at sætte nålen i: sofahynder, puder, tæppet over benene, "barmen"...

Maria

mandag den 25. juni 2012

Ahhh...

Jeg er ikke den eneste der nyder at have sengetæppet tilbage fra rejse...


Her bliver der puttet rigtig meget - både over eller under tæppet!

Maria

søndag den 24. juni 2012

Lækkert garn!


For lang tid siden købte jeg dette lækre garn hos Quiltefant og havde planer om at skulle strikke nogle armbånd til Julie. Jeg fik strikket et og det var bare så grumset og grimt!!! Men, sådanne noget lækkert Kaffe Fassett garn  skal jo bruges, så nu vil jeg forsøge mig med en monster stor oldemorfirkant! Måske den så kan blive til klappen på en taske eller sættes på en pude??? 

Maria

fredag den 22. juni 2012

Hjertlig velkommen!



I dag er Mis Mijav flyttet ind hos os. Tusind tak for hende, Maria

Jeg tænkte straks, at mine to små dyr skulle præsenteres for hinanden, 
men Miss May var bare ingen steder at finde... 
eller det vil sige... 
underlig bule i dynen...

Hvad???  - lad min lige sove hva'!
Godnat!

Ingen stor velkomst der!

Maria



Knap så godt???


Jeg bare haaaaaaader at sy afhoppede knapper i og det kræver megen ros fra manden min, når jeg så alligevel gør det!!!

Maria

Ja ja, egentlig mener jeg jo, at det kan han da selv gøre - bare han så ikke siger det sammen til mig, når det gælder vinterdæk... Sååå...

onsdag den 20. juni 2012

Den lille grønne.

Nu er tasken endelig helt færdig! Jeg kom godt nok til at "flashe" den, inden den var helt i top form, både fordi den bare er så lækker og fordi jeg ikke lige vidste, hvordan jeg skulle gribe det sidste broderihalløj på forsiden an. Men nu er det gjort og jeg er rigtig godt tilfreds med det!



Det ser godt nok ikke ud af meget, men det er altså ret så uvant for mig at brodere sådan "på fri hånd" og skulle gennemskue, hvad jeg vil have hvor.

Jeg har lavet en lidt anden lynlåsløsning end i mønsteret, så åbningen i tasken kan blive så stor som muligt.


Og så har jeg også lige syet en lille lomme med i tasken.


Og den er bare så skøn!

Maria

tirsdag den 19. juni 2012

Næsten rundtosset...



Maria

Rundt og rundt...


Jeg forsøger mig lige nu med at quilte frihånd med Valdanitråd. Det har jeg tidligere haft mange problemer med, men tilsyneladende kan det godt lade sig gøre på Berninaen, med topstitch nål 90 og langsomme bevægelser. Jeg har også quitet linjer med hørtråd og selv om det gav nogle "midtvejshæftninger" - altså knækket tråd - og det er blevet rigtig fedt! 

Maria

mandag den 18. juni 2012

Forgabt!


Et styk stor og rummelig taske i voksdug (20 kr/m stof 2000) og masser af lækker lime print.


Fede sløjfer til at holde siderne sammen 
(er ellers ikke vild med sløjfer, men gør sig bare godt sammen med det lidt rå "avistryk").


Lommer i massevis - 7 stykker udvendigt


Og 6 indvendigt - og stiv bund!

Lommerne inde i tasken har jeg selv tilføjet mønsteret og på grund af dem, også ændret på dem måde bindebåndene er syet fast på - nemlig gennem yder og inderside, så denne syning holder foret (og lommerne) fast!

Og naturligvis også lige syet en lynlås i, da en trykknap ligesom ikke kunne tilfredsstille mig behov!


Sådan - god plads til 4 badehåndklæder på 100 cm x 150 cm + det løse!

Straks jeg så denne taske vidste jeg, at jeg måtte sy mig sådan een! Naturligvis er min udgave lidt anderledes pga. lynlås og lommer, men ellers har jeg fulgt mønsteret som godt, som jeg nu kan!


Jeg har købt mønsteret lige her som pdf mønster.

Maria