fredag den 3. september 2010

Design Udfordring 2010

Langt om længe har jeg fået min stjerneblok færdig. Den er syet over pap - super hyggeligt, men også lidt tidskrævende. Dog ikke mere end at jeg er begyndt på en af blokkene i 2. pakke over pap også!


Resten af pakke 1 er (ok jeg er jo ikke færdig )- bliver syet på maskine. 3 blokke af hver stof/farve 
variation.


Og se, jeg har brugt stoffet "helt uden for kategori" - det gule med krummelurer. Det er altså ikke lige mig, men desto større bliver udfordringen jo!

Næste omgang skal være i disse stoffer.


Hvad jeg ellers skal bruge, har jeg ikke fundet ud af endnu. Men der skal være lidt pang... eller meget måske. "Desværre" kan jeg ikke komme til vores næste design-lørdag, da jeg skal en tur ned til Vejle Quilters og undervise i dette tæppe. Med det er mindst lige så godt, så jeg overlever snildt!

Maria

Modeller 2.

Også et par modeller fra egen hånd blev det til inden Træf.

Brødbakker i trip-trap model fra All Momas Quilt
 
Der er brugt S133 til at afstive med. Det er nemt at arbejde med og kan vaskes, når brødbakken kommer til at trænge.

"Sommer på Glas" kaffeservietter fra All Momas Quilt.

Sommerlige stitcheryblokke sammen med 1930'er stoffer og zigzaglidse. Og de er faktisk syet i hånden!!! (og monteret på maskine...)

Begge mønstre kan købes hos Helene Juul.

Maria
 - der stadig kæmper med at finde symaskinen frem efter sidste week-end...
Eller er det skærebordet, der er forsvundet?

torsdag den 2. september 2010

Modeller 1.

I den sidste ret lange tid har jeg syet på diverse lækre modeller som Helene Juul skulle have med på træf. Det er længe siden jeg begyndte på det første julestitchery, men eftersom vi (Helene og jeg) er ret gode til at finde på flere modeller, er det bedst at være i rigtig god tid!

"Raspberry Cream" fra CinderberryStitches

"Roly Poly Santas" fra Gail Pan Design. 

Lækker pude fra mønsterhæftet "Garden Songs" fra Art to Heart.
Genial til rester og et lækkert stykke bagsidestof.

Og ikke mindst...

...diverse lækre synødvendigheder fra mønsterhæftet "Sew Necessary" fra Art to Heart.

Det er her det "forunderlige stof" er brugt!

Jeg tror ikke, at Helene har nået at lægge mønstrene i netshoppen endnu, men får du kløen i fingrere, så send hende en mail med mønsterets navn og jeg er sikker på, at I kan finde ud af det.

Maria 

Flere modeller i morgen og måske lidt Design 2010?!

onsdag den 1. september 2010

Shoppe-gen afsløret!

Her er så, hvad jeg hjembragte fra Skærbæk af uundværligheder!


Uafhængigt af hinanden havde Karina og jeg besluttet, at årets focus skulle være prikker. Jeg må sige, at udvalget var bedrøveligt! Heldigvis var der andre godt sager...


To pakker med "prøve" stoffer. Bali er jo altid godt hos mig og det andet må simpelthen blive til en taske af en art.


Lidt blandet - stofruller der siger: Syboks med mig!


Dimsedutter, dingenoter og mønsterhæftet "I Haven" fra Helene Juul og Wenche Wolff. Lidt fedt at se min quiltning på dette flotte tæppe!




Bali, bali, bali... det til venstre skal bruges i en quilt til Ole, det lyselilla i Design udfordringen 2010 og resten bare guf! Tænk at jeg fandt 3 forskellige gule balistoffer - gult er så svært at få!


Kaffe, Kaffe, Kaffe... De forreste også til Design 2010 - skal det være brunt, så lad det være brunt - og så syrede prikker!
Maria

tirsdag den 31. august 2010

Marias forfodskage

Jeg tilbragte week-enden i et sommerhus ved Skærbæk sammen med 5 andre stofafhængige (Pia, Anne-Mette, Karina, Tina, Helene) og lovede dem, at opskriften på min medbraget æblekage ville komme her:


Marias Forfodskage:
150 g oliemargarine
150 g hvedemel
200 g melis
1 tsk bagepulver
1 æg
5 - 6 æbler

Skræl æblerne og skær dem i mindre stykker. Læg dem i et fad og drys med kael.
Bland de tørre ingredienser og rør sammenpisket æg og oliemargarine i.
Læg klatter af dej over æblerne.
Bag kagen ved 180 g i ca 45 min.

