torsdag den 10. maj 2012

Pakke til mig...

Det er faktisk ikke ret tit jeg får en pakke - længere. Det er der nok egentlig mange grunde til, men en vigtig en er, at jeg ikke sådan rigtig mangler noget... altså sådan virkelig som i "kan rent faktisk ikke leve foruden" mangler. Og når jeg så drister mig til at shoppe lidt fra USA, så gør jeg det gerne godt og grundigt!

Men i dag er der kommet en lille og ganske diskret pakke til mig... med to vigtige sager... til modeller... Nemlig 1 m rød zigzag lidse og et stykke rødt (repro) stof.


Det er jo ikke fordi, jeg ikke kommer forbi hos Helene Juul inden Nordisk, men med blot en ugen til inden bilerne skal pakkes, så skal de enkelte "rest-modeller" laves helt færdige, inden jeg begynder på noget nyt modelhalløj. Og dertil mangler lidsen til at give det sidste lille pift. Og så kom posten bare lige til mig med det... Skønt!

Maria

onsdag den 9. maj 2012

Pakker på vej - næsten!


Nu er mine giveaway gave endelig pakket og klar til postkassen 
- nu skal jeg så bare på jagt efter nogle frimærker!

Maria

tirsdag den 8. maj 2012

Råt eller knap så råt?

 I går var det store-maskin-applikations-dag hos mig. 
Først en omgang eller to med rå kanter.


Så en med knaphulssting


Og til sidst noget jeg ikke har prøvet før - syning af piping bånd! 
Altså så skønt, for på dansk er det jo rørsytsems bånd! Det må man da komme til at smile lidt af!


Men det er jo ikke nok at sy sig nogle meter "rørsystem", så idag skal de monteres!

Maria

mandag den 7. maj 2012

Konfirmations Quilte


Her er Roberts konfirmations quilt. Han blev rigtig glad for den - havde faktisk spurgt sin mor i går morges, om hun troede, at vi havde den med. Jeg syntes simpelthen det er skønt, at en knægt på 13 år gider have sådan en gave og ligefrem går og glæder sig til at få den! Skræmmende - jeg lyder næsten som en gammel tante - hvilket han sikkert også syntes jeg er!

52" x 72" - 130 x 180 cm

Han har selv valgt farver - og den har skøn blød limegrøn fleece på bagsiden. Jeg har kun quiltet på den ene side af sømmene, for det bulker lidt mere med fleece bagside, men egentlig syntes jeg det er fedest når der er quiltet 1/4" på begge sider af alle sømme. Og ja, jeg har også mellemfor i på trods af fleecen. Jeg har her valgt en lækker 80/20 bomuld, men kunne også have valgt en tyndere volumenvlies (havde bare det andet på lager!). Jeg er flere gange blevet spurgt, hvorfor jeg også "spenderer" dyrt mellemfor på en quilt med fleecebagside. Svaret er såre simpelt: Der skal for til for at skjule sømmene (altså "aftrykket" af dem) og så elsker jeg selv en quilt, der putter sig omkring mig og varmer rigtig godt - og det ønsker jeg naturligvis også at give andre. 

Alle de grønne kvadrater er fra lagerkassen med grønt og det sorte har jeg købt i lange billige baner, så det har jo været et billigt tæppe at sy. Og du ved vel godt, at stof der tages fra lager er gratis?! 

Maria


lørdag den 5. maj 2012

Lige oppe over - som altid!

Selv om konfirmations quilten har været færdig i over en uge, så sidder jeg alligevel i aften og syr mærke til at sætte bag på! Sådan er det altid, og det tager jo heller ikke så lang tid - det er bare ikke mit favorit projekt!


Den vilde kant er bare så FED! Og imorgen kommer der naturligvis billede af hele herligheden!

Maria





torsdag den 3. maj 2012

Pis-os!

I aftes med fødderne oppe startede jeg på endnu en model. Alt var gjort klart, optegnet og jeg havde skrevet ned hvilke farver/tråde, der skulle bruges hvor. Det er en fantastisk flot aquafarvet tråd, men den er også lidt svær at arbejde med, da den ligner optagningsfarven lige rigeligt - altså det tog sin tid at sy...


