fredag den 17. december 2010

Lørdags kreavitet?!


Hvis du har tid og mulighed, kan du imorgen fra kl 10.30 - 12.30 komme forbi hos Helene Juul Design, hvor jeg vil vise, hvordan man kan lave disse skønne stjerner. Der er mulighed for at købe et kit og så sidde sammen med mig og sy en stjerne.


Mon vi ses???

Maria

torsdag den 16. december 2010

Kvalmende Sødsuppe!!! - Update!

Uha det var godt!!! Jeg har lige set årets første rigtige romantiske juleevntyr i flimmeren. Det er lige så det står mig højt i halsen... så alt er som det skal være. Og så er det jo altid skønt med et gen-gen-gen-gensyn!
Det er nu nogle år siden jeg sidst har set aftenens drama, så handlingen stod ikke helt klart for mig. Jeg var altså nød til at følge ekstra godt med, for at sikre mig, at jeg ikke missede noget virkelig vigtigt. Derfor fik jeg heller ikke syet så meget i hånden på mine hemmeligheder, som jeg havde tænkt mig. Men måske en anden aften... hvis nu den med "fåret, lammet og den slemme mand med bilproblemer" kommer... Jeg glæder mig allerede!

Maria

Update: Tror at både Pia og jeg må undvære "En juleromance" i år, for den bliver sendt på selveste juleaften. Tror nok min familie vil blive lidt lange i ansigterne, hvis jeg kl 20.40 erklærer, at nu skal der være ro, for jeg skal se sødsuppe i flimmeren. Nå pyt - jeg kan den jo allerede udenad...

Design Udfordring pk 5.


Nu er det jo lørdag, vi skal samles sidste gang til Design Udfordring 2010 hos Helene Juul. Jeg var der ikke sidste gang, men glæder mig rigtig meget til lørdag! Mest af alt til at se hvad de andre deltagere har fået ud af denne pakkes 3 stoffer og opgaver. Jeg syntes, det har været svært... noget med kurve og fugle... ikke lige til mit mood lige nu. Men nu er stofferne da kommet frem (i en stor ski.. stak godt nok), og jeg er ved at sy første blok! Flot Maria - så mangler der bare 3 blokke mere!


Da der blot er én pakke tilbage, inden vi skal stå helt på "egne ben" tænkte jeg, at det måske var en god ide, at finde alle de allerede syede blokke frem fra gemmerne og se hvordan det sådan samlet set er ud.


Faktisk syntes jeg det er ok. Den meget orange blok stikker lidt ud, men så må jeg jo bare sy noget mere med orange... hvilket der er fint basis for med de stoffer jeg skal bruge. Så jeg må på hovedet i gemmerne... mon der findes bare en lille lap eller to?

Maria

onsdag den 15. december 2010

Pudekonkurrence!


Hop lige over på Helene Juuls blog og se de 6 indkomne puder til konkurrencen. Afgiv din stemme og deltag i en lille "Give-away" blandt stemmegiverne.

Jeg syntes bestemt, at du skal stemme på en af mine to puder.... Nå nej, ingen hints her!
 Det er nu lidt sjovt at se, hvordan nogle absolut mindre pæne stoffer, kan blive til nogle ganske pæne puder!

Maria

PS: der kommer billeder af mine puder når afstemningen er slut!

Sær eller blær???

Når det nu drejer sig om mig, må jeg nok indrømme, at det ikke er et enten/eller, men et udpræget både/og!

Sidste onsdag var jeg til sycafé hos Helene Juul. Pia havde sin taske med til "fri beundring" og en af de andre sypiger (A - nonblogger) savlede så meget over en af de medfølgende sybokse, at den nærmest var ved at gå i opløsning.

Så idag har jeg syet lidt til A. Det var meningen, at hun skulle have lækkerierne (hvis jeg skal sige det selv) til årets sidste møde hos Århus Quilterne, men hun kom ikke, så det må vente. Men, I her på bloggen skal nu ikke snydes af den grund.



Den lille har et kvadrat på 3½" (9 cm) som udgangspunkt, den større et på 5" (12,5 cm).
Overvejer om jeg skal forsøge mig med en boks på 3". Det svære er sådan set blot enderne... eller at det bufler så meget i enderne, at det har svært ved at blive foldet pænt ud... og så vil det i øvrigt heller ikke være plads til mere end 1½ fingerbøl i. Men der kan jo gå sport i det for sådan en som mig!

Maria

tirsdag den 14. december 2010

To små juleduge


Der ved førstkommende lejlighed skal afleveres til min mor, så de kan nå at pynte lidt her i december.

Maria

fredag den 10. december 2010

Pakker


Idag er der kommet en længe ventet pakke med lækre stoffer fra Hancock's of Paducah.
Lækre Kaffe stoffer, rulle med balistoffer i farvecirkelfarver, bali, prik og lidt grej. Dejligt!!!


Og så har jeg i dag også fået disse skønne knæstrømper af min mor.
Kommer simpelthen til at smile hver gang jeg kigger ned!


Maria

Det skal aldrig ske igen!!!!!

For snart ½ år siden lovede jeg at lave en tutorial her på bloggen af en taske af strimler - og det har jeg ikke fået gjort. Siden har jeg hørt om/for den taske rigtig rigtig mange gange, og jeg bliver en blanding af glad, forundret og sur hver eneste gang. Nu har jeg endnu engang har fået en "venter på Pretty in Pink" kommentar og nu kan jeg mærke, at jeg altså er ved at have fået nok.

Det er rigtig dejligt at I mine kære læsere følger med her og kan lide meget af hvad I ser, men jeg er altså bare en helt almindelig patchworker, der som alle andre helst vil sy det, der lige er "oppe" i tiden for mig. Og lige nu er det altså jul og syning over pap.

Noget helt andet er, at det faktisk er et meget stort arbejde at lave en sådan tutorial. Ud over at projektet skal syes, skal der jo også laves tekst her på bloggen med vejledende billeder. Hvis du har prøvet, ved du, at det tager en rum tid.

Så kære læsere, det der aldrig sker igen er, at jeg lover noget som helst her på bloggen!!! Pretty in Pink kommer når det passer ind i mine andre syprojekter og ikke et sekund før. Sidder du nu og bare mangler en taske, så er der heldigvis hundredevis af skønne mønstre på tasker, så mon ikke der kan findes et der dur?

Maria

- der altså ikke er sur, men pludselig kom i risikozonen for at blive det
 - og det bryder jeg mig ikke om!

tirsdag den 7. december 2010

Brug det op!

Jeg har en tendens til altid at købe lige rigeligt af lækkert stof (mon andre også kender til det???), og det gælder også julestof. Men når jeg så tager det frem fra skabet efter 10 måneder, syntes jeg ikke, det er helt så spændende mere, og vil hellere købe noget af det nye. Så derfor har jeg besluttet mig til at sy mit julestof "op". Lige nu gælder det stof fra sidste år, hvor jeg allerede har en rigtig dejlíg dug til vores sofabord. Der var næsten stof til to små duge til min mor, så efter en lynoptankning i Himmelblå, er jeg nu klar til at sy!


Maria

søndag den 5. december 2010

Hjertelige lapper!

For nogle måneder skulle jeg bruge et mønster til undervisning i applikation og tegnede så disse "Hjertelige lapper". De er super nemme at sy og kan bruges til grydelapper som her, til kaffebrikker, laves større så de bliver til dækkeservietter... Kun fantasien sætter grænser.



Mønstret kan købes hos Helene Juul.
Maria