lørdag den 19. november 2011

Fyrre, flæsk og fest!!!

I dag fylder manden min 40 år og det skal fejres med en mindre herremiddag.

Menuen er: Tunmousse, Stegt Flæsk med Persillesovs og Citronfromage... og dertil øl i strømmevis!

De fleste af gæsterne er sådan nogle "bondeknolde/forhenværende bønder", hvilket også gælder for manden min - og stegt flæsk er noget helt specielt for dem. Jeg ved allerede nu, at der kommer til at gå "Vi skal spise og drikke fødselaren ud af huset, hvis vi kan" i den. Skønt princip der dog betyder, at jeg lige nu har stribevis af flæsk i skiver ikøleskabet!

Jeg har lavet forret og dessert og for at gøre det helt troværdigt kommer svigermor og sørger for hovedretten. Ungerne og jeg drager i skjul hos min mor så længe og vender først hjem igen imorgen, når de værste tømmermænd har lagt sig (eller i hvert fald brude have gjort det... måske alderen også spiller ind her.

Gaverne... en forebyggende p-skive, et doktorsæt og et samlesæt til en quilt.


Quilten samler jeg naturligvis (når min arm engang kan) og dokrotsættet - ja her skal ikke tænkes frække tanker... men jeg tror, jeg 50 gange har hørt om det doktorsæt drengen/manden min aldrig fik til jul. Det var top ønsket i flere år i træk, men han skulle altså vente til de 40 år med at få sit eget. Senere følger skøn lægekittel og paddehat, som min mor har passet på siden min operation.

Og så en servicemeddelelse: Miss May er i bedring, og som dyrlægen sagde: "Hvis det var kattesyge, så var hun død nu". Det er da en besked der er til at forstå!

Maria

2 kommentarer:

diy se her hvordan sagde ...

Håber det var en god fest. Jeg glæder mig til at følge din blog. Hilsen fra blogfølger nr. 150 :)

Kari sagde ...

Det lyder som en rigtig herre fødselsdag. Det kan være han får brug for doktorsættet til tømmermændende.
Dejligt at høre at det går fremad med Miss May.