mandag den 7. maj 2012

Konfirmations Quilte


Her er Roberts konfirmations quilt. Han blev rigtig glad for den - havde faktisk spurgt sin mor i går morges, om hun troede, at vi havde den med. Jeg syntes simpelthen det er skønt, at en knægt på 13 år gider have sådan en gave og ligefrem går og glæder sig til at få den! Skræmmende - jeg lyder næsten som en gammel tante - hvilket han sikkert også syntes jeg er!

52" x 72" - 130 x 180 cm

Han har selv valgt farver - og den har skøn blød limegrøn fleece på bagsiden. Jeg har kun quiltet på den ene side af sømmene, for det bulker lidt mere med fleece bagside, men egentlig syntes jeg det er fedest når der er quiltet 1/4" på begge sider af alle sømme. Og ja, jeg har også mellemfor i på trods af fleecen. Jeg har her valgt en lækker 80/20 bomuld, men kunne også have valgt en tyndere volumenvlies (havde bare det andet på lager!). Jeg er flere gange blevet spurgt, hvorfor jeg også "spenderer" dyrt mellemfor på en quilt med fleecebagside. Svaret er såre simpelt: Der skal for til for at skjule sømmene (altså "aftrykket" af dem) og så elsker jeg selv en quilt, der putter sig omkring mig og varmer rigtig godt - og det ønsker jeg naturligvis også at give andre. 

Alle de grønne kvadrater er fra lagerkassen med grønt og det sorte har jeg købt i lange billige baner, så det har jo været et billigt tæppe at sy. Og du ved vel godt, at stof der tages fra lager er gratis?! 

Maria


8 kommentarer:

Berit sagde ...

Den er flot. Dejligt når ungerne bliver glade for (gamle tanters) tæpper:-)

kroghkunst sagde ...

Super super flot. Jeg kan godt forstå, at konfirmanden havde glædet sig. Det er en god måde at give sådan et stort stykke arbejde, at lade modtageren selv vælge farverne, så er man sikker på at ramme rigtigt og få en glad modtager.

Hilsen
Lone

grymerspalet sagde ...

Et smukt tæppe med en skøn kant.
Solskinshilsen Kirsten.

Trillemus sagde ...

Hvor er det flot. Jeg kan godt forstå at han blev glad.

Kh Mette

Marianne Bromand sagde ...

Super flot. Tak, fordi du viser os den. Skønne farver. Især kan jeg godt lide de limegrønne, og de står godt til sort.
Marianne fra stofmutter.blogspot.com

Kludemutter sagde ...

Kan godt forstå det faldt i god jord, et rigtigt drenge tæppe.

Yt

Helene Juul sagde ...

Det er blevet LÆKKERT og herligt at konfirmanden blev glad. Skønt at bruge fra skabet. Så har du en god undskyldning for at købe nyt ... ikke at jeg tror du behøver - altså undskyldning ;-)

Bedstes Patchwork sagde ...

Skønt tæppe i dejlige farver og dejligt han blev glad for det.