søndag den 27. november 2011

Py-Sy... og fest!

I dag har jeg været sammen med en flok skønne veninder, vores symaskiner/synåle, masser af stoffer og ikke mindst rigelig med mad. Endnu engang kom spørgsmålet - syr vi sammen og spiser ind imellem eller spiser vi sammen og syr ind imellem? Tja, tror bare jeg lader det spørgsmål stå åbent!!!

Vi startede med et "mindre" fødselsdagskagebord, for Pia skulle fejres med maner. Lækre taskekager (???) og skøn lagkage. Jeg havde lavet en enkelt muffin til Pia - en helt speciel morsom sag os imellem!


En del af tøserne syede på hver deres model af et Kaffe Fassett mønster, men for een gang skyld valgte jeg det fornuftige og syede videre på noget af det, jeg allerede havde gang i. Og her er resultatet af første projekt...


I just looooove it!!!
Midten er en stor bulk af sømrum, så jeg ender nok med at applikere en lille sort cirkel over og klippe midten af. Ellers får jeg det aldrig til at ligge fladt. Men inden da skal det hele applikeres på et stykke baggrundsstof, der skal syes noget sjovt til kanten osv. Hvem ved, måske jeg pludselig bliver så ivrig/gakgak, at jeg piller midten op og syr den i hånden???

Bagefter kastede jeg mig over noget ganske hemmeligt og til sidst et par bokse. Nu er det så snart sengetid for mig... meget py var det nu ikke over det, men skønt var det!!!

Maria

PS: Som prikken over i'et har jeg hele dagen haft røde sko på til min polka dottede grønne strømper!

4 kommentarer:

HEKSEN sagde ...

Fine sager. Hvor stor er den der fantastisk flotte, runde dims?

Berit sagde ...

det kan godt være du skal overveje det der med håndsyning i midten, for den er så fantastisk flot.

Jette sagde ...

Den er super flot din blomst. Rigtig skønne farver. Næsten en skam at lave den sort i midten.

Kari sagde ...

Hold da op, hvor er den blevet flot. Det er da helt vildt. Og sikke en lækker muffins, den må da kunne holde hele aftenen.