Serveres med is, creme fraiche eller flødeskum til.

Men udover opskriften hører der, som navnet indikerer, også en lille historie med...
Da jeg i fredags havde bagt og var klar til at tage afsted til Skærbæk, stillede jeg i et øjebliks uforsigtighed den nyligt indpakkede (staniol og viskestykke) kage på gulvet... snuplede og kom til at træde i den!!! Gad vide hvorfor jeg altid havner i den slags situationer???

Der blev grinet meget over mit "fejltrin" og kagen blev spist med stor nydelse, men kommer nok aldrig til at hedde andet end "Marias forfodskage" i fremtiden. Jeg kan love, at den smager lige godt med som uden fodspor!

Maria

torsdag den 26. august 2010

Er 9 m mon nok...

...ellers har jeg heldigvis et lille stykke, så jeg kan skære mig mere lukkekant.


Nu skal lukkekanten syes på min quilt. Ikke at jeg er helt færdig med at quilte, men det er jo rart at får gjort og så kan jeg fortsætte quiltningen bagefter. Faktisk får jeg nok ikke quiltet helt så meget, som jeg havde ønsket. Igår væltede jeg på min cykel (se det for dig: jeg og ungerne stopper ved en vej og af uvis grund knækker min ankel sammen og ups - der lå jeg så!), og tog i faldet fra med min højre hånd. Nu er den mægtig øm og det er min skulder også, så jeg er måske nød til at bagrænse mine "slutdetaljer" lidt. Pyt - det er jo kun mig der ved, hvor der mangler! Fædrig til ophængning til imorgens skal den nok blive!

Maria

tirsdag den 24. august 2010

Py ha!

Kan man quilte et tæppe på 220 x 220 cm i en almindelige størrelse Bernina? Ja, det kan godt lade sig gøre, men det er lidt hårdt/tungt arbejde. Men det er også rigtig sjovt! Jeg skal jo øve, øve og øve og så er et sådan stort tæppe bare sagen!

En lille bid af mit kommende sengetæppe.

Så er der modeller, mønstre og en syg familie der skal passer lidt. Snot, hoste og feber - bare jeg selv slipper - jeg har altså ikke lige tid nu!

Men familiens snøvleri betyder desværre, at jeg ikke får lavet en tutorial på "Pretty in Pink" inden træf som lovet. Der er noget der skal være klar fredag og det må komme først! Det gør nu ikke noget, at jeg har noget at rive i - så går tiden til lørdag det hurtigere.

Maria

lørdag den 21. august 2010

Forunderligt!


Jeg har syet nogle fine modeller op til Helene Juul i disse stoffer - ikke at de passer sammen på nogen måde.
Men når de så sættes sammen med to andre stoffer - så går det op i en højere enhed!


Det blev til lækre sager!

Maria

fredag den 20. august 2010

Julemysterie BOW



Hop over på KarMa Quilt og se, hvad Karina og jeg nu har fundet på. Det er lækre sager!

Maria
Posted by Picasa

onsdag den 18. august 2010

Nye lækkerier!

I går trodsede jeg vandmasserne, for at hente en pakke på posthuset. Lidt lækkert fra Hancock's of Paducah.




I dag måtte jeg så lige forbi Butik Himmelblå, der holder 5 års fødselsdagsuge med rigtig gode tilbud på både stof og garn. Jeg kom efter 1 m af et eller andet lækkert julestof...


og kom hjem med garn til et halstørklæde, Kaffe Fasset prikker, lidt lyst basisstof, nogle nåle og en skøn lille fødselsdags stofpakke, som jeg først opdagede, da jeg kom hjem og pakkede ud. 
Kan næsten ikke vente med strikkeriet, men... det bliver først efter træf.
Nå ja, idag har jeg også købt quiltetråd til mit sengetæppe...

Maria