onsdag den 12. november 2014

Vokseværk!

Da jeg i sidste uge kastede mig over min DU 2012, var det planen at det skulle blive til en middelstor sofaquit, men så kom min mor forbi... og planerne blev ændret til et sengetæppe. Nu sidder du måske og tænker, at det der er da alt for lille til at blive et sengetæppe, men nu er det jo moderne, så der må gerne være store lyse kanter symetrisk/asymetrisk omkring "bloksamlingen", så skal quiltningen bare (gerne) være noget for sig selv. Altså der skal quiltes det der så fint hedder Negativ-space quiltning (baggrundsquiltning).
Men, først skal der syes kanter på, og så skal der lægges sammen... helst senere i dag, for jeg har sådan nogle skønne quilteplaner med denne sag, og jeg trænger virkelig til at quilte!

Maria


3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvor er det dejligt, at jeg blot behøver antyde, at jeg godt --- sådan engang---- kunne tænke mig et nyt sengetæppe. Og straks sker der noget!
Mor

Kari sagde ...

Det ser super spændende ud. Glæder mig til at se din quiltning.

Helene Juul sagde ...

Det ser rigtig godt ud! Glæder mig til at se dine quilteplaner ført ud i livet.