onsdag den 20. marts 2013

Wismar i billeder - 1

Wismar er en gammel Hansestad og har en utrolig smuk gammel bydel med fine huse, smalle gader og et torv med marked nogle gange om ugen. Byen har også hele 3 gamle og meget store kirker - i mere eller mindre hel/restaureret tilstand - de blev hårdt ramt under 2. verdenskrig. Nu er jeg ikke så stærk i historie, så derfor følger bare billeder af noget af det vi så!
Skt.-Georgen-Kirche
Der var pt. en udstilling med moderne kunst.

Ved havnen lå der en kopi af en gammel båd. Den oprindelige båd blev bygget omkring 1300 (tror jeg) og fundet på havbunden for år tilbage. En gruppe af entusiastiske "alte männer" har så bygget en kopi ved håndkraft. Super flot arbejde - specielt var vi meget betagede af den 34 m høje douglas gran, masten var lavet af! Vi fik en fin lille rundvisning - og vores yderst begrænsede tyskkundskaber og "skippers" totalt manglende engelskkundskaber taget i betragtning, gik kommunikationen super fint. Det lykkedes mig endda at fyre en lille vittighed af...
Bare et lille gadebillede 
Nu kan der af uvis grund ikke uploades flere billeder... håber på bedre held senere

Maria

1 kommentar:

Anne-Mettes Oaser sagde ...

Tak for den lille rundtur i en by, som jeg kunne tænke mig at besøge.