... men det tager heldigvis ikke lige så lang tid at pille op igen!!! Af uvisse årsager valgte jeg at brodere noget helt forkert med den tråd, så nu må den af igen! ØV siger jeg bare.

Maria

onsdag den 2. maj 2012

Flade konvolutter!!!!!

De sidste to dage har jeg været pakkekone, stor organisator, latter eskalator, flytte dame/slæbehest, udpaknings mester, overbliks(fast)holder... alt sammen med og for min mor, der for 14 dage siden besluttede sig for, at nu ville hun altså flytte og ja, lige når det gælder flytninger, så rider vi altså i min familie, inden hesten er kommet ud af stalden! 


Her har vi lige indtaget vores helt fantastiske færdigkøbte frokost, efter at byens mest effektive flyttefolk 
havde tømt bilen. Der var kogende hedt, men solen havde også stået på fra den stod op og var der altså stadig kl 13! Det bliver ikke den sidste frokost vi har indtaget her!


Se lige den udsigt - himmel, himmel og mere himmel - ... fra køkkenet (og frokostpladsen)! 


Inden jeg blev hentet af manden min kl 17.20 var stuen så godt som udpakket og møbleret! 
På denne side skønt stor altan med sol fra kl. 13.30 til rosenrød solnedgang - og endnu mere himmel!
 Glæder mig sådan til at skulle sidde der en lun sommeraften og knævre!

Men for nu må jeg sige, at mine fødder er helt og aldeles flade... de må smides op over sofakant og vippes lidt med, så jeg også kan bruge dem imorgen... 

Og syning.... ja lidt bliver det til, men mere om det imorgen!

Maria




onsdag den 25. april 2012

For syret???


Syret? For syret? Ved ikke, men under alle omstændigheder klar til påsyning! Begynder NU!

Maria

Langsommeligt og tungt!


Jeg er efter laang overtalelses tid fået overbevist mig selv om, at det da bare lige er dagen til at quilte! Siden min operation i oktober har jeg ikke quiltet større (og dermed) tunge ting. Det er blevet ved  tasker/punge/løber mv. Men eftersom der er 11 dage til konfirmanden skal have sin quilt, er det nok alligevel en god ide, at jeg kommer i gang! Det er jo ikke til at vide, hvor lang tid det kommer til at tage mig.

Og det er tungt arbejde, også selv om jeg har valgt at quilte linjer med overtransportør. Eller måske er det netop derfor?! Jeg har fleese på bagsiden og det glider bare ikke særlig godt. Havde jeg nu frihåndsquiltet, så havde det problem været løse med min Supreme Glider, men det går jo ikke her.


Men hansker (disse købt hos Quiltefant er bare fantastiske!) har jeg på. Det gør det nemmere at flytte på quilten uden at skulle "gribe fat" i den. Den skal jo gerne ligge pænt og fladt mellem mine hænder! Og så er det ellers bare med at holde retningen... Godt der i aften kommer flere "hovedet under armen" programmer i flimmeren, så jeg kan blive lidt ulødigheds underholdt,mens arbejdet står på!

Maria

tirsdag den 24. april 2012

Blomster!

I dag er det vores 8 års bryllupsdag - så manden min (og sønnen) havde de skønneste blomster med hjem til mig!


Vi er ikke sådan nogen som fejre bryllupsdag med ekstra god mad eller andet stads... faktisk har det flere år været sådan, at en af os 3-4 dage forsinket pludselig er kommet på det og har ringet til den anden med et: "Tillykke med bryllupsdagen i torsdags, skat!". Og dette til stor moro for os begge - der kan jo gå sport i at huske det først - også selv om det er for sent!

Maria

Læg venligst mærke til den sort/grønne quilt som blomsterne står på... Ja, det er lapperne for i formiddag, syet sammen og sandwichet! Mangler lige at ri langs kanten inden quiltning, men er bange for, at jeg ikke kan overtale mig selv til det nu...