torsdag den 18. november 2010

Bare lidt mere sukker!

Idag har min mor og jeg bagt - det vil sige, jeg har lavet til og min mor har ryddet op efter mig. Den perfekte arbejdsfordeling! Vi har ikke bagt sundt med fibre og andre gode sager, men med 1,1 kg sukker, 1 kg marcipan, 400 g mørk chokolade, 250 g nødder, mel, æg og lidt andre gode sager.


Når jeg ikke ikke lige har haft fingrene i kagerne, har jeg kunnet nyde mine nye bøger. Specielt i Kaffe Fassett bogen er der en quilt (nej flere) der taler meget til mig.


Jeg har også fået lynlås på rulle med posten forleden dag. 5 m og 12 skydere for ca 90. kr. Det er faktisk ikke fordi jeg ligefrem mangler lynlåse, men stort set alle dem jeg har er i spraglede farver (købt på Outlet), og det passer altså ikke til alt hvad jeg syr. Så nu skal denne form testes!


Maria

2 kommentarer:

Helene Juul sagde ...

Uha, hvor ser det tændervædende godt ud ... altså kagerne ... og bøgerne. Lynlåsene må du gerne beholde ;-)
knus

Bedstes Patchwork sagde ...

UHM.....de kager ser sørme lækre ud.