Jeg må jo nok indrømme, at det ikke er hos mig der er jul i stuen. Men jeg har jo 14 dage til at nå det, så det kommer nok - om ikke andet så til næste år. Det har ligesom ikke rigtigt grebet familien i år - der er ingen gaver købt, intet bagt, ingen konfekt lavet og pynten består af et halv-forkølet nisselandskab, en kvist på døren (fra en nabo), og juledesperationer fra min svigerinde. Men vi hygger, spiller, ser julekalendre sammen hver aften, nissen kommer lækkerier i ungernes julesokker hver dag og alt i alt må det bestemt være det vigtigste.
Nej, den julestue jeg har i tankerne er Helene Juuls årligt tilbagevendende julestue-eftermiddag (pdf-fil). Der er åbent i butikken i morgen søndag fra 10 - 14 med masser af gode (og rigtig gode tilbud) og så kommer der forskellige kunsthåndværkere/nørklere med deres skønne kreationer. Her er mulighed for at finde en skøn værtindegave (måske til sig selv), julegaver og andre uundværligheder.
Jeg kommer... gør du?
Maria
Her er en lille juledug jeg har syet til Maria Vetter bare sådan i anledningen af at det er jul.
Hun kan, som jeg, virkelig tage budskabet til sig
Du kan finde Wenche Wolffs skønne stitchery mønster her hos Northern Quilt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar